Fik du set: Da Løkke parodierede Trump

Lars Løkke Rasmussen ved Danske Regioners generalforsamling 6. april 2017.

MEST SETE: ”What a great man.” Sådan indledte Lars Løkke Rasmussen (V) sin tale ved regionernes generalforsamling, hvor han fik salen til at grine flere gange. Se klippet her.

I et af årets mest sete klip på Altinget var Lars Løkke Rasmussen lige kommet tilbage fra USA og et besøg med præsident Donald Trump.

Det medførte en række sjove bemærkninger fra statsministeren.

Det var 6. april, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) talte til Danske Regioners generalforsamling. 

Statsministeren lagde blandt andet ud med en parodi på den amerikanske præsident, efter at generalforsamlingens dirigent henviste til Trump i sin introduktion af statsministeren:

”I totally agree, what a great man, what a great country,” lød det blandt andet fra statsminsteren, efter han var blevet præsenteret.  

Men der var også plads til at takke regionsrådsformand Bent Hansen (S).

Lars Løkke Rasmussen (V) bemærkede blandt andet med et glimt i øjet, at Bent Hansen er blevet indbegrebet af Danske Regioner, på trods af at han tidligere var modstander af dem.  

Senere i talen blev der også grinet, da statsminsteren ved en fejl byttede rundt på millioner og milliarder, og Lars Løkke refererede til en situation, hvor han gjorde Folketinget rundtosset, da han skulle forklare regeringens skattepolitik. 

Der var dog også alvor i talen.

Lars Løkke Rasmussen gjorde således opmærksom på, at staten ikke kommer til at droppe effektiviseringskrav til regionerne.

Se et sammendrag i videoen.

(Artiklen blev bragt første gang 6. april 2016)

Forrige artikel Politisk overblik: Se Løkke og co. markedsføre København Politisk overblik: Se Løkke og co. markedsføre København Næste artikel Måling: Stort flertal vil have DR finansieret via skatten Måling: Stort flertal vil have DR finansieret via skatten