EU gør fælles front mod briterne
BREXIT: Fronterne trækkes op i forhandlingerne mellem EU og Storbritannien om en britisk exit fra Unionen, efter EU-ledere vedtager hård forhandlingsstrategi.
BRUXELLES: Præcis en måned efter briterne sendte deres udmeldelsesblanket til Bruxelles, kvitterede EU’s øvrige 27 ledere lørdag med at vedtage deres strategi for udmeldelsesforhandlingerne med briterne.
Retningslinjerne blev vedtaget uden diskussion. EU-chefernes formand Donald Tusk så rundt i topmødelokalet og konstaterede, at ingen af de 27 havde behov for at ændre eller tilføje noget til de otte siders instrukser, der skal ligge til grund for forhandlingerne med briterne.
Med Tusks ord var der tale om ”bemærkelsesværdig enhed” i EU-kredsen.
”Det lover godt for forhandlingerne,” sagde han efter mødet.
Behov for realitetscheck
Derimod var der en følelse blandt de europæiske ledere af, at der mangler realitetssans på briternes side over, hvor stor en mundfuld forhandlingerne om den europæiske skilsmisse kommer til at være.
”Jeg har indtryk af, at vores britiske venner undervurderer de tekniske besværligheder, vi står over for,” sagde EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker.
Han pegede på, at der alene på spørgsmålet om EU-borgeres rettigheder efter Brexit er mindst 25 forskellige retlige udeståender, som skal løses.
Kommer til at koste
Ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen står det heller endnu ikke helt klart, hvad det er for et forhold, briterne gerne vil have med Unionen efter Brexit.
”Diplomatisk udtrykt, så tror jeg stadig, der er et stykke arbejde i Storbritannien, der skal gøres med at være helt præcis på, hvad man vil,” sagde Løkke efter mødet.
Den franske præsident, Franҫois Hollande, der deltog i sit sidste EU-topmøde, inden han bliver afløst på posten, lod forstå, at der bliver en pris at betale for briterne.
”Vi må ikke være hævnlystne, men på samme tid er det klart, at Europa må forsvare sine interesser, og at Storbritannien vil have en svagere position i fremtiden uden for EU, end det har i dag inden for EU,” sagde Hollande.
Britisk valg i vejen
EU’s chefforhandler Michel Barnier udtrykte på mødet håb om, at forhandlingernes første fase, der primært handler om at finde en fair bodeling mellem EU og briterne efter 44 års samliv, kan færdiggøres i løbet af efteråret.
Men samtidig blev der udtrykt en vis bekymring over, hvad det valg i utide, som den britiske premierminister udskrev i sidste uge, kommer til at få af betydning for tidsplanen.
”Jeg vil ikke blande mig i premierministerens beslutning, men faktum er, at vi spilder en måned nu,” sagde den maltesiske premierminister, Joseph Muscat, indehaveren af det roterende EU-formandskab.
Hårdt mod hårdt
Der var også stor irritation at spore hos EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker over, at briterne tidligere på ugen valgte at blokere for en midtvejs-opdatering af EU’s syvårige budget under påskud af, at det er en beslutning, der er for følsom til, at den kan træffes inden valget.
Opdateringen har til mål at sende flere penge til aktuelle politikområder som kontrol med EU’s ydre grænser, flygtningesamarbejdet og midler til at støtte arbejdet med konflikterne i Syrien og Libyen. Det britiske forbehold bliver dog nogle steder i Bruxelles læst som en fleksen med musklerne over for resten af blokken.
”Det ville facilitere forhandlingernes start, hvis Storbritannien ville trække sit forbehold tilbage,” sagde Juncker efter mødet.
Hans indflydelsesrige kabinetschef, Martin Selmayr, tweetede efterfølgende, at EU nu vil give igen med samme mønt ved ikke at have kontakt med briterne angående Brexit-spørgsmålet, før efter de har valgt deres nye regering.
”Forhandlingerne med briterne – både formelle og uformelle – vil først begynde efter 8. juni,” skrev Martin Selmayr.
Riisager: Ingen vej uden om de nationale test
Det sker i dansk politik: 1. maj og et særligt statsministerbesøg i Kina
