EU-forskning skal have mere erhvervsfokus
NYT RAMMEPROGRAM: EU's forskningsprogram skal genforhandles under dansk formandskab i 2012. At øge virksomhedernes deltagelse og gøre op med bureaukrati og rigide kontrolkrav bliver danske mærkesager, siger videnskabsministeren.
Flere forskningspartnerskaber skal igangsættes på erhvervslivets foranledning, så de er med til at definere projekterne fra begyndelsen. Desuden skal mindre bureaukrati, bredere og mere fleksible opslag sikre, at flere virksomheder deltager i EU's forskningsprojekter.
"Det er en mærkesag for os at styrke koblingen mellem forskning og innovation, og at vi øger virksomhedsdeltagelsen. Det betyder, at den europæiske forskningsindsats i øget grad bidrager til vækst. Og der fornemmer jeg, at vi har stor opbakning fra de andre medlemslande," siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K).
Videnskabsministeriet har udarbejdet et positionspapir om de danske prioriteter. Og her er der en række konkrete anbefalinger til at øge fokus på vækst og erhvervslivets behov.
"Det nye rammeprogram skal sikre en stærkere kobling mellem forskning og innovation med vækst som endemål. Forskningsresultaterne skal hurtigere kunne anvendes i virksomheder og offentlige institutioner," står der blandt andet i positionspapiret.
Meget afhænger af budgetforhandlingerne
I øjeblikket har EU's forskningsprogram et budget på cirka 50 milliarder kroner om året, hvoraf danske forskere hjemtager bevillinger for lidt over 1 milliard kroner årligt. Og EU-Kommissionen ønsker at øge det samlede forskningsbudget markant ved at tage penge fra landbrugsstøtten.
Men det afhænger af forhandlingerne om et nyt EU-budget, og her er mange medlemslande imod at øge forskningsbudgettet på bekostning af landbrugsstøtten. Derfor bliver det en hård kamp at få flere forskningskroner at gøre godt med i det 8. rammeprogram.
"Jeg er med på, at nogle medlemslande mener, at vi investerer for meget i forskning. Men der er bestemt også vigtige lande og store økonomier, som mener, at forskning er fundamentet for vækst, og at vi derfor skal tilføre flere ressourcer," siger Charlotte Sahl-Madsen.
Flere penge er nødvendigt, hvis alle de danske anbefalinger skal opfyldes. For udover at styrke den anvendte forskning vil Danmark også øge bevillingerne til grundforskningen igennem European Research Council (ERC).
Sahl-Madsen: Vi skal stå på to ben
"Vi skal stå på to ben. Et spor, der betyder, at forskning og innovation bliver tættere relateret, og at forskningsprojkterne også indeholder tidlige innovations-elementer. Men vi skal også værne meget om ERC, som er særdeles velfungerende," siger Charlotte Sahl-Madsen.
Men hvis man vil øge virksomhedsdeltagelsen, kan det vel også komme til at gå ud over bevillingerne til grundforskningen igennem ERC?
"Nej, det at øge virksomhedsdeltagelsen kan også betyde mere privat medfinansiering," siger Charlotte Sahl-Madsen.
Danmark vil gøre op med bureaukratiet
Udover et øget erhvervsfokus ønsker Danmark at gøre op med forskningsbureaukratiet i EU, som eksempelvis forhindrer eller afskrækker mange virksomheder fra at deltage.
"Efter at man har talt om at forenkle administrationen i mange år, så er det nu på tide, at vi simpelthen får gjort noget ved det. Nogle af de eksempler, jeg har hørt om, er hinsides al fornuft," siger Charlotte Sahl-Madsen.
Kravene til afrapportering skal forenkles, og så skal opslagene være mere fleksible, så nye virksomheder eller forskningspartnere kan inddrages i takt med, at der opstår ny viden i et forskningsprojekt.
"Forskning er af natur uforudsigelig. Det, at der er afvigelser i et projekt, er jo ikke nødvendigvis udtryk for, at man ikke er dygtig nok til at styre projektet. Der skal vi passe på, at administratorerne ikke tager over. Konkret handler det også om færre og kortere evalueringsrapporter, og jeg ved, at kommissæren er meget opmærksom på at arbejde for denne forenkling," siger Charlotte Sahl-Madsen.
Minister kræver flere timer på uni-uddannelser
Rød blok kræver svar om klimanøl
