EU-Kommissionens blåstempling af Polens coronamidler giver vildt oprør i Europa-Parlamentet

BRUXELLES: Knap havde kommissionsformand Ursula von der Leyen i sidste uge overbragt budskabet om, at Kommissionen giver grønt lys til den polske regerings genopretningsplan, før helvede brød løs.

Helt usædvanligt stemte flere af hendes kollegaer i Kommissionen – heriblandt danske Margrethe Vestager – imod planen, og Europa-Parlamentet fik hende til at stå skoleret til samlingen i Strasbourg i denne uge.

Tre parlamentsmedlemmer er endda gået så vidt, at de har taget initiativ til at starte en proces med det formål at vælte von der Leyen og resten af Kommissionen, hvis Polen modtager genopretningsmidler, inden landets retssystem er forbedret.

Forslaget til et mistillidsvotum stammer fra tre parlamentarikere fra den liberale gruppe i Parlamentet, Renew Europe. Det drejer sig om belgiske Guy Verhofstadt, hollandske Sophie In 't Veld og spanske Luis Garicano.

De tre EU-politikere mener ikke, at Polen overholder de retsstatsprincipper, der er gældende i EU – og at Polen derfor ikke skal have adgang til de knap 24 milliarder euro i tilskud og 11,5 milliarder euro i lån, som genopretningsplanen indeholder.

"Kommissionen er traktaternes vogter og ansvarlig for anvendelsen af EU-lovgivningen under EU-Domstolens kontrol. EU's værdier er en grundlæggende nøglesten i Unionen og er ikke til salg. Hvis von der Leyen-Kommissionen ikke længere opfylder sin rolle som traktaternes vogter, bør Parlamentet trække sin tillid tilbage," lyder det i en udtalelse fra de tre.

For at sende et mistillidsvotum til afstemning i Parlamentet kræves underskrifter fra 10 procent af de 705 parlamentarikere. De tre parlamentarikere vil begynde at samle underskrifter den dag, Polen får tilsendt de første midler fra genopretningspakken.

Hvis det lykkes at samle nok underskrifter, kan Parlamentet afsætte Kommissionen, hvis et flertal på to-tredjedele stemmer for. Det anses dog som utænkeligt.

Løkkegaard: "Man skal ikke kaste en atombombe over en familiestrid"

Morten Løkkegaard fra Venstre sidder i samme politiske gruppe i Parlamentet som de tre, der har taget initiativ til at vælte Kommissionen. Men det betyder ikke, at han deler deres holdning.

V-parlamentarikeren mener nemlig, at det er godt, at Kommissionen og Polen er nået frem til et kompromis, og så siger han, at det er "helt på månen" at sende trusler mod Kommissionen nu.

"Man skal ikke kaste en atombombe over en familiestrid. Det her er et tidspunkt, hvor man skal finde kompromiser og løsninger. Vi skal blive ved med at have et fornuftigt og ordentligt pres på polakkerne, så de kommer til rette med det, og det er de godt på vej til," siger Morten Løkkegaard.

Også Christel Schaldemose, europaparlamentsmedlem for Socialdemokratiet, er uenig med de parlamentarikere, der vil sende Ursula von der Leyen og co. på porten.

"Det er pænt overdrevet. Der er ingen grund til at smide EU ud i en kæmpe krise oven på de kriser, vi har været igennem," siger hun.

Hun har det dog blandet med Kommissionens håndsrækning til Polen.

"Man skal jo anerkende, at det går i den rigtige retning i Polen. Men på den anden side skal vi holde fast i, at retsstatsprincippet skal overholdes. Der er ingen discountløsninger," siger S-politikeren.

SF's europaparlamentsmedlem Kira Marie Peter-Hansen går hårdere til Kommissionen end de to andre.

"Kommissionen har selv fremlagt nogle krav, som skal opfyldes, før genopretningsplanen bliver godkendt. Og på trods af, at Polen ikke opfylder dem, godkender Kommissionen alligevel planen. Det får Kommissionen og EU-systemet til at se en smule latterlige ud," siger hun og uddyber:

"Kommissionen skal være traktaternes vogter. Det lærer man i skolen. Hvis man kan se, at den ikke er det, må vi se, hvad vi så skal gøre."

SF'eren er dog ikke meget for at stille et mistillidsvotum, hvis man på forhånd kan se, at der ikke er flertal for det. Hendes politiske gruppe i Parlamentet, De Grønne, diskuterer i øjeblikket, hvad mulighederne er.

Opblødning i krisetid

Polen har længe bønfaldt om at få del i midlerne fra EU's genopretningsfond, som er en investeringsplan på over 800 milliarder euro, der skal hjælpe EU-landene med at komme stærkt ud af pandemien og accelerere grøn omstilling og digitalisering.

Men hvis EU-landene ikke respekterer grundlæggende retsstatsprincipper, kan midlerne fra genopretningsfonden tilbageholdes.

Og Polen har i noget tid fået kritik for politisk indblanding i retssystemet. Det handler blandt andet om, at dommere er blevet afskediget og derefter ikke har kunnet opnå genansættelse, og at national lovgivning har tilsidesat EU-lovgivning.

Men nu er Ursula von der Leyen altså blødt op og har anerkendt den polske regerings genopretningsplan. Hun understregede dog også under sit besøg i den polske hovedstad, Warszawa, i sidste uge, at midlerne kun bliver udbetalt, hvis Polen lever op til en række "milepæle". Det drejer sig om nogle juridiske reformer, som den polske regering har forpligtet sig til at gennemføre.

Det budskab gentog hun tirsdag i Europa-Parlamentet i Strasbourg, da hun skulle forsvare beslutningen over for parlamentsmedlemmerne.

"Er alt løst? Nej. Helt sikkert ikke. Men nu bevæger vi os i den rigtige retning. Det er en løftestang, som fører til de nødvendige resultater," sagde von der Leyen.

Opblødningen sker, efter Polen er blevet mødt med stor ros for landets håndtering af krigen i nabolandet Ukraine. Særligt det store antal ukrainske flygtninge, som landet har taget imod, har mødt respekt.

Også igangværende forhandlinger om en global minimumsselskabsskat på 15 procent er blevet nævnt som en del af forhandlingsspillet. Polen er nemlig eneste land, der indtil videre nægter at stemme for aftalen og dermed bruger sin vetoret til at blokere den. Det har været til stor irritation for det franske EU-formandskab.

I Danmark har statsminister Mette Frederiksen rost Polen og kaldt landet for "vores alle sammens logistiske samlingspunkt for rigtig mange af de aktiviteter, vi har ind og ud af Ukraine" og tilføjede derefter, at "vi bør anerkende Polen som et af de vigtigste medlemslande i EU".

Det sagde hun til et arrangement fredag afholdt af Tænketanken Europa. Her fortalte hun dog også, at der er "stærke kræfter" i Polen, som værdimæssigt trækker i en anden retning, end den hun ønsker.

EU-landene skal inden for få uger tage stilling til udbetalingen af genopretningsmidlerne til Polen. Den danske statsminister har tiltro til Kommissionens indstilling, lød det i den sammenhæng.

"Der er en løbende handel med alt i politik"

At det grønne lys til Polen muligvis har noget at gøre med både krigen i Ukraine og dens afledte flygtningesituation samt Polens blokering af selskabsskatteaftalen, ville ikke overraske de danske EU-parlamentarikere.

"Det er jo bare sådan, at Polen - og i øvrigt også Ungarn - spiller rollen som den frække dreng, som slæber på fødderne i forhandlinger. Det er ikke rart at se på, men sådan er det i politik; vi skal jo finde løsninger," siger Morten Løkkegaard.

V-politikeren mener, at det er helt naturligt, at Polen bruger de kort, som landet måtte have på hånden. Det samme mener Christel Schaldemose.

"Der er en løbende handel med alt i politik. Vi laver jo kompromiser hele tiden. Men retsstatsprincippet er ekstremt fundamentalt, og det kan man ikke handle med," siger hun.

Kira Marie Peter-Hansen er sikker på, at Polen afpresser EU på grund af de hårde forhandlinger om en minimumsselskabsskat.

"Realistisk set ender den der, hvor Polen siger ja til en bund under selskabsskatten, og Polen får deres penge. Og der kommer så ikke til at ske ændringer på retsstatsområdet i landet. Det er det pessimistiske, men også realistiske, scenarie. Det vil være rigtig ærgerligt," siger hun og uddyber:

"Polakkerne har ret til at bo i en retsstat, og vi vil gerne have fælles værdier i EU. Hvis man begynder at være ligeglad med reglerne i EU-systemet, undergraver man det regelbaserede demokrati i EU. Det handler jo også om borgernes tillid til EU-systemet."

pin@altinget.dk