Et sværdslag ulmer i regeringen – og truer igen Mette Frederiksens forhold til fagbevægelsen
Regeringen varmer op til at hive et af de helt tunge redskaber op af værktøjskassen for at øge arbejdsudbuddet. Men den lempelse af beløbsordningen, der er aftalt i regeringsgrundlaget, udgør en sårbar flanke for Socialdemokratiet.
Har man fulgt i statsministerens spor det seneste år, kan man ikke være i tvivl om, at hun er klar til at sætte alt på et bræt for at skaffe den arbejdskraft, SVM-regeringen i egen optik blev sat i verden for at finde.
Afskaffelsen af store bededag skar en kile ind i forholdet mellem socialdemokraterne og fagbevægelsen. Og selv om regeringen droppede at forringe seniorpensionen som en slags plaster på såret, har Mette Frederiksen (S) ikke tøvet med at italesætte arbejdskraft som afgørende for selve velfærdssamfundets overlevelse.
Det er måske en måde at forberede fagbevægelsen på et nyt tiltag fra regeringsgrundlaget, som risikerer at genåbne konflikten.
Kilder tæt på regeringen fortæller nemlig til Altinget, at embedsmænd i Udlændinge- og Integrationsministeriet har udarbejdet en model for en ny beløbsordning.
Ifølge Altingets oplysninger kan den nye model give virksomheder i Danmark mulighed for at ansætte udlændinge uden for EU i job med lavere lønninger end i dag, hvor kravet er mindst 393.000 kroner om året i løn.
Forslaget er så ømtåleligt, at selv den ansvarlige ressortminister, udlændinge- og integrationsminster Kaare Dybvad (S), angiveligt er sat i venteposition, mens indholdet skal afgøres i en armlægning mellem Mette Frederiksen, Troels Lund Poulsen og Lars Løkke Rasmussen.
Kun få kender derfor til detaljerne i ministeriets forslag, der ifølge Altingets oplysninger heller ikke er blevet præsenteret for arbejdsmarkedets parter endnu.
Denne gang skal de – i modsætning til store bededag – gerne nikke til regeringens politik.
{{toplink}}
Frygten for løndumping lurer
En socialdemokratisk statsminister, der lader flere indiske kokke eller filippinske håndværkere konkurrere med danske lønmodtagere om de ledige job på det danske arbejdsmarked, vil nemlig alt andet lige få blodtrykket hos 3F-formand Henning Overgaard til at rase faretruende i vejret.
Og blandt socialdemokrater fylder frygten for unfair løn-konkurrence fra udlændinge i Danmark stadig meget. Derfor er sagen også "meget, meget svær", som en kilde udtrykker det.
For Socialdemokratiet gælder det om at få så mange værn mod misbrug af udenlandsk arbejdskraft ind i en kommende ordning som muligt. Og så vidt muligt sikre, at udlændingene følger de toneangivende overenskomster – ikke blot mindstelønningerne, men de reelle gennemsnitslønninger for fag- og ufaglærte.
Det er ikke nogen nem øvelse. For selv om en ny beløbsordning ifølge regeringsgrundlaget skal bruges under "ordnede forhold", skeler Moderaterne og Venstre i mindre grad til fagbevægelsens interesser.
Regeringens seneste lovforslag – der fredag førstebehandles – om at lempe kravet til arbejdende udlændinge om at oprette en lønkonto i en dansk bank – har vakt jubel i de to partier. I mellemtiden raser de i 3F og Enhedslisten.
Og så sent som i november greb Troels Lund chancen for at reklamere for den lavere beløbsgrænse, da regeringen for første gang satte tal på arbejdsudbuddet fra den nuværende ordning.
{{toplink}}
Et spørgsmål om regeringens eksistensberettigelse
I værktøjskassen for arbejdsudbud er der næppe heller tvivl om, at pilen nu peger på udenlandsk arbejdskraft.
Regeringen mangler at finde godt halvdelen af de 45.000 ekstra hænder, den har lovet i regeringsgrundlaget.
Reformer af tilbagetrækningsordningerne er taget af bordet, og derfor er der nu kun de mere bløde greb tilbage; såsom at få flere unge og indvandrere uden uddannelse i job. Men en ny beløbsordning kan derimod godt tælle med i regnskabet, eftersom Finansministeriet nu kan beregne arbejdsudbud på ordningerne.
Socialdemokraterne prøver derfor nu at gyde olie på vandene i fagbevægelsen og intensivere dialogen med især 3F. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kæmper med at få opbakning til nye initiativer mod social dumping, blandt andet et nyt id-kort.
Håbet for socialdemokraterne er, at det og andre tiltag mod social dumping kan lande før eller senest samtidig med en ny beløbsordning, så det sure kan glide ned med det søde. Men som Altinget erfarede for nylig, er det heller ikke nemt, da især Venstre er kritiske overfor et id-kort.
Hvis regeringen ender med at droppe en ny beløbsordning helt, vil det kun sætte mere blus i debatten om SVM-regeringens eksistensberettigelse.
{{toplink}}
Mette Frederiksens kamp mod bureaukrati og pseudoarbejde har været en fuser
Aftale om ældrereform efterlader fortsat mange ubekendte
