EU-parlamentarikere bliver nemmere at kigge i kortene
DEMOKRATI: Fremover vil alle endelige afstemninger om sager i Europa-Parlamentet og dets udvalg skulle registreres elektronisk. En sejr for demokratiet, mener Morten Messerschmidt (DF), mens hans kolleger nedtoner sagen.
STRASBOURG: Vælgere og journalister får i fremtiden nemmere ved at følge med i, om deres folkevalgte trykker på ja- eller nej-knappen, når de er i salen for at stemme.
En ændring af Europa-Parlamentets stemmeregler betyder, at alle endelige afstemninger i både Europa-Parlamentet og dets udvalg fremover skal foretages elektronisk.
I dag foretages udvalgsafstemninger ved håndsoprækning, med mindre mindst en fjerdedel af medlemmerne beder om elektronisk registrering. På samme vis er det kun sager med lovgivende kraft, der automatisk afgøres ved elektronisk afstemning, når de er til afstemning i Europa-Parlamentets plenarsamling.
"Det er et kæmpe skridt fremad for åbenheden. Man kan ikke tale om demokrati, uden at borgere og journalister kan holde øje med, hvad politikerne stemmer," siger Dansk Folkepartis parlamentariker Morten Messerschmidt, der rejste sagen på udvalgsniveau sidste år.
Ros fra stemme-analytiker
Hos den Bruxelles-baserede organisation Votewatch, der registrerer og analyserer de lovgivende EU-institutioners afstemninger, glæder policy-direktør og medstifter Doru Frantescu sig over resultatet.
Han påpeger, at flere og flere sager afgøres ved førstebehandling. Derfor bliver udvalgsbehandlingen stadig vigtigere, fordi det så er der, der bliver hentet mandat til forhandlingerne med Ministerrådet.
"Derfor er det afgørende at vide, hvordan enkelte medlemmer stemmer der," siger han.
Et lignende forslag blev behandlet i Europa-Parlamentet for to år siden, men her blev det mødt med modstand og nåede aldrig gennem lovgivningsmøllen.
Kun første skridt
Ifølge Morten Messerschmidt er det vedtagne forslag kun første skridt mod en mere gennemsigtig stemmeproces.
"I næste omgang gælder det alle forslag, også ændringsforslag," lyder hans ambition.
Den idé møder dog kun hovedrysten fra Venstres Jens Rohde. Han stemte for forslaget om registreringer af de endelige forslag, men mener, at Morten Messerschmidts ide er for meget af det gode.
"I modsætning til eksempelvis Folketinget sidder vi med mange tusinde afstemninger hvert eneste år. Alene i løbet af en dag som i dag kan vi have tre rapporter, der alene udgør 250 afstemninger. Og i udvalgene har vi endnu flere afstemninger," siger han, og tilføjer:
"Selvom vi ikke registrerer stemmerne elektronisk, kan vi sidde i udvalgene i tre til fire timer. Så mange afstemninger er der. Skulle vi have elektronisk afstemning hver gang, ville det fordoble den tid."
Intet at skjule
Hans kritik vinder opbakning hos SF's parlamentariker, Margrete Auken.
"Vi ville segne," siger hun med henvisning til blandt andet tobaksdirektivet, der alene indeholdt over tusind ændringsforslag.
Begge parlamentarikere påpeger, at det allerede nu er muligt at følge udvalgsafstemningerne på nettet.
Desuden mener både Jens Rohde og Margrete Auken, at man skal passe på med ikke at gøre sagen større, end den kan bære. De mener ikke, at parlamentarikerne i dag forsøger at skjule noget.
"Hvis folk vil vide, hvad jeg personligt stemmer, så sender de mig en mail, eller hvis det er en journalist, så ringer de. Og så svarer jeg selvfølgelig," siger Jens Rohde.
For meget af det gode
Hos Votewatch mener Doru Frantescu modsat, at der kan gøres mere for at øge gennemsigtigheden, særligt i udvalgene.
Her ser han gerne, at det bliver nemmere for mindretal at kræve, at en afstemning bliver elektronisk. Samtidig advarer han dog mod at følge Morten Messerschmidts ide til dørs.
"Det er for stor en byrde, hvis alt skal registreres elektronisk. Det kunne i praksis blokere hele den lovgivende proces. I værste fald kunne det betyde, at flere aftaler i praksis blev afgjort bag lukkede døre, og altså inden de når frem til udvalgsbehandlingen," siger han.
Morten Messerschmidt erkender, at Votewatch-direktøren kan have en pointe, men mener, at det problem skal vise sig i praksis, inden det får ham på andre tanker.
Hans kollegers argument om den alt for store bureaukratiske byrde giver han ikke meget for.
"I Folketinget stemmer vi alt igennem elektronisk. Der må det handle om at planlægge processen bedre, så der kommer færre afstemninger. Må man vælge mellem mere åbenhed på den ene side og arbejdsbyrde på den anden, må åbenhed veje tungest," siger han.
Forslaget blev vedtaget med et massivt flertal af 617 stemmer for og blot 23 imod.
De nye stemmeregler træder i kraft fra næste parlaments-samling, der begynder den 10. marts.
SF vil have tidsplan for dansk bistandsmål
Venstre får ny politisk ordfører
