Favrskov konstituerer ny børnedirektør

 Flemming Bækby Nielsen er konstitueret i stillingen som direktør for Børn og Skole i Favrskov Kommune. 

I slutningen af juni oplyste Hans Minor Vedel, at han havde fået nyt job i Randers Kommune. Dermed blev posten som dirketør for Børn og Skole i Favrskov Kommune pludseligt ledig, og den vil nu foreløbigt blive besat af den 38-årige Flemming Bækby Nielsen, der er konstitueret i stillingen. Det oplyser Favrskov Kommune. 

Flemming Nielsen startede som direktionsassisent i Favrskov i 2007 og skiftede i 2010 til en chefstilling i Børn og Skole. Han er uddannet cand.scient.pol og bor i dag med sin familie i Grundfør.

Stillingen som direktør for Børn og Skole i kommunen opslås eksternt og besættes i løbet af efteråret. 

Forrige artikel Stiftende generalforsamling i Frie Liberale Næste artikel Læger uden Grænser siger farvel til direktør