Flertal bag stramning af offentlighedsloven er væk
Før valget præsenterede S-regeringen et lovforslag, som skal gøre det nemmere for myndigheder at afvise aktindsigter, der opfattes som chikanøse. Eksperter advarede mod 'gummiparagraffer' og mere lukkethed, alligevel bakkede V og K op. Men det er ikke længere nok til at sikre flertal for forslaget.
Socialdemokratiet kan ikke længere nøjes med støtte fra Venstre og Konservative til at gennemføre en bebudet stramning af offentlighedsloven.
I sommer stod de tre partier sammen om at begrænser adgangen til aktindsigt, hvis der var mistanke om, at det vil kunne bruges til at chikanere offentligt ansatte.
Men efter folketingsvalget kan de tre partier, som er de eneste tilbageværende i forligskredsen bag offentlighedsloven fra 2014, ikke længere egenhændigt mønstre et flertal.
”Det betyder også, at der ikke længere er flertal for de ændringer, som S, V og K har aftalt om yderligere begrænsning af retten til aktindsigt,” siger Oluf Jørgensen med henvisning til det udkast til en lovændring, som regeringen sendte i høring i Juli.
Det skete blot fem dage efter, at statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde om Minkkommissionens konklusioner havde lovet at arbejde for lempelser af offentlighedsloven.
Hurtig opbakning fra V og K
Med forslaget ville S-regeringen sætte en stopper for, at aktindsigtsreglerne kan misbruges til at skaffe oplysninger om ikke mindst navne på offentligt ansatte for efterfølgende at chikanere dem.
{{toplink}}
Flere juridiske eksperter advarede imidlertid om, at lovforslaget rammer alt for bredt og vil kunne bruges til at afvise aktindsigter i større omfang, end hensynet til de offentligt ansatte tilsiger.
Ifølge blandt andet professor i forvaltningsret Michael Gøtze, så indeholder forslaget ”gummiparagraffer” og vil kunne føre til større lukkethed.
”Det er helt oplagt, at det må være et spørgsmål, om man går for vidt her, og at man i virkeligheden får givet nogle håndtag til kommuner og andre myndigheder, som kan synes, at aktindsigt er lidt besværligt, og så kan de bruge den her regel, om at der nok er tale om en chikanøs borger til at afvise mere, end godt er,” sagde Michael Gøtze i august til Altinget.
Samme dag som Altinget offentliggjorde den artikel, udsendte Justitsministeriet en pressemeddelelse om, at regeringen havde sikret sig opbakning til lovændringen med støtte fra Venstre og Konservative. Også selv om forslaget endnu ikke var blevet fremsat i Folketinget.
”Det er et forslag, som Venstre kan bakke op om. I hvert fald de principper, det dækker over. Om der er nogle detaljer, der skal samles op på, det må vi se under lovbehandlingen,” sagde Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen til Altinget.
Nej tak fra Radikale
Lovforslaget skulle have været fremsat i det nye folketingsår, men blev som stort set al anden lovgivning sat på stand by i forbindelse med udskrivningen af folketingsvalget.
{{toplink}}
Fungerende justitsminister Mattias Tesfaye har ikke ønsket at kommentere på om, man fortsat forventer at fremsætte lovforslaget, når en ny regering er kommet på plads. Det skal ses i lyset af de aktuelle regeringsforhandlinger.
Heller ikke Radikale, SF eller Moderaterne har ønsket at forholde sig til spørgsmål om det konkrete lovforslag eller offentlighedsloven på nuværende tidspunkt.
Radikale har dog tidligere afvist at støtte S-regeringens forslag.
”Jeg kan ikke se for mig, at vi kan støtte det i den nuværende form, når man ser, hvad de juridiske eksperter peger på – nemlig, at det er en noget større indskrænkning, end der måske er behov for,” udtalte partiets daværende retsordfører til Altinget i sommer.
Håb om nyt flertal for lempelser
Hun var dog lydhør over for bekymringen for, at aktindsigtsreglerne kan misbruges i chikanøse øjemed.
”Det hensyn, man ønsker at tage, kan være både rimeligt og legitimt. Men det kan være, at det kan gøres på en anden måde. Og uanset hvad, så vil det være meget mere spiseligt, hvis man samtidig gør det, som vi i Radikale Venstre foreslår, nemlig at kigge på ministerbetjeningsreglen og andre ting i offentlighedsloven, som er dybt problematiske,” sagde Samira Nawa.
Fra SF’s side var daværende retsordfører Karina Lorentzen mindre afvisende.
”Der er et dilemma, hvor jeg godt kan se behovet, men også må rejse et flag i forhold til, at vi skal være sikre på, at vi ikke afskærer dem, der har et legitimt behov for at få indsigt i at få det,” sagde hun til Altinget i august.
Oluf Jørgensen håber, at udfaldet af folketingsvalget ikke blot fører til, at det konkrete forslag bliver genovervejet. Men også at det kan fører til lempelser af offentlighedsloven mere generelt.
”Valgresultatet giver muligheder for mere åbenhed. Risikoen er, at de nye muligheder vil forsvinde igen, hvis et eller flere nye regeringspartier tilslutter sig det gamle forlig,” siger han.
{{toplink}}
Bertel Haarder, Pernille Skipper og Morten Reimar er nye skribenter på Altinget
Nu er magtfordelingen i USA’s kongres afklaret
