Flere penge til sårbare lande og førstehjælp til 1,5-ambition: Det vil regeringen arbejde for ved klimatopmødet i Glasgow

Dette års FN-klimatopmøde er i gang, og en lang række repræsentanter for Danmark rejser de kommende uger til Glasgow for at forhandle. Her får du et overblik og regeringens ambitioner på COP26.

Verdens lande er i disse uger samlet til FN's årlige klimatopmøde, COP26, i skotske Glasgow.

Det bliver ”en afgørende klimakonference”, hvor Danmark vil forsøge at ”maksimere de globale ambitioner", som det hedder i den danske regerings klimaprogram.

En række danske ministre har meldt deres ankomst, og mandag og tirsdag er statsminister Mette Frederiksen (S) sammen med omkring 120 regerings- og statsledere med til at sparke forhandlingerne i gang. 

"Vi kommer til at lægge alt det pres, vi kan her på COP26," lød det ifølge TV 2 News fra Mette Frederiksen fra SEC Center i Glasgow.

Her kan du få et overblik over regeringens prioriteter i Glasgow.

 


At holde live i ambitionen om 1,5 grader

Overskriften på dette års klimatopmøde er "keeping 1,5 alive". Og her kan det britiske formandskab forvente dansk førstehjælp.

Regeringen vil i hvert fald arbejde for, at Parisaftalens målsætning om en gennemsnitlig temperaturstigning på 1,5 grader i år 2100 i forhold til før-industrielt niveau holdes "inden for rækkevidde".

Det er tæt på umuligt at holde den globale opvarmning under 1,5 eller endda 2,0 grader, medmindre "øjeblikkelig, hurtig og omfattende" reduktioner i udledningen af drivhusgasser finder sted, lød det i sensommeren i en længeventet omfattende rapport fra FN's klimapanel, IPCC.

Det vil med andre ord kræve massiv handling – både i form af øgede ambitioner og konkrete handlingsplaner – at holde ambitionen fra klimatopmødet i Paris inden for rækkevidde. For den globale gennemsnitstemperatur vil nemlig stige med 2,7 grader, hvis alle verdens lande lever op til deres nuværende klimaløfter. Det fremgår af en anden helt ny rapport fra FN over det såkaldte emissionsgab.

Trods de nedslående videnskabelige konklusioner vil den danske regering "understøtte det britiske COP-formandskab i bestræbelserne på", at den fortsatte ambition om at ramme 1,5 graders temperaturstigninger "fremgår af den overordnede COP-beslutning".

 


At sikre klimapenge til sårbare og skrøbelige lande

En række velstående lande, herunder Danmark, har lovet klimahjælp til verdens mest sårbare og skrøbelige lande i form af en særlig klimabistand på 100 milliarder dollar om året fra år 2020 og frem til 2025.

Men intet tyder på, at de i alt 22 lande har overholdt deres løfte. Ifølge de seneste tal fra OECD lød beløbet i 2019 på knap 80 milliarder dollar, og løftet ventes først opfyldt i 2023. Altså, tre år senere end lovet. 

Derfor lyder vurderingen, at forholdet mellem u-landene og i-landene fra begyndelsen vil være præget af manglende tillid. Her vil Danmark spille rollen som ”en konstruktiv brobygger” til de mest sårbare udviklingslande i forhandlingerne. 

Artiklen fortsætter efter grafen. 

Men det er ikke kun spørgsmålet om, hvordan et løfte, der allerede er afgivet, bliver overholdt, som vil fylde til klimatopmødet i Glasgow.

Især to andre nødder skal knækkes rundt om forhandlingsbordene, når det kommer til klimabistand: Fordelingen og et nyt mål fra 2025. 

Hidtil er den klimabistand, som de rige lande har skrabet sammen, i høj grad gået til reduktioner og i mindre grad til tilpasning. Det betyder med andre ord, at størstedelen af pengene bliver brugt på sikre bæredygtig energi, mens langt færre bliver brugt på at tilpasse de fattige lande til de klimaforandringer, der allerede har ramt dem.

Det forhold skal være mere lige. Derfor vil Danmark "også arbejde for, at der bliver taget højde for de sårbare landes særlige behov, herunder øget finansiering af klimatilpasning og bedre balance mellem tilpasnings- og reduktionsfinansiering", hedder det.

Ligesom Danmark vil "arbejde for en aftale på COP26 om en klar og ambitiøs proces for forhandlingerne om det nye klimafinansieringsmål gældende post 2025".

 


At få forhandlet Parisaftalen færdig
 

Selv om det er seks år siden, at 195 lande underskrev Parisaftalen ved COP21 i den franske hovedstad, er den ikke forhandlet helt færdigt.

Derfor vil Danmark sammen med EU ”presse på” for, at det lykkes i Glasgow, og at det blandt andet sikrer ”en løbende og transparent” opjustering af den globale klimaindsats.

Regeringen arbejder i den forbindelse for "robuste regler for Parisaftalens markedsmekanisme", der drejer sig om handel med såkaldte kreditter, fælles tidsrammer for parternes klimabidrag og klare retningslinjer for landes rapporteringer, så det er muligt at måle og evaluere indsatsen, lyder det.

 

Forrige artikel 80 år: Her er syv Uffe Ellemann-citater og ét, han aldrig har sagt 80 år: Her er syv Uffe Ellemann-citater og ét, han aldrig har sagt Næste artikel Minkkommissions-Mette udfordrer Statsministerie-Mette Minkkommissions-Mette udfordrer Statsministerie-Mette