Et ”mere retfærdigt og humant” asylsystem, en årlig redegørelse og klima-klima-klima: Her er Danmarks nye udviklingspolitiske strategi
Klima og migration er to af hovedpunkterne i Danmarks nye udviklingspolitiske strategi, som et bredt flertal i Folketinget er blevet enig om. Her er hovedpunkterne.
Danmark har fået en ny udviklingspolitisk strategi med titlen "Fælles om verden". Den er den anden af sin slags og skal skabe rammerne for udviklingssamarbejdet de kommende fire år.
”Vi er enige om, at vi skal sætte ind over for de grundlæggende årsager, som tvinger folk på flugt eller får dem til at migrere,” udtaler minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen (S) i en pressemeddelelse.
”Og vi skal hjælpe udviklingslandene med at håndtere de alvorlige konsekvenser af klimaforandringerne og sikre en fremtid med grøn omstilling. Særligt ren energi og vand til de fattigste mennesker er afgørende.”
Et bredt flertal står bag aftalen, hvor regeringens ”klare fokus har været på at fremme demokrati og menneskerettigheder, på klimaet, fordrivelse og irregulær migration,”
”Det er jeg glad for er tydeligt afspejlet i den nye strategi. Det understøtter også arbejdet med et nyt og mere retfærdigt og humant asylsystem,” siger ministeren.
Her er de vigtigste nedslag:
1. Klimaet er gået fra birolle til hovedperson
Som noget nyt står klimaindsatser – både finansiering, reduktion og tilpasning – helt centralt i strategien.
Danmark skal ”gå forrest i kampen mod klimaforandringerne og for en klode i balance,” hedder det.
Partierne fastslår desuden, at ”vi vil leve op til vores internationale klimaforpligtelser, herunder i forhold til klimafinansiering”.
Forhenværende udviklingsminister Rasmus Prehn erkendte, at ”vi skal hæve vores andel” af klimabistanden for at nå i mål.
”Men det bliver ikke sådan, at vi kommer til at leve op til fem milliarder (Danmarks beregnede andel af den samlede klimahjælp årligt, red.), som er skatteyderfinansierede,” tilføjede han.
I den nye strategi lægges der op til, at klimafinansiering ”i tillæg til udviklingsbistanden” skal mobiliseres ”fra private investorer og pensionskasser” blandt andet gennem IFU og multilaterale udviklingsbanker.
Klimabistanden har de seneste år været en årligt tilbagevendende knast i finanslovsforhandlingerne, fordi den socialdemokratiske regering – ligesom forgængerne – har valgt at regne Danmarks bidrag som en del af vores overordnede ulandsbistand, der har ligget på omkring 0,7 procent af bni.
Støttepartierne så dog hellere, at Danmark delte tingene op, så de fem milliarder kroner i klimabistand kom oven i de minimum 0,7 procent af bni, som vi bruger på udviklingssamarbejdet. Det fremgår ikke af strategien, om de to ting i fremtiden skal skilles mere ad.
2. Modtagecentre mellem linjerne
Selv om det her overblik handler om, hvad der står i strategien, er det også interessant at kigge på, hvad der ikke står.
Intet sted er ordet ”modtagecenter” nemlig nævnt. Men man fornemmer hele tiden den socialdemokratiske regerings store udlændingepolitiske ambition om lejre for asylansøgere uden for Danmarks grænser mellem linjerne.
For strategien slår fast, at ”vi vil arbejde for at opbygge et mere retfærdigt og humant asylsystem for dem, der har brug for det”. Den formulering er en standardformulering, når ministre fra regeringen taler om modtagecentre.
Og den er at finde flere steder:
”Danmark vil arbejde for nytænkende tilgange og for et mere retfærdigt og humant asylsystem. Der skal gøres op med svaghederne i det internationale asylsystem, så der ydes en bedre beskyttelse til flere flygtninge og dæmmes op for irregulær migration,” lyder det også.
Flemming Møller Mortensen har da også understreget på sin første dag som minister, at det er én af hans vigtigste opgaver at arbejde for at modtagecenter.
Politisk er der dog ikke opbakning til modtagecentrene blandt alle partierne bag strategien. Da en nylig lov, som skal sikre det juridiske grundlag for centrene, blev vedtaget, stemte samtlige støttepartier nemlig imod.
3. Menneskerettigheder danner grundlaget
Fundamentet for Danmarks udviklingssamarbejde er demokratiske værdier og menneskerettigheder, står der i strategien.
”Vi fastholder, at menneskerettigheder er universelle, og at ingen må lades i stikken. Vi bruger menneskerettighederne som udgangspunkt i alle vores indsatser. Vi vil have særligt fokus på kvinder og piger og marginaliserede grupper,” hedder det.
Generelt er det især de mest sårbare lande og mennesker, som Danmark skal hjælpe, slår strategien fast.
"Vi vil lægge tyngde, hvor behovene er størst. Vi vil hjælpe flere bedre i nærområderne til konflikt og i skrøbelige lande. Og vi vil arbejde for at opbygge et mere retfærdigt og humant asylsystem for dem, der har brug for det."
4. Mere Afrika og mindre Asien?
Det har tidligere vakt kritik, at den socialdemokratiske regering har ønsket at fokusere mere på det afrikanske kontinent på bekostning af Asien.
Blandt andet besluttede regeringen i dette års finanslov at nedjustere bevillingerne til en række asiatiske lande med flere hundrede millioner kroner ved at forlænge nuværende landeprogrammer med et år i stedet for at lave nye, flerårige landeengagementer.
En søgning i strategien viser, at ordet "Afrika" bliver brugt 24 gange, mens "Asien" tikker ind tre gange.
Men der står ikke noget eksplicit om et strategiskifte.
4. Udskældt Trump-taktik
Ét af de punkter i strategien, som potentielt kan resultere i en del kritik, lyder:
”Vi vil i udgangspunktet ikke give langsigtet udviklingsbistand til stater, der nægter at tage imod deres egne statsborgere.”
Det kan af kritikere udlægges som politisk konditionalitet. Og det er det, som USA’s nu forhenværende præsident, Donald Trump, blev skældt ud over, når han i flere finanslovsudspil lagde op til i højere grad at gøre udbetalingen af bistand betinget af opbakning til USA.
5. Målet er stadig 0,7 procent
Flere partier i Folketinget har på det seneste ønsket et opgør med Danmarks 40 år lange tradition for at bruge minimum 0,7 procent af vores bruttonationalindeks på udviklingsbistand.
Også i udviklingssværvægter-nationen Storbritannien har det været på tale at sænke niveauet til 0,5 procent.
Men det sker ikke de næste fire år, slår strategien fast:
”Vi vil leve op til FN’s mål, om at verdens rige lande skal yde mindst 0,7 pct. af bni i udviklingsbistand.”
6. IFU skal reformeres
Investeringsfonden for udviklingslande (IFU) skal reformeres.
Det skal ifølge strategien sikre ”flere økonomisk og samfundsmæssigt bæredygtige, grønne og ansvarlige investeringer udviklingslandene, især i Afrika og de fattigste lande”
Samtidig er IFU tænkt en større rolle i klimaarbejdet i verdens fattigste lande.
”Mobilisering af finansiering til klimaindsatser er en særlig prioritet. Her har Investeringsfonden for udviklingslande (IFU) en central rolle – også som en motor for indfrielsen af verdensmålene. Nye offentlig-private partnerskaber og innovative instrumenter skal i spil,” fremgår det af strategien.
7. En årlig redegørelse
Som noget nyt er der med strategien aftalt, at der årligt skal afgives en redegørelse til Folketinget over udviklingen i Danmarks udviklingssamarbejde.
Den skal følges op af en debat om bistanden.
Opsplitning af cyberforsvarsenhed skal undersøges
S kritiserer modpart i landbrugsforhandlinger: ”Vi hører kun om, hvad Venstre ikke vil”
