FH genvælger deres forkvinde

Lizette Risgaard er blevet genvalgt som forkvinde for FH til hovedorganisationens første kongres. Hun blev valgt uden modkandidater og har været forkvinde siden stiftelsen af FH i 2019. 

1. januar 2019 blev Fagforeningens Hovedorganisation stiftet som en fusion imellem LO og FTF. Siden stiftelsen af FH har Lizette Risgaard været forkvinde, ligesom hun også var det i LO fra 2015 og indtil fusionen.

Lizette Risgaard blev 1. november genvalgt som forkvinde for FH - endda uden modkandidater til Hovedorganisationens første ordinære kongres. 

"Vi har meget at være stolte af de sidste fire år. Det drejer sig blandt andet om retten til tidlig pension, forhøjet dagpengetillæg og alle trepartsaftalerne, der holdt hånden under både lønmodtagere og virksomheder under coronaen," siger Lizette Risgaard. 

Hun blev genvalgt sammen med henholdsvis næstformand Morten Skov Christiansen og næstforkvinde Nanna Højlund - begge ligeledes uden modkandidater. Morten Skov Christiansen fortsætter som stedfortrædende.

"Vi har meget mere at kæmpe for, og her står blandt andet grøn omstilling, vores velfærdssamfund og livslang uddannelse på dagsordenen," tilføjer Lizette Risgaard om de kommende udfordringer.

Fagforeningens Hovedorganisation organiser omkring 1,3 millioner lønmodtagere under 65 medlemsforbund. 

{{toplink}}

Forrige artikel Færøerne vælger en til hver blok Færøerne vælger en til hver blok Næste artikel Fagbevægelsens Hovedorganisation genvælger formand Fagbevægelsens Hovedorganisation genvælger formand