Europa-Parlamentet bliver mere skeptisk
VALG: Højrepopulistiske partier har fremgang i en række europæiske lande. Ifølge forsker er det sandsynligt, at de højrepopulistiske partier vil danne en permanent politisk gruppe i Europa-Parlamentet efter valget. Bendt Bendtsen forudser et mindre manøvredygtigt Europa-Parlament.
I flere EU-lande går det højrepopulismen godt. Det ser ud til også at slå igennem til forårets valg til Europa-Parlamentet. Det betyder, at der er grobund for at danne en politisk gruppe af højrepopulister i Parlamentet, mener Susi Meret, adjunkt på Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet.
Ved det østrigste valg i september fik det højrepopulistiske FPÖ (Die Freiheitliche Partei Österreichs) en fremgang til 21,4 procent, hvilket var en stigning fra 17,5 procent siden 2008.
I Frankrig er Front National (FN) det tredjestørste parti. Ifølge euobserver.com viser en måling fra begyndelsen af oktober for det franske nyhedsmagasin Le Nouvel Observateur, at 24 procent af de adspurgte vil stemme på partiet ved forårets europaparlamentsvalg.
Netop de to partier kunne med FN i spidsen ifølge Susi Meret gå sammen og danne en gruppe i Europa-Parlamentet efter valget.
"Set i lyset af vælgertilslutningen til det østrigske FPÖ er det sandsynligt, at de vil arbejde sammen med FN i en gruppe i Europa-Parlamentet. Men hvem, der ellers kunne blive en del af den gruppe, er uvist," siger hun.
Susi Meret forklarer, at fremgangen for FN består af flere elementer. Det har blandt andet haft en stor betydning, at partiets stifter og tidligere leder, Jean-Marie Le Pen, har overdraget lederskabet til datteren Marine Le Pen. Hun har formået at afdæmonisere partiet og ændre partiets profil til at være mere stuerent.
"Marine Le Pen har haft succes med at promovere, at partiet forsvarer sekulære positioner og tager afstand fra antisemitisme, som tidligere prægede partiet. Hun har arbejdet hårdt for at komme af med det ekstremistiske image," siger hun.
En samling af højrepopulister
Susi Meret mener, at en gruppe af højrepopulister i Europa-Parlamentet kan sammensættes på flere måder. Det bliver i høj grad op til FN og FPÖ, hvem de vælger at samarbejde med.
Tidligere har det været svært for Front National at skabe en gruppe, som var holdbar. De har kun indgået samarbejder med ret ekstreme partier som eksempelvis belgiske Vlaams Blok og Vlaams Belang og det rumænske parti PRM (Partidul România Mare). Efter valget kommer FN til at beslutte, om de vil forsøge med sådan et samarbejde igen, eller om de kan tiltrække den mere moderate del af den yderste højrefløj.
"De kunne være åbne over for samarbejde med partier fra Østeuropa med Jobbik fra Ungarn og Det store rumænske parti (PRM), som har meget mere markante positioner i forhold til antisemitisme og antiromapolitik," siger hun og fortsætter:
"Om FN og FPÖ vil åbne op over for de her partier, eller om de vil danne en fløj, der begrænser sig til de højrepopulistiske partier, der netop er mere mainstream og mere accepterede, som Dansk Folkeparti og Geert Wilders' hollandske frihedsparti PVV og Lega Nord fra Italien, er ikke til at forudsige."
Stueren eller for ekstrem
Ud over, at FN og FPÖ skal finde ud af, hvem de vil arbejde sammen med, kan der ifølge Susi Meret være en helt anden forhindring for samarbejdet.
"Selvom de her partier har nogle fælles ideologiske elementer, er de ikke ens, og nogle partier frygter at blive sat i en ekstremistisk kasse, hvis de indgår i sådan et samarbejde i Europa-Parlamentet," siger hun.
Hun påpeger, at de hos Dansk Folkeparti har været opmærksomme på ikke at blive associeret med ekstreme holdninger.
"Individer med kontroversielle tilhørsforhold til ekstremistiske bevægelser er blevet smidt ud af Dansk Folkeparti, for at partiet ikke skal få problemer med det. Det er de meget opmærksomme på, når det handler om europapolitikken, hvor Morten Messerschmidt sidder i EFD, gruppen for europæisk frihed og demokrati," forklarer hun.
FN sidder i det nuværende parlament ikke i en politisk gruppe, mens italienske Lega Nord sidder sammen med Dansk Folkeparti i EFD, der er ledet af det britiske UKIP (United Kingdom Indepence Party).
Skeptikere giver dødvægt
Bendt Bendtsen, europaparlamentariker fra Det Konservative Folkeparti, frygter, at valget vil gøre Europa-Parlamentet mindre manøvredygtigt.
"Parlamentet kommer til at arbejde med en del dødvægt. Hvis UKIP, Front National, Dansk Folkeparti og andre partier på højrefløjen sammen med venstrefløjen får flere stemmer, vil flere være mere eller mindre imod alting i Parlamentet. Det vil gøre Parlamentet mindre beslutningsdygtigt," siger han og fortsætter:
"Det er demokratiets vilkår. Jeg er personligt ikke i tvivl om, at det betyder, at der skal findes endnu flere brede forlig i Europa-Parlamentet, for at der overhovedet kan skabes flertal."
Bendt Bendtsen mener, at tendensen vil slå igennem i Danmark. Han tror, at Dansk Folkeparti vil få tre mandater, mens Enhedslistens gode målinger kan slå igennem hos Folkebevægelsen mod EU og derved trække to mandater.
Det er langt fra ønskescenariet for de europositive partier.
"Det betyder, at fem af 13 mandater er dansk dødvægt. Det er folk, som ikke kommer til at deltage ind over midten, hvor forlig smedes. Det vil være skidt, hvis færre arbejder for det europæiske projekt," siger Bendt Bendtsen.
Hver 10. bibliotekar er forsvundet på fire år
Corydon blandede sig i speget Amager-beslutning
