EU-kredsens nyeste Putin-ven gør sin europæiske entré. Mette Frederiksen er ikke imponeret

BRUXELLES: Robert Fico behøvede ikke engang at stoppe foran de rullende kameraer på vej ind til sit første EU-topmøde som nyslået premierminister for at gøre opmærksom på sig selv.

Nyheden om, hvad han havde sagt til det slovakiske parlament, timer inden han gjorde sit comeback i Bruxelles efter fem år væk fra regeringsmagten, var rejst i forvejen.

”Jeg støtter nul militær hjælp til Ukraine,” lød hans budskab til de slovakiske folkevalgte.

”EU burde skifte fra at være våbenleverandør til at være fredsmægler,” sagde han.

Dermed ser det ud til, at Ungarns Viktor Orbán har fået sig en ny makker blandt EU-lederne, efter Orbán længe har været den eneste blandt de 27, som konsekvent har udfordret den støtte til Ukraine, som har præget samarbejdet siden den russiske fuldskala-invasion i februar 2022.

Back to the future 😎 #RobertFico #EUCO pic.twitter.com/dkxs1fdYfq

— Orbán Viktor (@PM_ViktorOrban) October 26, 2023

Og det er ikke kun våbenstøtte, Fico er skeptisk overfor. Torsdag meldte han også ud, at han ikke kommer til at støtte fremtidige sanktionspakker over for Rusland, hvis de gør ondt på slovakisk økonomi.

Et akavet budskab, netop som de 27 lande har taget hul på de indledende forhandlinger om en ny gang stramninger over for præsident Vladimir Putins styre og de folk og virksomheder, der støtter hans krigshandlinger i Ukraine.

Mette F er uforstående

59-årige Robert Fico havde allerede vakt opsigt med sine russiskvenlige udtalelser både før og efter valget 30. september.

Men at han valgte så tydeligt at cementere sin rolle som Putin-krammer, kort før han skulle sidde i et rum med de øvrige EU-chefer med et direkte videolink til Ukraines præsident Volodomyr Zelenskyj, var penibelt. Ikke mindst på et møde, hvor et af de erklærede hovedformål var at forsikre den ukrainske leder om, at EU ikke glemmer støtten til Ukraines kamp mod Rusland, selv om konflikten i Mellemøsten pt. suger al opmærksomheden.

Ficos meldinger var heller ikke noget, der huede statsminister Mette Frederiksen (S).

”Jeg forstår ikke beslutningen om at stoppe militære donationer. Jeg er uenig i den. Det er Rusland, der har invaderet et fredeligt europæisk land, og man vinder desværre ikke sådan en krig alene med ord. Det gør man med våben,” lød det fra Mette Frederiksen, da hun – modsat Fico – stoppede foran pressen på den røde løber på vej ind til mødet.

Frederiksens fæller hos forsamlingen af europæiske socialdemokrater, PES, har for nylig suspenderet Ficos populistiske socialdemokratiske Smer-parti for hans kontroversielle holdninger og for at være gået i regering med det højrepopulistiske og endnu mere russiskvenlige slovakiske nationalistparti, SNS, som led i et trekløver med tidligere premierminister Peter Pelligrinis Hlas-parti.

Det giver flashbacks til, da Fico første gang kom til magten i 2006. Dengang hed formanden for de europæiske socialdemokrater Poul Nyrup Rasmussen. Det var ham, der dengang sendte Smer ud i kulden, indtil partiet blev lukket ind igen i 2008 mod at erklære støtte til EU’s grundlæggende værdier, menneskerettigheder og minoriteter.

Tusinder gik på gaden

Derefter blev der dog ikke stille om manden, der styrede landet frem til 2010 og igen fra 2012 til 2018.

Ifølge Andrej Matišák, der er næstkommanderende på udlandsredaktionen på den slovakiske avis Pravda, har han gennem sine ti år ved magten været med til at fremme svage samfundsinstitutioner, der giver grobund for en kultur af korruption og vennetjenester.

Det var også det, der ledte til Ficos fald i 2018. Her gik tusindvis af slovakker på gaden for at få ham til at gå af under beskyldninger om, at han stod i spidsen for et styre med bånd til mafiøse typer og organiseret kriminalitet efter mordet på journalisten Jan Kuciak og hans kæreste, Martina Kusnirova, der kom for tæt på nogle af Ficos venner.

Et kaotisk coronaforløb og en række politiske kriser senere har små 23 procent af slovakkerne atter vendt sig mod ham, som Matišák kalder ”den stærke mand” i slovensk politik og gjort hans parti til landets største.

I mellemtiden har Robert Fico ikke været for fin til at indynde sig hos vaccineskeptikere, konspirationsteoretikere og anti-woke-bevægelsen, som er bange for, at vi er på vej mod et samfund med ”75 forskellige køn og børn, der identificerer sig som hunde”, som Andrej Matišák beskriver det.

Det fungerer godt i et land som Slovakiet, hvor fake news og russisk propaganda også trives i bedste velgående, hvilket Fico ikke har været sen til at omfavne, lyder det fra journalisten.

”Fico er rigtig god til at gribe tidsånden. Samtidig med at han ingen moralske grænser har. Han er villig til at sige hvad som helst,” siger Andrej Matišák

Den dygtigste politiker siden sovjettiden

Pravda-journalisten skjuler ikke sin egen antipati mod politikeren. Men han anerkender ham for sit håndværk.

”Faktum er, at han er den dygtigste politiker, vi har haft siden 1993. Hvis han ikke havde været det, så var han ikke blevet premierminister for fjerde gang. Desværre bruger han sine superkræfter til ting, som ikke er gavnlige for slovakkerne eller for Slovakiet,” siger han.

Hvis Andrej Matišák skal give et bud på, hvor de øvrige EU-lande kan forvente en mindre kompromisvillig slovakisk regering ud over på Ruslands-spørgsmålet, peger han på grøn omstilling og klima og på migration. Dem, der lige nu har kig på EU’s beslutningsprocesser og for eksempel ønsker at overgå til flertalsafstemninger på flere områder, skal nok heller ikke regne med slovakkerne.

Men Andrej Matišák håber mest af alt, at de øvrige EU-lande husker at holde øje med, hvad der sker hjemme i Slovakiet, efter den nye regering nu har sat sig til rette. Også selv om Fico skulle vise sig at være en mere pragmatisk type på den internationale scene, end hans retorik har givet udtryk for.

”Det er endnu vigtigere for mig som slovakisk borger, hvor villig han er til at erobre staten,” siger journalisten, der særligt frygter, at Fico vil forsøge at dominere retssystemet for at sikre sig mod, at nogle af de gamle korruptionssager kan komme til at ramme ham.

”Det er virkelig ikke kun politisk. Det er også personligt. Der var folk omkring ham, der endte i fængsel. Og det vil han ikke,” siger Andrej Matišák.

”Derfor bør fokus fra EU-institutionerne og fra vores partnere være på den hjemlige situation, og ikke bare på, hvad han siger om Ukraine.”

rikke@altinget.dk