Finansloven skærer 400 millioner i hjælp til ledige
FINANSLOV: Minimumskrav til mentorstøtte halveres, og kommunerne må fremover selv betale, hvis jobparate ledige skal have vejledning eller opkvalificering. Besparelserne kan spænde ben for beskæftigelsesindsatsen, advarer KL.
Den aktive beskæftigelsesindsats i kommunerne bliver allerede efter nytår slanket med 400 millioner kroner.
Det sker som konsekvens af finanslovsaftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative.
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) har nu fremsat et lovforslag, som løfter sløret for, hvilke dele af beskæftigelsesindsatsen, der skal holde for.
Som allerede annonceret i finanslovsudspillet skal mentorordningen begrænses. Konkret vil den nuværende ret og pligt til ét ugentligt møde med en mentor blive halveret, så aktivitetsparate ledige, som ikke er i aktivering, fremover kun skal have kontakt med deres mentor hver anden uge.
Størstedelen af besparelserne vil dog få betydning for kontanthjælpsmodtagere med gode jobmuligheder og velfungerende unge på uddannelseshjælp. For disse grupper vil kommunerne nemlig ikke længere få refunderet udgifter til vejledning og opkvalificering.
Både indholdet og timingen af møder får skarp kritik fra Kommunernes Landsforening (KL).
"Lige nu kan vi ikke overskue betydningen af, at man skærer 400 millioner kroner, men det er helt klart risiko for, at nogle borgere ikke får de tilbud om mentorstøtte eller aktivering, som kunne bringe dem tættere på arbejde," siger chefkonsulent Ulrik Petersen.
Ufin tackling efter dommerfløjt
Ud af de 400 millioner kroner hentes 110 millioner kroner på mentorindsatsen, mens der spares 144 millioner kroner på vejledning og opkvalificering. Derudover skal der spares 146 millioner kroner på både mentorstøtte og aktiv indsats, som fremover puljes i samme økonomiske ramme.
Regeringen har ikke lagt skjul på, at de ønskede at begrænse mentorstøtten. Men først efter vedtagelsen af finansloven er det blevet klart, at kommunerne fremover selv må til lommerne, hvis ledige har brug for opkvalificering og vejledning.
Ændringerne skal allerede træde i kraft fra januar 2016, og det er ifølge KL en ufin tackling af de kommunale budgetter.
"Kommunerne har allerede lagt budgetter og planlagt beskæftigelsesindsatsen derefter. Derfor er det meget utilfredsstillende, at beskæftigelsesministeren ikke har fundet grundlag til at orientere kommunerne om indholdet af den ændring," siger Ulrik Petersen.
Lovforslaget er sendt i høring samtidig med fremsættelsen, fordi regeringen og forligspartierne ønsker loven vedtaget inden jul, så besparelserne kan træde i kraft efter nytår.
Læs hele historien på Altinget: arbejdsmarked (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.
20 ord du skal kende i retsforbeholds-debatten
Har du fulgt med: Prøv quizzen
