Fhv. DSU-formand ny konsulent hos Advice

Tidligere formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Peter Hummelgaard blev i december ansat som konsulent i Advice inden for public affairs og public relations.

Ud over sine fire år som formand for DSU har han taget en cand.jur. fra Københavns Universitet, siddet i forretningsudvalget i Dansk Ungdoms Fællesråd, arbejdet i Udenrigsministeriets juridiske tjeneste og har senest opholdt sig i USA, hvor han arbejdede for Barack Obamas kampagne op til valget i 2012. Desuden er Peter Hummelgaard fast blogger på Politiken og en aktiv politisk debattør.
Forrige artikel Fhv. gruppeformand går efter borgmesterpost Næste artikel V-Rådmand vil i Folketinget