EU får ny handelskommisær som følge af kommisærrokade

EU-Kommissionens formand har valgt den tidligere lettiske premierminister Valdis Dombrovskis som ny handelskommisær til at overtage posten efter den tidligere irske kommisær.

EU-Kommissionen har gennemgået en kommisærrokade som følge af, at den irske handelskommisær i august valgte at trække sig fra sin kommisærstilling.

Den tunge post som handelskommisær lander hos den tidligere lettiske premierminister Valdis Dombrovskis, der er en af kommisionformandens ledende næstformænd og tidligere EU-kommissær for finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunionen.

Det skriver Jyllands-Posten.

Rokaden betyder dermed, at handelskommisærposten skifter nationalitet på trods af, at Irland ønskede at bevare posten på irske hænder.

Irland får i stedet posten som EU-kommissær for finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunionen.

Her er valget faldet på den irske Mairead McGuinness, som dermed overtager posten efter den nye handelskommisær Valdis Dombrovskis.

De nye poster er fordelt af EU-kommissionsformanden Ursula von der Leyen, som har privilegiet at udvælge sit kommisærhold på baggrund af nomineringer i medlemslandene, såfremt at de får en godkendelse fra EU-Parlamentet.

Kommisionformanden valg betyder, at det er en af hendes ledende næstformænd i form af Valdis Dombrovskis, der bliver handelskommisær.

Han fortsætter sideløbende som ledende næstformand.

Rokaden udspringer af, at den tidligere irske handelskommisær Phil Hogan trak sig i august.

Det gjorde han som følge af negativ omtale i forbindelse med, at han deltog som gæst i et arrangement, der blev afholdt i strid med Irlands coronaregler.

 

Forrige artikel Tidligere lokal LO-formand skifter til SF Næste artikel DR-journalist bliver ny pressechef i Statsministeriet