Fhv. K-pressechef til Infomedia

Den tidligere konservative pressechef, Henrik Hilleberg, er blandt nyansættelserne hos medieovervågningsselskabet Infomedia.

Medieovervågningsvirksomheden Infomedia, der ejes af Berlingske Media og JP/Politikens Hus, markerer sig med nyansættelser.

Infomedia har ansat tre nye client executives. En af dem er Henrik Hilleberg, der kommer fra KMD, hvor han har arbejdet med public affairs. Henrik Hilleberg er desuden tidligere pressechef for Det Konservative Folkeparti, hvor han også har arbejdet som politisk-økonomisk chef.

"Henrik har derfor et dybt kendskab til kommunikationsudfordringerne i offentlige organisationer og den politiske sfære generelt og kommer derfor til at have fokus på det offentlige og politiske segment," skriver Infomedia i en pressemeddelelse.

Ny er også Dan Gabiel, der de seneste fire år har arbejdet som kommunikationsrådgiver i Horesta samt Trine Bøgeriis Hansen, som kommer fra en stilling som seniorkonsulent i PWC.

 

Forrige artikel GN Store Nord henter pressechef i Lundbeck Næste artikel Dødsfald: Fhv. FN-generalsekretær Boutros Boutros-Ghali (93)