EU’s nye offentlige anklager vil se på momssvindel i Danmark

BRUXELLES: Det er på tredjedagen i EU's spritnye offentlige anklagemyndigheds (EPPO) virke, at Altinget sammen med en række andre europæiske medier fanger dens chef til et interview på en videoforbindelse fra de nye kontorer i Luxembourg.

Den 48-årige rumænske jurist og kendte korruptionsjæger Laura Codruţa Kövesi er en kende frustreret.

På trods af at det nye EU-kontor har fået bevilliget flere penge fra EU-budgettet end først forventet til at bekæmpe svindel og snyd med EU-midler, har de ikke fået grønt lys fra EU-Kommissionen til at bruge dem på at hyre flere folk.

”Vi har brug for mindst 50 flere kolleger til at arbejde centralt her fra Luxembourg som sagsbehandlere og økonomiske undersøgere. Vi fik omkring syv millioner euro (52 millioner kroner, red.) mere end forventet fra EU-Kommissionen sidste år, men vi har ikke fået godkendelse til at ansætte flere. Hvad havde de tænkt sig, at vi skulle gøre? Købe blomster til vores bygning?” spørger Laura Codruţa Kövesi.

Som en institution, der netop er sat i verden for at passe på europæernes penge, har hun tænkt sig at sende pengene tilbage til EU-Kommissionen, hvis de ikke får lov til at bruge dem på personale.

3.000 sager om året

Laura Codruţa Kövesi regner med, at den nye europæiske anklagemyndighed har kapacitet til at behandle 3.000 sager årligt, når de er kommet rigtigt i gang. Men hun forventer også, at det langtfra er nok til at komme til bunds i sagerne på tværs af de 22 EU-lande, som har meldt sig under fanerne hos den nye myndighed, der startede op 1. juni.

Hun remser listen op over de forbrydelser, hun har i kikkerten. Helt øverst står momssvindel, som er den mest udbredte form for svindel, og som EU-Kommissionen anslår alene i 2018 betød, at der manglede over 1.000 milliarder kroner i statskasserne rundt omkring i Europa på grund af svindel og utilstrækkelige opkrævningssystemer. Meget skyldes såkaldte momskarusseller mellem flere lande, hvor moms fra varer, der krydser grænser, enten bliver uberettiget trukket fra eller glemt indberettet på industriel skala. Det er sigende for problemets størrelsesorden, at EPPO ikke kommer til at røre ved sager, hvor der svindles for mindre end 75 millioner kroner.

Men dertil kommer korruption, organiseret kriminalitet og hvidvask, som berører EU-budgettet. Alene i 2019 regner Kommissionen med, at omkring 3,5 milliarder kroner i EU-penge blev udbetalt i strid med reglerne.

Hjemmebanefordele

Hvor EU’s eksisterende antisvindelenhed, OLAF, er helt afhængig af nationale myndigheders samarbejdsvillighed til at efterforske sager om snyd med EU-midler og til selv at retsforfølge forbryderne, er det nye, at Den Europæiske Anklagemyndighed både har en central afdeling i Luxembourg og 140 folk på landjorden i de 22 deltagerlande til selv at efterforske sager og sidenhen indbringe dem for domstolene.

Samtidig vil det nye anklagernetværk kunne hjælpe hinanden på tværs af landegrænser i sager, der involverer aktivitet i flere lande.

Da Altinget taler med hende torsdag har myndigheden allerede registreret sager i flere lande, blandt andre Italien og Tyskland.

Derudover ligger der en bunke tips om verserende sager, som nogen mener, at Kövesi og hendes folk burde se nærmere på. Hun nævner blandt andre Tyskland, Bulgarien og sit eget hjemland Rumænien som steder, hvor der allerede nu er kommet henvendelser.

Hvornår de første resultater vil komme ind, tør hun ikke spå om.

”Selv hvis vi får de første tiltaler i år, kan det tage et eller to år, før vi får endelige domsafsigelser i retten,” siger hun.

Danmark og de fire andre

Det åbenlyse spørgsmål er, hvad der så sker i de fem EU-lande, som ikke er med i den nye anklagemyndighed.

Situationen omkring Danmark har sin egen helt særlige logik på grund af det danske retsforbehold, der per automatik udelukker Danmark fra samarbejdet.

Irlands EU-forbehold på området giver dem, modsat Danmark, ret til at være med, men ikke pligt, hvorfor de har valgt at stå udenfor.

Sverige har hidtil tøvet, men har nu meldt ind, at de regner med at være med fra næste år.

Tilbage står to lande, som i forvejen har et lidt uheldigt rygte, når det kommer til retsstatsprincipper og EU, nemlig Polen og Ungarn.

Laura Codruţa Kövesi vil ikke kommentere på, hvad det betyder, at de lande står udenfor.  

”Jeg er ikke politiker, jeg er anklager,” undskylder hun.

”Men selvfølgelig ville effektiviteten og beskyttelsen af EU-pengene være højere, hvis vi havde alle EU-medlemmer i EPPO. Men det er deres beslutning. Jeg håber, vores aktiviteter vil overbevise dem om at gå med.”

Dansk aftale i støbeskeen

Planen er også at have samarbejdsaftaler med de lande, der står udenfor. EPPO har allerede indgået én med Ungarn. Arbejdet skrider også frem med den danske aftale.

”Vi er begyndt at diskutere med Justitsministeriet og Anklagemyndigheden, og vi er midt i forhandlingen. Jeg håber, at vi meget snart kan komme overens og underskrive en samarbejdsaftale. I mellemtiden kan vi arbejde med kollegerne ved hjælp af de eksisterende retlige værktøjer på EU-niveau,” siger hun og peger på Danmarks særaftaler om deltagelse i EU’s politisamarbejde, Europol, og netværket af nationale offentlige anklagere, Eurojust.

Laura Codruţa Kövesi gør også klart, at hun regner med, at der er noget at tage fat i også i Danmark.

”Jeg tror, vi kommer til at se sager i relation til Danmark, ikke bare når vi taler om EU-midler, men også når vi taler om moms. Det vil vi annoncere, så snart vi har skrevet samarbejdsaftalen under,” siger hun.

Fodslæbende slovenere

Af de medvirkende 22 lande er der et enkelt, som endnu ikke har udnævnt sine folk ved EPPO. Det er Slovenien, hvor regeringen under premierminister Janez Jansa har afvist de folk, som ellers var udpeget allerede tilbage i november.

Laura Codruţa Kövesi finder det stærkt bekymrende, både for håndteringen af sager i Slovenien, men også fordi den slovenske udsending til Luxembourg spiller en vigtig rolle i den måde, arbejdet i den nye myndighed er struktureret. Her arbejder de forskellige landes udpegede europæiske anklagere sammen i hold med at overvåge fremgangen i sager i andre lande end deres egne, for at sikre uafhængighed. Mangler der en brik i det puslespil, er der også én mindre til at tage sig af de flere hundrede sager, som hvert af de såkaldte kamre kommer til at have ansvaret for.

Der er dog ikke så meget, hun kan stille op, andet end at vente på.

”Jeg er desværre i den værst tænkelige situation, jeg kan være i. Jeg har ingen juridiske værktøjer til at gøre noget. Mine hænder er bundne. Jeg kan kun vente, til den nationale myndigheder sender deres forslag til mig,” siger hun.

Stor fisk på vej

Det er endnu for tidligt at sige, hvilken type sager EPPO kommer til at se flest af.

Meget tyder dog på, at en særdeles stor fisk kommer til at lande på Laura Codruţa Kövesis bord. Det er den tjekkiske premierminister, Andrej Babis, som er i søgelyset for interessekonflikter i forbindelse med udbetaling af flere hundrede millioner kroner i EU-midler til selskabet Agrofert, som han tidligere stod i spidsen for og stadig har økonomiske interesser i.

Selv om EPPO officielt kun har været fuldt oppe at køre siden 1. juni, kan den nye myndighed tage sager, der går tilbage til 2017. Og i sidste uge bekræftede den tjekkiske anklagemyndighed, at sagen vil blive overgivet til Luxembourg.

Laura Codruţa Kövesi er dog ekstremt fåmælt om sagen.

”Vi vil ikke kommentere eller bekræfte, om folk er under efterforskning. Disse mennesker har rettigheder. Der er juridiske skridt, og de skal ikke høre fra medierne, at de bliver efterforsket. Hvis du gør det som offentlig anklager, så tager du ikke dit arbejde alvorligt, for så kan personen ødelægge beviser, påvirke vidner eller ændre i dokumenter,” siger hun.

Undercover agenter

Hun gør klart, at der er tre forudsætninger for, at man effektivt kan gå efter økonomisk kriminalitet og korruption.

Det første er at have de efterforskningsværktøjer, der gør det muligt at undersøge ting, som per definition som regel foregår i en meget lukket kreds.

”Jeg har aldrig i mit liv set en borgmester, der lige sikrer sig, at der er to vidner til stede, når han modtager bestikkelse.”

”Derfor har du brug for særlige teknikker, og du skal sikre dig, at du har nok retlige instrumenter til for eksempel at bruge agenter undercover og vidnebeskyttelse, især hvis du efterforsker korruption på et højt niveau,” siger den nye chefanklager.

Hun understreger dog, at EPPO’s ansatte kommer til at agere i overensstemmelse med de 22 forskellige sæt nationale spilleregler i de deltagende lande. De får altså ikke andre beføjelser end de lokale myndigheder.

Det andet er at have nok ansatte og nok ressourcer.

”Hvis forbryderne har en Mercedes, og at du skal følge efter dem på cykel, så er det klart, at de hele tiden vil have et forspring,” som hun siger.

Politisk opbakning er vigtig

Det tredje er at have en særlig anklagemyndighed til at tage sig af netop den slags sager og at have en politisk klasse, der støtter op om indsatsen.

”I de 11 år, hvor jeg var offentlig anklager og leder af DNA (den rumænske anti-korruptionsenhed, red.), så jeg, hvor vigtigt den politiske vilje var i kampen mod korruption,” siger Laura Codruţa Kövesi.

Hun blev selv fyret fra sin stilling, efter de politiske vinde skiftede i landet, på trods af en ellers vidt berømmet karriere, hvor hun ufortrødent var gået efter borgmestre, dommere, ministre og endda en tidligere premierminister i et forsøg på at komme den udspredte korruption i landet til livs.

”Fra 2017 og 2018 var der et kæmpe angreb mod retsvæsenet. Politikerne forsøgte at afkriminalisere visse forbrydelser, de forsøgte at fjerne anklagernes retlige værktøjer og begrænse retsvæsenets uafhængighed. Og nu ser vi resultaterne, fordi effektiviteten af efterforskningen af den slags forbrydelser, er gået ned.”

Hendes egen regering modarbejdede for øvrigt benhårdt hendes udnævnelse til jobbet som EU’s første offentlige anklager.

Ingen rene lande

Selv om kilder som Transparency Internationals korruptionsindeks fortæller meget forskellige historier om problemerne med korruption i EU-landene, med Danmark på en delt førsteplads som mindst korrupt, mens Ungarn, Rumænien og Bulgarien deles om plads 69 på den globale rangliste, vil hun ikke udpege nogen særlige problembørn blandt EU-landene.

”Det er meget svært at få et klart svar, fordi du kan ikke bruge statistik. I Rumænien havde vi for eksempel mere end 10.000 undersøgelser om året for korruption på højt niveau, og det blev jeg kritiseret for, fordi antallet gav indtrykket af, at Rumænien var et korrupt land. Men du kan også bruge tallet til at vise, at effektiviteten i retsvæsenet af at efterforske sådanne sager er højere end i andre medlemslande. Hvis man ikke opdager nogen korruption, og man ikke efterforsker nogen sager, så betyder det ikke, at alt er okay, og alle borgerne er ærlige,” siger Laura Codruţa Kövesi.

For, som hun udtrykker det: ”Der er ikke nogen rene lande i Europa.”

rikke@altinget.dk