Et år efter valget er vælgerne flygtet fra SVM: "Det er flere end nogen anden regering i danmarkshistorien"
Samtlige regeringspartier bløder vælgere til højre og venstre. Og der kan "sagtens gå halve og hele år", før opbakningen vender igen, konstaterer valgforsker bag nye tal.
Regeringspartierne har mistet historisk mange vælgere det forgangne år.
Over en halv million danskere, som satte kryds ud for Socialdemokratiet, Venstre eller Moderaterne ved folketingsvalget i november sidste år, ville stemme anderledes, hvis der var valg i dag.
Det viser en ny analyse af vælgervandringer, som professor Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget. Modregner man de vælgere, der er kommet til, ville de tre partier samlet set miste cirka 377.000 stemmer.
"Det her er langt flere, end nogen anden regering i danmarkshistorien har mistet," siger valgforskeren og konkluderer:
"Det er mere markant, og det er gået hurtigere end for nogen anden regering de seneste 50 år. Det er et faktum."
Selvom regeringer har for vane at dale i meningsmålingerne, når de kommer til magten, er det altså unormalt at se dyk i den hast og skala, som SVM-regeringen oplever.
Det mener også Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, der kalder vælgermarchen for fuldkommen "enestående".
"Frem for alt viser tallene, at selvom vælgerne i teorien synes godt om en bred regering, så ser mange anderlederes på det, når politikken konkretiseres," siger Erik Holstein.
{{toplink}}
Midten bløder til fløjene
Selvom regeringens upopularitet næppe er gået nogens næse forbi, står det her på årsdagen for folketingsvalget klart, at opbakningen til regeringen endnu er i frit fald.
Alle tre regeringspartier har vinket farvel til flere vælgere det seneste år, end de har suget til sig, men det er især Socialdemokratiet og Venstre, der har lidt store tab.
En tredjedel af vælgerne ville stemme anderledes, end de gjorde i 2022, og det er særligt SF og Liberal Alliance, som nyder godt af mobiliteten i vælgerhavet.
Af de omtrent 181.000 vælgere, som Socialdemokratiet har tabt siden november 2022, ville flere end 133.000 af dem nu hellere stemme på Pia Olsen Dyhr og hendes folkesocialister.
Samtidig har Enhedslisten overtaget mere end 25.000 frafaldne S-vælgere.
Alt imens bløder Venstre hovedsageligt til højrefløjen.
Her har Liberal Alliance overtaget 56.000 skuffede V-vælgere, mens Danmarksdemokraterne har snuppet 26.000 og Moderaterne 10.000.
Mønstret tyder på, at vælgerne ikke flytter langt væk hjemmefra, når de flytter deres opbakning til et nyt parti. Frem for at søge over midten, søger vælgerne derimod i retning af partier, som minder om det, de sidst har stemt på.
"Vandringerne sker i små skridt," som Kasper Møller Hansen siger.
"Det viser, at det ikke er tilfældigt, hvor vælgerne bevæger sig hen, men at det derimod er et udtryk for en utilfredshed med den førte politik. Derfor er det meget alvorligt for regeringen," vurderer han.
S tar' det lettere
Årsagerne til vælgernes hårde dom ligger lige for, mener Erik Holstein.
Venstre betaler bøden for det løftebrud, Jakob Ellemann-Jensen begik, da han gik i regering med Mette Frederiksen efter at have brugt sin valgkamp på at male et fjendebillede af netop S-formanden.
Socialdemokratiet derimod mister vælgere på grund af det borgerligt-liberale aftryk, deres regeringspartnere har sat på politikken, lyder analysen.
Men partiernes egen vurdering af målingernes alvor er forskellig, forklarer han.
"I Venstre er bekymringen enorm, de kan ikke leve med de her tal ret længe. Det er den direkte årsag til, at Ellemann blev skiftet ud med så kort varsel," siger Erik Holstein og fortsætter:
"For Socialdemokratiet er det absolut heller ikke godt, men de tager det i mere strakt arm. Kredsen omkring Mette Frederiksen er relativt ubekymret. De tager det forbavsende let – og lettere end de burde."
{{toplink}}
Holstein: SVM-genvalg er urealistisk
Risikoen for regeringspartierne er, at de vælgere, som vandrer, bider sig fast i oppositionen. Og den risiko stiger, jo længere tid der går.
Derfor er faren for Socialdemokratiet og Venstre i særdeleshed, at utilfredsheden kaster lange skygger, forklarer Kasper Møller Hansen.
"Det er langt nemmere at tabe vælgere end at vinde dem. Vælgerne er nådesløse; de reagerer hurtigt på fejl og belønner langsomt. Derfor kan der sagtens gå halve og hele år, før meningsmålingerne vender," som han siger.
Valgforskeren tvivler på, at han har set det sidste til vælgernes bevægelser i denne valgperiode. Det er ikke unormalt, at de vælgere, som har været villige til at skifte parti én gang, er villige til at gøre det igen.
Derfor er det ifølge Altingets politiske kommentator heller ikke på nogen måde realistisk, at regeringspartierne kan nå at vende skuden inden det næste folketingsvalg.
"Ikke i noget der minder om fuldt omfang. Det må allerede nu anses som fuldstændigt udelukket, at den her regering kan opnå flertal igen efter næste valg," siger Erik Holstein.
Du kan dykke ned vælgervandringerne for alle partierne her.
Partier indgår aftale: Ellemanns rolle skal indgå i undersøgelse af våbensagen
Med rekordfart har borgerforslag om støtte til Palæstina sat kurs mod Folketinget
