Feriehusudlejernes Brancheforening henter ny direktør

Pernille Lydolph skal fra 1. januar stå i spidsen for Feriehusudlejernes Brancheforening. Hun overtager for nuværende direktør, Pia Loft, der har landet en stilling i Velux. 

Pernille Lydolph starter 1. januar som ny direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening.

Det oplyser Feriehusudlejernes Brancheforening i en pressemeddelelse.

Pernille Lydolph kommer fra en stilling som direktør for Destination Bornholm. Hun er desuden formand for Danske Destinationer, bestyrelsesmedlem i Dansk Kyst- og Naturturisme og medlem i Det Nationale Turismeforum.

”Pernille Lydolph har et solidt kendskab til dansk turisme og nyder stor respekt blandt vores politiske interessenter og har et stærkt netværk,” udtaler Per Dam, formand for Feriehusudlejernes Brancheforening.

Direktørskiftet kommer efter at nuværende direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening, Pia Loft, har takket ja til en stilling i Velux, hvor hun også tidligere har været chef.

{{toplink}}

Forrige artikel Dødsfald: Fhv. direktør i Jernet og formand for Oticon Sven Folmer Thomsen (94) Næste artikel Mindeord om ambassadør og demokratiforkæmper Michael Wagtmann (81)