EU-præsidenter fremlægger egen europagt
EU: EU's to "præsidenter" fremlægger nu deres eget bud på en europagt, efter det tysk-franske forslag mødte kraftig modstand. Det nye forslag skal lindre uoverensstemmelserne før topmøderne senere i marts.
Diplomater, som har set udkastet, siger til Financial Times, at den nye pagt indeholder mange af de samme principper som det kaserede tysk-franske forslag. Den nye pagt er dog mere fleksibel, hvilket skal gøre en aftale mere realistisk, forlyder det.
Overvågning af lønninger
Det vil sandsynligvis betyde, at der stadig tænkes i en slags "gældsbremse", der skal få landene fra at overskride EU's økonomiske krav. Flere medier omtaler et slags overvågningssystem for blandt andet tilbagetrækning og lønudvikling, hvor EU vil kunne komme med henstillinger til at få sat pensionsalderen op og få lønningerne presset ned.
Det nye i forhold til det tysk-franske forslag er, at EU ikke vil diktere, hvordan det skal gøres, men hver regering selv må finde veje til at løse problemet.
Ifølge netavisen Euroactiv.com bygger konkurrenceevnepagten videre på Kommissionens årlige undersøgelse af væksten i EU fra januar, og vil indeholde et forslag om, at lønninger bør fastsættes i forhold til niveauet i de tre lande et medlemsland har størst handel med. Desuden forlyder det, at det tysk-franske upopulære forslag om ens selskabsskat er blevet droppet.
Håndsrækning til mindre lande
Overordnet deler Kommissionen dermed hensigterne med det tysk-franske forslag. Den egentlige forskel ligger derfor i stedet i forløbet, hvor det tysk-franske tiltag blev kritiseret for at være "diktatorisk" og undvige den måde, EU normalt træffer store beslutninger.
Konkret ses forskellen i, at den nye pagt ikke skal koordineres fra nationale hovedstæder, men i stedet have EU-Kommissionen som omdrejningspunkt. Det er klart en håndsrækning til de mindre medlemsstater, som var vrede over at være sat til side, da Berlin og Paris præsenterede deres forslag.
Mulighed for aftale i marts
Forud for det nye forslag har embedsmænd under de to EU-præsidenter været i kontakt med regeringerne i de 17 eurozonelande for at lindre uoverensstemmelser. Van Rompuy har hertil selv besøgt de enkelte lande og fået deres input op til det ekstraordinære møde den 11. marts mellem regeringenscheferne i euroområdet.
Også lande uden for eurosamarbejdet har haft mulighed for at deltage i processen og vil også få mulighed for at deltage i selve konkurrenceevnepagten. Det har blandt andet fået Polen, der ligesom Danmark er udenfor euroen, til at udarbejde et såkaldt non-paper om konkurrenceevnepagten. Den danske regering har udtalt sig positivt overfor en konkurrenceevnepagt, men statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har for nyligt i et brev til Enhedslistens Per Clausen meddelt, at der "endnu ikke er gundlag til at fastlægge en præcis dansk holdning".
Men en officiel dansk holdning kan ikke have lange udsigter:
Alle EU's stats- og regeringschefer mødes den 24.-25. marts til et topmøde, som vil blive domineret af en række emner, der omhandler den økonomiske styring og koordinering i EU. Foruden det tysk-franske forslag og det nye fra EU-præsidenterne er det nemlig også topmødet, hvor man skal vedtage den traktatændring, der skal gøre den permanente europæiske stabilitetsmekanisme for gældsplagede eurolande mulig.
Er DF's hjemmeside klar til valg?
