Fire nedslag: Sådan har Moderaternes vælgeropbakning ændret sig siden valget

Færre vælgere ville sætte krydset ud for Moderaterne, hvis der var valg i dag.

Desuden har regeringspartiet, der har partistifter og udenrigsminister Lars Løkke i front, særligt mistet de unge vælgere, og kønsbalancen blandt vælgerne rykket. 

Det er nogle af de væsentligste ændringer i Moderaternes vælgerhav siden valget, viser en undersøgelse, som professor og valgforsker Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget.

Undersøgelsen er lavet med udgangspunkt i mere end 8.000 interviews foretaget af Kantar Public og Epinion.

Selvom partiet har mistet vælgere siden valget, så pointerer Altingets politiske redaktør Esben Schjørring, at de tabte vælgere ikke nødvendigvis er tabt for altid.

Som optakt til Moderaternes årsmøde i DGI-Huset Vejle lørdag, giver Altinget en gennemgang af partiets vælgere.

{{toplink}}

Pilen peger nedad

Siden folketingsvalget i november 2022 har målingerne stort set kun peget én vej for regeringspartiet: ned. Moderaterne står nemlig ifølge Kasper Møller Hansens mandat-prognose fra februar til at få 11 mandater, som er fem mandater færre end ved valget.

Partiet er gået fra 9,3 til 6,8 procent af vælgerne. Dermed har Moderaterne mistet lidt under en tredjedel af sine vælgere. Det svarer til, at omkring 117.000 af partiets vælgere har forladt partiet.

Selvom Moderaterne står til at miste vælgere, så vurderer Altingets politiske redaktør Esben Schjørring, at det ikke nødvendigvis bør få alarmklokkerne til at ringe:

"For Løkke handler det om at have de afgørende mandater, og dermed være centrum i dansk politik. Det er han stadig på trods af mandatnedgangen," siger han og fortsætter:  

"Da Socialdemokratiet og Venstre besluttede sig for, at flertallet og magten skulle findes ude i provinsen, gjorde det storbyen til et forladt område. Derfor har Moderaterne en ombejlet vælgergruppe, som mange partier efter valget har indset, at de gerne vil have fat i."

Selvom Moderaterne generelt er gået ned i målingerne ifølge Kasper Møller Hansens analyser, så er der måske en vending på vej. For i den seneste måling fra Epinion, står partiet til 7,1 procent – en fremgang på 1,6 procentpoint sammenlignet med februar.  

Vælgerne siver omkring storbyerne

Det er netop i og omkring landets storbyer, København og Aarhus, at Moderaterne ser ud til at miste vælgere.

I Kasper Møller Hansens mandatprognose ser man nemlig, at partiet står til at miste tre folketingspladser i hovedstadsområdet og to styks i Østjylland.    

Moderaterne stod særlig stærkt i og omkring København, da stemmerne blev talt op til valget i 2022, der også var partiets første valg. Men ifølge tallene taber partiet ét mandat i henholdsvis København, Københavns Omegn og Sjælland.

Ifølge Esben Schjørring er tilbagegangen i storbyerne et udtryk for, at netop vælgergruppe der er "up for grabs".

"Der er en vælgergruppe i storbyerne, der for indeværende ikke har et entydigt politisk hjem, men som ville kunne stemme på Radikale, Konservative, Liberal Alliance, Venstre og Moderaterne. Det er dem, man kæmper om lige nu," siger Esben Schjørring og tilføjer:

"Ved valget vandt Løkke dem, men det er ikke givet, at partiet fastholder dem. For hvis man tidligere har stemt på Moderaterne, så er det et udtryk for, at man allerede har været parat til at rykke sin stemme, og kunne gøre det igen."

Vælgere vandrer mod Liberal Alliance

Kigger man på, hvor Moderaternes vælgere er rykket hen, er det suverænt Liberal Alliance, som står som den største arvtager. De står til at stjæle otte procentpoint af Moderaternes vælgere, hvilket svarer til godt 36.000 vælgere.

Moderaternes tilbagegang, mener Esben Schjørring, skal tilskrives Liberal Alliances generelle fremgang.

"Liberal Alliance trækker lige nu unge vælgere til sig, og så trækker de også de systemkritiske vælgere, som Løkke også sugede til sig på nogle stærke populistiske elementer i sin kampagne i 2022, hvor han kritiserede den politiske proces, debatten og den måde medierne fungerer," siger han.

Desuden står Radikale også til at gøre et godt indhug i de moderate vælgere, hvorfra de ifølge analysen tager tre procentpoint, hvilket er godt 10.000 vælgere.

Det er ikke kun oppositionspartier, som Moderaterne står til at miste mandater til. Kigger man på kollegaerne i regeringen, mister partiet tre procent af sine vælgere til Socialdemokratiet og to procent til Venstre. Sammenlagt svarer det til omtrent 20.000 vælgere.

{{toplink}}

Selvom vælgerne ser ud til at finde andre partier end Moderaterne, så har partiet alligevel overhånden, vurderer Esben Schjørring.

"Moderaterne har førsteserven til at fastholde vælgerne, fordi de tidligere har stemt på dem. Men der er ingen tvivl om, at Løkke får kam til sit hår, hvis han vil holde fast i dem frem mod næste folketingsvalg," siger han.      

De unge flygter

Over halvdelen af Moderaternes vælgere var mænd ved seneste folketingsvalg, og det er et billede, som stadig gælder. Faktisk er andelen af mænd steget med to procentpoint til samlet 58 procent.

Derudover ser Moderaterne ud til at have mistet grebet om de unge under 24 år, som ved valget udgjorde hver tiende af vælgerne. Det tal er næsten halveret, så blot seks procent af vælgerne er under 24 år.    

Årsagen til tilbagegangen blandt de unge skal specielt findes i LA-formand Alex Vanopslaghs popularitet.

"Han er et unikum, og er større og mere populær end Løkke, på de medieflader hvor de unge er, og rigtig mange af de systemkritiske vælgere er," siger Esben Schjørring og uddyber:

"Nu er Løkke i regeringen og er blevet en del af systemet, og han mangler stadig den store Moderaterne-sejr, som i særlig grad handler om sundhedsreformen."

Ved folketingsvalget havde omtrent hver anden af partiets vælgere enten en kort eller lang videregående uddannelse. Og sådan er billedet stadigvæk. Mens 40 procent af vælgerne havde en stilling som enten lavere eller højere funktionæransat, er den andel vokset med 3,5 procentpoint.

Moderaterne står til at få en fjerdedel færre arbejder-vælgere, som de fik godt 16 procent af ved valget. Til gengæld tiltrækker partiet mange af de offentligt ansatte, som stiger med otte procentpoint til 23 procent.

En stigning som Esben Schjørring vurderer skyldes Løkkes planer for den offentlige sektor.

"Løkkes vision for Danmark er, at offentligt ansatte skal spille en mere frisat og ansvarsfuld rolle. Han nyder derfor en stor popularitet blandt de offentligt ansatte, som ikke er venstreorienterede," siger Esben Schjørring.     

mgs@altinget.dk, martha@altinget.dk