EU-kommissær går efter at blive Socialdemokraternes kandidat til EU-kommissionsformandsposten

EU-kommissær for beskæftigelse og sociale rettigheder Nicolas Schmit er den eneste, der har meldt sig på banen til at blive De Europæiske Socialdemokraters spidskandidat til kommissionsformandsposten. 

70-årige Nicolas Schmit fra Luxembourg melder sig på banen for at blive De Europæiske Socialdemokraters (PES) spidskandidat til kommissionsformandsposten. Det skriver partiet i en pressemeddelelse.

Nicolas Schmit er i dag EU-kommissær for beskæftigelse og sociale rettigheder og har tidligere været medlem af Luxembourgs regering og Europa-Parlamentet.

Som EU-kommissær har han været en af frontfigurerne i EU-Kommissionens arbejde med at få indført en europæisk mindsteløn.

"Han har fremskyndet Kommissionens arbejde med at beskytte mennesker under de mange kriser, EU står over for, for at sætte værdien og værdigheden af arbejde i forgrunden, sikre at arbejde lønner sig, give lige muligheder og social inklusion, styrke den europæiske sociale markedsøkonomi og forme retfærdige overgange, især gennem investeringer i den næste generation," skriver partiet om EU-kommissæren.

Nicolas Schmit er den eneste kandidat, der har meldt sit kandidatur inden for tidsfristen, og han forventes derfor at blive Socialdemokraternes spidskandidat (Spitzenkandidat).

Han skal dog officielt vælges på De Europæiske Socialdemokraters valgkongres i Rom 2. marts 2024. Det skriver partiet i en pressemeddelelse.

{{toplink}}

 

Forrige artikel FH lader Lizette Risgaard beholde to tunge bestyrelsesposter FH lader Lizette Risgaard beholde to tunge bestyrelsesposter Næste artikel Jammerbugt-borgmester ønsker ikke at genopstille efter 22 år på posten Jammerbugt-borgmester ønsker ikke at genopstille efter 22 år på posten