Farvel til den folkelige partileder
AKADEMISERING: Med Villy Søvndals og Pia Kjærsgaards afgang vil alle Folketingets partiledere være akademikere. Det er historisk. Mange danskere risikerer at blive koblet endnu mere af i den politiske debat.
Det er et farvel til de mest folkelige partiledere. Og goddag til akademikere som eksempelvis Astrid Krag (SF) og Kristian Thulesen Dahl (DF). Politikere som trods gode talegaver har sværere ved at tale om politik på en måde, så folk, der aldrig har sat deres ben på et universitet, kan forstå og identificere sig med, hvad de siger.
"Både Villys Søvndal og Pia Kjærsgard er sjove eksempler på, at selvom de repræsenterer meget forskellige synspunkter, så har de en folkelighed, der gør, at mange mennesker godt kan lide dem. Kjærsgaard kan få nogle vælgere i tale, som ingen andre partier kan. Og Søvndal har en respekt på det personlige plan, der rækker langt ud over SF's vælgerkorps," siger forfatteren Lars Olsen, der har skrevet bogen "Eliternes Triumf".
Historisk situation
Det er første gang nogensinde, at alle partilederne i Folketingets partier har studeret på universitetet, viser Altinget.dks research.
Risikoen ved den nye situation er, at mange danskere med kort eller ingen uddannelse risikerer at blive hægtet endnu mere af i den politiske debat. Eksempelvis når der er partilederrunde i tv i forbindelse med valgkampe.
"Partilederne har en stor udfordring i at formidle deres budskaber på en måde, så det ikke bliver en omgang indforstået snak. Især når det handler om økonomi. Her taler mange politikere om at sætte gang i væksten. Men det er et indforstået økonom-begreb, som dækker over, at man vil skabe flere arbejdspladser og skaffe flere skatteindtægter. Hvis du altid har omgivet dig med mennesker, der bruger den slags termer, så er det svært at lægge fra sig," siger Lars Olsen.
Det skæveste folketing nogensinde
Den nye udvikling med partilederne kommer oven på et folketingsvalg i 2011, hvor vælgerne sammensatte det skæveste folketing nogensinde. For første gang var andelen af akademikere over 50 procent og andelen af ufaglærte og faglærte under 15 procent.
"Det er et skifte i vores folkestyre. Mange af de nye partilederes erfaringsverden er meget begrænset. Den erfaring, de har, er fra at have gået på gymnasiet og universitetet og fra det politiske liv. Folk som Astrid Krag, Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke har stort set ingen erhvervserfaring. Før i tiden havde politikerne typisk 10-20 års erfaring fra arbejdslivet, så de havde et bredere erfaringsgrundlag," siger Lars Olsen.
Visse emner bliver overset
Han understreger, at politikerne kan være både gode og dårlige, uanset hvilken uddannelsesbaggrund de har.
"Men der sker noget med den politiske debat og folkestyret, når alle partiledere og de fleste politikere har en akademisk baggrund. Man kan frygte, at der kommer en skævhed i politik, når det er journalister, embedsmænd og politikere med akademikerbaggrund, der driver debatten. Så kan visse problemstilinger for mange almindelige lønmodtagere blive overset. Men det er lige så meget mediernes ansvar, som det er politikernes ansvar," siger Lars Olsen.
Han nævner dagpengereformen som et eksempel.
"Der var ikke mange, der hæftede sig ved det, da dagpengeperioden blev forkortet i 2010. Det sker først nu. Men medierne ville næppe interesse sig for det, hvis det ikke var, fordi det indeholder et politisk drama med en regering, der risikere at falde. Hvis det alene handlede om de sociale tragedier, fik det næppe den samme opmærksomhed," siger Lars Olsen.
Özlem Cekic fravalgt i København
