Eva Smith til Jakob Nielsen: Nej, en undersøgelse af Findsens hjemsendelse er ikke spild af tid
Selvom den daværende regering sandsynligvis havde gode grunde til at hjemsende Lars Findsen i 2020, er der stadig meget i sagen, der bør og kan kulegraves, skriver Eva Smith i en replik til Altingets chefredaktør Jakob Nielsen.
Altingets chefredaktør Jakob Nielsen havde 12. december en lang analyse på Altinget, hvor han med udgangspunkt i Findsens bog skriver, ”at det står temmelig klart, at regeringen havde nogle meget gode og sandsynligvis helt legitime grunde til at hjemsende Lars Findsen."
Synspunktet er, at Findsen har vist sig illoyal over for ministeren, Trine Bramsen (S), ved at organisere en støtteerklæring fra medarbejderne i FE, før han blev hjemsendt. Samtidig fremdrages en række tidligere hændelser i forbindelse med andre forsvarsministre, hvor han har været illoyal.
Jeg er ikke helt enig med Jakob Nielsen, men jeg forstår synspunktet.
Jakob Nielsen fremhæver, at det er en ministers suveræne ret at overføre medarbejdere under dennes fagområde til andet arbejde eller for den sags skyld at fyre dem. Han synes imidlertid at glemme, at en ting er, om en minister arbejder dårligt sammen med visse medarbejdere og finder dem illoyale, dovne eller uforskammede – noget ganske andet er at hjemsende dem med den begrundelse, at der er rejst alvorlig tvivl om deres faglige arbejde eller skøn.
Dertil kommer, at selv hvis der var belæg for at hjemsende Findsen – hvad så med de fire andre medarbejdere fra ledelsen, om hvem vi ikke har hørt noget om illoyal optræden?
{{toplink}}
Flere ubesvarede spørgsmål
Derudover synes Jakob Nielsen at antage, at det eneste, der skal undersøges, er spørgsmålet om hjemsendelsen.
Han nævner selv andre foruroligende omstændigheder ved Findsens sag. Spørgsmålet om, hvorvidt tilsynet er indrettet på den rette måde, når tre landsdommere tilbageviser dets sønderlemmende kritik.
Dette spørgsmål kunne vel nok undersøges i forbindelse med hjemsendelserne. Derimod nævner han andre spørgsmål, som dog ikke kan undersøges på nuværende tidspunkt, idet undersøgelsen ikke må berøre den kommende straffesag.
Der er dog flere andre momenter, der efter min vurdering kunne undersøges, for eksempel kunne man undersøge, hvad der er sket i de øvrige hjemsendtes sager. Samt hvorvidt briefingerne af politikerne indeholdt detaljer om Findsens privatliv, der intet havde med den kommende straffesag at gøre. Dette ville efter mit skøn være en overtrædelse af straffelovens paragraf 152, der omhandler den, der i forbindelse med offentlig tjeneste videregiver fortrolige oplysninger.
Ingen russiske agenter
I sin artikel skriver Jakob Nielsen: "De tre landsdommeres afgørelse blev tilfældigvis offentliggjort samme dag, som Rigsretten afsagde sin kendelse i sagen mod Inger Støjberg”.
Det må næsten være ironisk ment. Undersøgelsen blev besluttet af regeringen, og den er også herre over offentliggørelsen. Mon ikke man valgte denne dag i det håb, at den ville drukne i Støjberg-sagen?
I artiklen er der henvisning til en tidligere artikel af Jakob Nielsen fra 11. januar 2022. Her skriver han: "Et af de afgørende spørgsmål er, om Findsen har talt med russerne, eller om han har talt med nogle journalister.”
Det er det eneste sted, jeg har set nogen hævde, at Findsen kunne have talt med russerne. I dag ved vi, at det ikke har været tilfældet – medmindre man tror, at Findsens 83-årige mor, hans bror, kæreste, gode ven eller to journalister er russiske agenter. Det ville have klædt Jakob Nielsen at indføje en berigtigelse, når han i dag henviser til den gamle artikel.
{{toplink}}
Antropolog til ny regering: Der er mange problemer, men fattigdom skal øverst på dagsordenen
Kraka: Trods små ændringer er regeringens skattepolitik et klart retningsskift
