EU-præsident vil optage nye lande: “Vi må være klar til at udvide i 2030”
Der er lagt i kakkelovnen til Danmarks næste EU-formandskab i 2025, hvor forhandlingerne om Unionens næste langtidsbudget begynder. Her skal der nemlig afsættes penge til EU’s næste udvidelse, hvis det står til formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel.
Den Europæiske Union skal være klar til at optage nye medlemsstater i 2030.
Sådan lød det fra formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, mandag, da han igangsatte den debat, som forventes at dominere dagsorden det kommende halvår.
“Mens vi forbereder EU’s næste strategiske agenda, må vi sætte os et klart mål. Jeg tror på, at vi må være klar – på begge sider – til at udvide i 2030,” sagde Charles Michel på Bled Strategic Forum i Slovenien, hvor stats- og regeringsledere fra det vestlige Balkan var samlet.
I juni sidste år gav EU kandidatstatus til Ukraine og Moldova, og inden årets udgang skal Kommissionen tage stilling til, om den vil anbefale at åbne optageforhandlinger med disse lande.
Albanien, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien og Tyrkiet er ligeledes kandidater, mens Georgien, Kosovo og Bosnien-Hercegovina er potentielle kandidater.
“Udvidelse er ikke længere en drøm. Det er tid til at rykke fremad,” sagde Charles Michel og fremhævede ét af de nødvendige skridt fra unionens side, hvis udvidelsen skal lade sig gøre i dette årti.
“EU’s næste langsigtede budget skal indeholde vores fælles mål. Det er ambitiøst, men nødvendigt,” sagde han.
Forhandlingerne om det næste rammebudget, der skal gælde for årene 2028-2034, påbegyndes allerede i andet halvår af 2025, hvor Danmark overtager formandsstolen i EU’s ministerråd. De ofte vanskelige forhandlinger stiller Danmark med en stor opgave i formandsperioden.
Det mener Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa:
“Det betyder, at nogle af de her temaer lander i vores turban, og Danmark får mulighed for at spille en stor rolle for det kommende EU,” siger hun.
En ukoordineret udmelding
Det i den grad “bemærkelsesværdigt”, at Charles Michel som den første i EU’s ledelse sætter en tidshorisont på en kommende østudvidelse, mener Lykke Friis.
Men hvilken vægt, rådsformanden – også kaldet EU-præsidenten – taler med, er ikke entydigt.
“Selvfølgelig betyder det da noget, at Charles Michel siger sådan her, men der kommer mange andre meldinger, som også er relevante. Så mest af alt er det et startskud,” siger Lykke Friis.
EU-Kommissionens talsperson har allerede afvist, at udmeldingen fra Michel var koordineret med kommissionsformand Ursula von der Leyen, og understreget, at man ikke kan sætte en dato på udvidelsen, som afhænger af, om de lever op til meritterne.
“Vi er ikke fokuseret på en dato, men på at arbejde tæt sammen med kandidatlandene for at blive klar til at blive medlem af EU,” sagde Kommissionens talsperson Dana Spinant på et pressemøde tirsdag.
Rådsformand Michel understregede da også i sin tale, at udvidelse er en “merit-baseret proces” og pegede på, at de nye medlemslande skal have en uafhængig domstol, bekæmpe kriminalitet og korruption, leve op til økonomiske standarder og stå side om side med EU’s udenrigspolitik.
“Det er kodesprog for, at man skal opfylde optagelseskriterierne til punkt og prikke,” siger Lykke Friis, som forventer, at de såkaldte københavnerkriterier bliver en central del af debatten.
Et andet væsentligt spørgsmål bliver, om man kan optage medlemsstater på en ny måde end tidligere, forklarer hun. For eksempel ved en meget lang indslusningsperiode eller ved en “confidence clause”, hvor de lande, der bliver optaget først, giver håndslag på, at de ikke vil blokere for det land, der kommer efter. Herved kan man imødese grænsekonflikter mellem for eksempel Serbien og Kosovo.
Hvis optagelsesprocessen skal foregå som den sidste store østudvidelse i 00’erne, så er tidsperspektivet i 2030 ikke fuldkommen urealistisk, men det er “meget, meget optimistisk”, ifølge Friis.
Udvidelsespolitik er sikkerhedspolitik
Udvidelse handler om at sikre EU’s sikkerhed og styrke, understregede rådsformanden mandag.
“Rusland angriber alt, hvad vi tror på – frihed, demokrati, velstand og samarbejde,” sagde Charles Michel.
Og mens spørgsmålet om udvidelse i mange år har været et tabubelagt emne i unionen, udstiller udmeldingen en ny politisk virkelighed for det europæiske samarbejde.
Det mener Cecilie Felicia Stokholm Banke, der er seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Hun læser Charles Michels tale som en erkendelse af, at man er nødt til at komme længere i diskussionen om udvidelse end hidtil.
“Der har været en begrænset appetit på udvidelse i EU-regi, men EU er nødt til at finde ud af, hvad man gør med den baggård, der før har været et konfliktområde. Hvis man vil undgå, at landene i det vestlige Balkan vender sig mod Rusland, er det nødvendigt, at EU kommer med nogle mere håndfaste signaler,” siger Cecilie Felicia Stokholm Banke.
Hvilke lande, der vil presse på for en hurtig proces, og hvilke, der vil stille større krav, er for tidligt at sige noget om, mener Lykke Friis. Men helt sikkert er det, at ingen vil være den, der går over i historien for at modsætte sig processen fuldstændig, lyder det.
“Der er jo ikke noget land, der vil stille sig op og sige, at man er imod udvidelsen. Vi er på Ukraines side, og vi har jo lovet dem, at det kun er et spørgsmål om tid,” siger Lykke Friis.
Spørgsmålet om udvidelse ventes at komme på dagsordenen, når de 27 EU-landes stats- og regeringsledere samles til et uformelt topmøde i den sydspanske by Granada 6. oktober.
Regeringen vil prioritere klimaet, kommuner og psykiatrien i ny finanslov
Se pressemødet, hvor SVM-regeringen præsenterede sit finanslovsudspil
