Fhv. formand for Oliebranchen Sven Gullev død (85)

Fhv. direktør og formand for Oliebranchens Fællesrepræsentation 1984-93, Sven Gullev, Hørsholm, er død. Han blev 85 år.

Sven Gullev uddannede sig som handelselev i Københavns Brændsels Kompagni, og han gjorde karriere i Texaco-koncernen, hvor han var administrerende direktør 1981-94. Han var desuden regional direktør for Texacos selskaber i Skandinavien 1991-1994.

Sven Gullev var formand for Oliebranchens Fællesrepræsentation 1984-93, bestyrelsesmedlem i en lang række Texaco-virksomheder, medlem af Dansk Industris hovedbestyrelse, formand for Dampskibsselskabet Torm 1990-2000, bestyrelsen for Danske Invest og BG Invest samt repræsentantskabet for Orlogsmuseets Venner og for Dansk Annoncørforening.

Bisættelsen finder sted lørdag 17. november kl. 12 fra Taarbæk Kirke.

Forrige artikel 25-årig jurastuderende stiller op til Folketinget Næste artikel Margrethe Vestager hyldes som kvindelig rollemodel