Falck-boss: Det offentlige skal ikke levere alt i fremtidens velfærdsstat. Den samtale mangler politikerne mod til at tage
MOD: Velfærdsstaten er under pres. I hvert fald hvis det offentlige skal levere alt. Den samtale mangler politikerne at tage med befolkningen. For grænsen mellem patient og sundhedsforbruger er blevet flydende. Det mener Jakob Riis. ”Vores skattebetalte sundhedsvæsen er ikke fuldt gearet til at imødekomme det stigende behov. Det har vi ikke penge til,” siger Falck-bossen. Nu starter han samtalen.
Der er en vigtig offentlig samtale, som vi mangler at tage i Danmark. Vi skal tale om velfærdsstaten.
For vi er nået dertil, hvor staten ikke alene kan levere det velfærdsniveau, der påkræves i et rigt land som Danmark uden at inddrage private aktører.
Velfærdsstaten forandrer sig nemlig for øjnene af os, men ingen tør italesætte det åbenlyse. Det er Falck-topchef Jakob Riis’ budskab til landets politikere.
”Der er en samtale med befolkningen, som politikerne mangler mod til at tage. Den handler om, at det offentlige ikke kommer til at levere det hele i fremtidens velfærdsstat,” siger Jakob Riis.
Samtalen – og ikke mindst forventningsafstemningen – med befolkningen om, hvordan vi indretter fremtidens velfærdsstat, er nødvendig, fordi vi som samfund bliver rigere og rigere, og vi lever længere end nogensinde før.
Den udvikling er med til langsomt at udviske grænserne mellem at være patient og sundhedsforbruger ifølge Falcks administrerende direktør.
”Vi er blevet markant rigere som samfund, og derfor har vi bevæget os over til, at vores helbred betyder endnu mere for os. Vi kan købe den mad, vi vil have, og vi har mange andre goder, men helbredet er noget, vi i stigende grad fokuserer på og efterspørger. Efterspørger er nøgleordet. Vi gør det i dag som to personer på én gang. Vi er både patient og en forbruger af sundhed,” siger han.
Udvikling kræver politisk accept
Udviklingen er allerede i gang. Middellevetiden i Danmark er steget stort set uafbrudt siden starten af 1990’erne, og på flere områder køber danskerne private velfærdsydelser som aldrig før.
Dagpenge alene er tilsyneladende ikke nok for at stigende antal danskere.
Fra 2010 til 2019 er antallet af danskere med en privat arbejdsløshedsforsikring nemlig vokset eksplosivt med godt 233.500 personer. I 2019 havde knap 333.500 danskere en privat arbejdsløshedsforsikring, ifølge Forsikring & Pension.
En lignende tendens ses blandt de private sundhedsforsikringer. I dag har 2,15 millioner danskere en privat sundhedsforsikring som supplement til det offentlige sundhedsvæsen, efter udviklingen er banket i vejret over de seneste år. Det viser tal fra Forsikring & Pension.
Den øgede efterspørgsel på private sundhedsydelser tolker Jakob Riis som et klart signal om, at danskerne gerne vil betale ekstra for sundhedsydelser, der ligger uden for det offentlige sundhedssystem.
”Grænserne er meget flydende, og sådan var det ikke for 30 år siden. Vores skattebetalte sundhedsvæsen er ikke fuldt gearet til at imødekomme det stigende behov. Det har vi ikke penge til,” siger Jakob Riis.
Det scenarie udspiller sig for øjnene af os. Men indtil videre har politikerne kun i mindre grad italesat den gradvise omkalfatring, som velfærdsstaten nu har været under i flere år, mener Jakob Riis.
”Den udvikling er ved at ske, og det kræver en accept fra politisk hold af, at der er nogle andre, som laver de ting. Alle skal vænne sig til en ny virkelighed, hvor private aktører er en aktiv del af sundhedsområdet, for virkeligheden er, at vi aflaster systemet,” siger han.
Jakob Riis henviser til tidligere politiske diskussioner om, hvorvidt private virksomheder overhovedet skal have lov til at tjene penge på sundhedsydelser.
Imens bruger danskerne private sundhedsforsikringer i stor stil. Knap en fjerdedel af de sundhedsforsikrede danskere brugte deres sundhedsforsikring i 2019.
De private sundhedsforsikringer bruges typisk til behandlinger hos en fysioterapeut eller kiropraktor, som dermed kan aflaste det offentlige sundhedsvæsen.
”Sundhed handler ikke kun om sygdom. Sundhed er også det gode, at jeg kan få hjælp til at komme mig over en skulderskade i stedet for at døje med den i halvt år. Det er også velfærd, men det ligger ikke i vores model. Her er jeg forbruger. Det vil jeg gerne købe,” siger han og tilføjer:
”Det offentlige system er ikke skabt til at behandle alle skulderskader eller hente og bringe folk til alt det, de nu skal have behandlet. Nogle vil købe en ny bil, mens andre vil investere i at blive fulgt tættere af en fysioterapeut, så man ikke hele tiden døjer med småskader.”
Skillelinjen
Falck-topchefen tegner dog en klar skillelinje mellem, hvilken type af sundhedsydelser henholdsvis den offentlige og private sektor skal levere.
”Det er svært at forestille sig, at det skal koste penge at gå til praktiserende læge. Det vil jeg heller ikke have, for der skal være lige adgang til et godt helbred. Vågner jeg op om morgenen og har blod i afføringen, så er jeg patient. Vi må aldrig ende et sted, hvor der bliver forskel på, hvordan du kan blive behandlet for kritisk sygdom, og forskelsbehandles, når det kommer til overlevelse, mén og førlighed,” siger han.
Jakob Riis fremhæver kræftpakkerne som skoleeksempel.
”Kræftpakkerne er fremragende, for man kan ikke købe sig til noget, der er hurtigere. Det fantastisk at vide, at der er et system i verdensklasse, der er specialiseret i det her og kan tage mig med det samme. Det er det ideelle at have begge spor,” siger han.
Derfor er det, ifølge Jakob Riis er smart, at man kan tilkøbe alternativer i det private system.
”Det aflaster det offentlige system, og det er nogle ydelser, hvor det er svært at afgøre, om du skal visiteres eller ej. Det er meget lettere, at man selv tager ansvar for den beslutning, for efterspørgslen er der. Det skaber en god dynamik,” siger han og fortsætter:
”Jeg vil meget nødig være den person i det skattebetalte system, der skal afgøre, hvilke 35 mennesker ud af 100 som kan få lov til at gå til en fysioterapeut. Hvad angår de ikke-kritiske ting, som ikke har indflydelse på din levealder, der er mekanismen med, at man selv skal betale for det, man vil have, en sublim måde at regulere det på.”
Falck-bossen opsummerer, hvordan han mener, at den overordnede rollefordeling mellem den offentlige og private sektor bør være.
”Der skal være lige og fri adgang til alle sundhedsydelser, så man sikrer, at ingen skal leve kortere, fordi de ikke har adgang til den rette behandling. Det grundpræmissen, at det skal eksistere i det offentlige,” siger han og fortsætter:
”Det private skal levere ydelser, som det offentlige ikke har ressourcer til, eller være det supplement, som det private hospitalsvæsen er, hvor man enten kan købe hurtigere adgang, eller som det offentlige kan bruge som en ekstra reserve.”
Jakob Riis afventer svar på sin kviktest i Falcks daværende testcenter på Østerbro i København. (Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget).
Kviktest af danskere er præmieeksempel
Jakob Riis’ Falck har selv leveret et af de seneste eksempler på, at det private erhvervsliv kan hjælpe med at understøtte det offentlige sundhedsvæsen.
Fra midten af december og frem til udgangen af januar har Falck sammen med tre andre private aktører leveret en daglig kviktestkapacitet i coronakampen på 100.000 som supplement til 110.000 PCR-tests, som de offentlige testcentre kan gennemføre om dagen.
Hjælpen fra det private erhvervsliv har på den måde fjernet presset fra de nationale testcentre, som var overbebyrdet i store dele af efteråret.
”Det er et præmieeksempel på offentligprivat samarbejde af en række årsager. Da det offentlige havde brug for hjælp, gav man os det problem, man havde; man var ved at blive lagt ned, og man var nødt til at aflaste kapaciteten. Det var en meget enkel problemformulering,” siger Jakob Riis.
Efter først at have afvist brugen af kviktest af smitte med covid-19 som en del af det nationale beredskab gennem efteråret, annoncerede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) U-vendingen i regeringens strategi på et pressemøde 10. december.
Mindre end 48 timer senere havde danskerne fri adgang til 12 Falck-testcentre i Danmark.
”Vi indgik ikke i en lang proces om, hvordan og hvorledes. Vi fik et problem, som vi skulle løse, og dagen efter var vi i gang. Det kunne vi gøre, fordi myndighederne ikke pålagde restriktioner i forhold til, hvor centrene skulle placeres. Den proces kan vi lære af,” siger Jakob Riis.
Læren fra coronakrisen: Gentænk udbudssystemet
Erfaringerne fra det forløb kan særligt bruges til at gentænke udbudssystemet, mener Falck-direktøren.
”Et ideelt samarbejde mellem det offentlige og det private skal handle om at løse et problem og ikke om at levere en opgave. Det frigiver en masse kræfter til innovation, når begge parter kigger på problemet med nye øjne. I den anden ende af spektret er udbud, der specificeres helt ned i konkrete leverancer,” siger han og fortsætter:
”Over de sidste 10 år har vi set, at med juristernes mellemkomst – intet ondt ord om dem – er udbuddene blevet så veldefinerede, at man ikke kan rokke med ørerne. Den tendens har været meget ødelæggende for innovationen. Hvis man får et problem at arbejde med, kan man være innovativ. Hvis man har en juridisk defineret leverance, er det svært at være innovativ.”
Grundlæggende skal både det offentlige og det private være bedre til at italesætte, hvordan samfundskagen er klistret sammen.
”På den offentlige side mangler man at italesætte, når et samarbejde med en virksomhed, har givet eksport, som så har været med til at finansiere sundhedsvæsenet,” siger Jakob Riis og fortsætter:
”På virksomhedssiden skal man fortælle, at godt nok har man fået økonomisk succes, men vores løsning har også været med til at løse et samfundsmæssigt problem. Hvis man har løst samfundsproblemer, har man ikke alene lavet en god virksomhed, man har hjulpet os alle sammen ved at finde nogle smarte løsninger.”
Jakob Riis betragter Østerbrohusets sportshal, som Falck i december omdannede til testcenter. (Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget).
Sundhedsudfordringer kan skabe nye virksomheder
Og her er sundhedsområdet helt oplagt, mener Jakob Riis.
”Hvis Danmark skal stå enormt stærkt, vil det være helt utrolig godt, hvis vi kan få offentlig og privat-samarbejder op at stå omkring de store sundhedsmæssige udfordringer, for sundhedssystemet er helt fundamentalt for en nations konkurrenceevne,” siger han.
For den forandring af velfærdssystemet, som er i gang i Danmark, sker på tværs af alle vestlige lande, lyder det.
”Et sådant samarbejde kan der vokse store virksomheder ud af, for kan vi løse de problemer i Danmark, så er det nøjagtigt de samme problemer, man har i resten af verden. Det er der en åbenlys business case i,” siger han.
Udfordringen er stor, men simpel:
”Skal vi som samfund fortsætte med at have den velfærd, vi har, skal vi kunne levere mere sundhed for de samme penge. Det er markant, når man kigger på antallet af folk over 65 over for antallet af dem, som betaler skatten. Forholdet mellem dem, der efterspørger sundhed, og dem, der kan betale det, skifter markant. Det er den samme problemstilling i hele den udviklede verden,” siger Jakob Riis.
Drømmen om fremtidens velfærdssystem
Lykkes det offentlig-private samarbejde med at knække den kode, har Jakob Riis en klar drøm om, hvordan fremtidens velfærdssystem skal indrettes, så der er råd til, at alle fortsat kan serviceres på højt niveau.
”I fremtidens velfærdssystem er min drøm, at vi i stedet for at køre de syge på hospitalet, så kan vi færdigbehandle de fleste derhjemme. Det er dyrt for samfundet, når folk kommer på hospitalet, og det er uønsket for patienten. Hvis man kan undgå det, så undgår man en masse risici,” siger Falck-bossen.
Det kan eksempelvis være i form af samarbejder med teknologifirmaer, som kan monitorere folks sundhedstilstand derhjemme.
”På den måde ved vi, om de har brug for en ambulance, før de ringer. Mange venter jo til sidste øjeblik med at ringe 112. Mange af de personer vil sandsynligvis have haft begyndende symptomer i løbet af 48 timer, før de ringer. Vi leverer mere sundhed, men kører færre kilometer,” siger Jakob Riis.
Falck eksperimenterer desuden med et droneprojekt, så selskabet kan flyve en paramediciner afsted for at tjekke, om en kronisk patient har behov for akut hospitalsindlæggelse, eller problemet kan løses på stedet. Det vil både gavne miljøet og øge udrykningshastigheden.
I midten af januar bad statsminister Mette Frederiksen (S) erhvervslivet om hjælp til at vaccinere danskerne, når coronavaccinerne flyder ind over landets grænser med større hast end i dag.
Falck står klar til at hjælpe, for den slags samarbejder skal der være flere af i fremtiden, hvis det står til Jakob Riis.
”Når jeg drømmer ti år frem i tiden, så arbejder det offentlige og det private endnu tættere sammen om et sundhedsvæsen, der billigere kan levere rigtig god sundhed,” siger han.
Jakob Riis har taget hul på samtalen om, hvordan fremtidens velfærdsstat skal bygges af både den offentlige og private sektor.
Nu mangler han bare én politiker, der vil tage del i den samtale. Tiden vil vise, om Mette Frederiksens udstrakte hånd til erhvervslivet kan fungere som startskud til den dialog, Falck-bossen efterspørger.
Nordjysk V-formand forlader partiet i protest mod Ellemann
Der er udskrevet valg i Grønland
