Fiskeristyrelsen finder ny direktør

Kenneth Joensen er ny direktør i Fiskeristyrelsen fra det nye år. Han kommer fra en stilling som fagdirektør i Skattestyrelsen. 

Det bliver både nytårstorsk og nytårsdirektør, der skal på menuen hos Fiskeristyrelsen.

Fra 1. januar 2024 overtager Kenneth Joensen nemlig posten som direktør for Fiskeristyrelsen. Det sker efter at den tidligere direktør Nanna Møller i november valgte at skifte fiskeri ud med trafik og blive direktør i Trafikstyrelsen. 

Det fremgår af en pressemeddelelse på ministeriet for landbrug, fødevarer og fiskeris hjemmeside.  

{{toplink}}

"Lige nu befinder fiskeriet sig i en tid, hvor særligt Brexit og færre kvoter har gjort det vanskeligere for mange. Men det er også en tid med muligheder for dansk fiskeri, og jeg glæder mig meget til at stå i spidsen for Fiskeristyrelsen," udtaler Kenneth Joensen om sin nye direktørstilling. 

Om den nye styrelsesdirektør fortæller minister for fødevarer landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V): ”Jeg er meget glad for, at Kenneth Joensen har takket ja til at blive Fiskeristyrelsens nye direktør. Jeg er sikker på, at Kenneth er den rette til at videreføre og styrke det vigtige arbejde, som styrelsen skal levere hver eneste dag". 

Joensen kommer direkte fra en stilling som fagdirektør i Skattestyrelsen og har tidligere være juridisk direktør i Finans Danmark samt vicepolitimester og sekretariatschef i Rigspolitiet. 

Forrige artikel Ordførerrokade i Venstre: Vragede ministre får nye poster Ordførerrokade i Venstre: Vragede ministre får nye poster Næste artikel Markant sundhedsprofil vil være regionsformand for S: Markant sundhedsprofil vil være regionsformand for S: "Jeg tør tage de upopulære beslutninger"