Erhvervsskolerne skyder på gymnasierne
ØKONOMI: Gymnasierne er politisk blevet overhældt med penge, mener Danske Erhvervsskoler, der derfor melder om forringet undervisning. Misundelse er en grim ting, siger flere politikere.
Mens erhvervsskolerne som selvejende institutioner knapt kan få pengene til at række, er blandt andet gymnasierne blevet forgyldt af politikerne.
Det mener Peter Amstrup, næstformand for Danske Erhvervsskoler.
"Det er problematisk, at erhvervsskolerne lige løber rundt økonomisk, mens gymnasierne tjener masser af penge. Derfor kan gymnasierne og de andre nye selvejende institutioner klare nogle besparelser i de kommende år og alligevel holde det faglige niveau. Men den mulighed har erhvervsskolerne ikke. Kort sagt får politikerne det, de betaler for," siger Peter Amstrup.
Særlige ordninger for gymnasierne
I de seneste 17 år har erhvervsuddannelserne været selvejende, mens gymnasierne, SOSU-skolerne og VUC-skolerne tidligere lå under amterne.
Men da amterne blev nedlagt, blev uddannelserne gjort til selvejende, og det systemskifte sikrede politikerne ifølge Peter Amstrup ved at polstre uddannelserne godt og grundigt økonomisk. Særlige overgangsgordninger blev lavet, og ifølge Danske Erhvervsskoler kom de nye selvejende uddannelsesinstitutioner ud med et overskud på over 500 millioner kroner det seneste år.
Til sammenligning kom alle erhvervsskolerne ud med et samlet underskud på 15 millioner kroner.
Går ud over undervisningen
"Vi forsøger ikke at skabe en modsætning til de andre uddannelsesinstitutioner, men vi oplever, at da de tidligere amtslige institutioner skulle gøres selvejende, var der en meget stor politisk opmærksomhed om gymnasiernes situation. Gymnasierne brugte så også situationen til at fortælle om, hvilken skrækkelig fremtid de gik i møde. Vi har været selvejende i så mange år, at politikerne nærmest føler, at de kan gøre hvad som helst, og alligevel kan vi få det til at fungere. Men realiteten er, at ansøgertallet falder hastigt, og frafaldet stiger, så det går ud over undervisningen," siger Peter Amstrup.
Er I misundelige på gymnasierne?
"Nej, vi forsøger at gøre opmærksom på det faktuelle billede af økonomien på erhvervsskolerne, og hvad det har af konsekvenser," siger Peter Amstrup.
Misundelse som arbejdsparameter
Men Anne-Mette Winther Christiansen, uddannelsesordfører for Venstre, køber ikke præmissen om forskellen mellem uddannelserne.
"Jeg undrer mig over, hvad erhvervsskolerne vil puge penge sammen til. Og hvorfor har man misundelse som et arbejdsparameter i stedet for ønsket om at lave uddannelse i verdensklasse. Desuden handler det ikke altid kun om penge, men om at gøre det anderledes. Det så vi med TV 2-udsendelsen Skolen, hvor man lavede om på hele tankesættet," siger Anne-Mette Winther Christiansen.
"Der er ingen, der ønsker, at uddannelserne ikke skal have de penge, de behøver, men det er taxameterstyret. Og der er ingen i ministeriet, der bevidst sidder og går uden om nogle uddannelser. Vi ønsker alle flest mulige gennem uddannelsessystemet. Så jeg mener, at de råber om et bål, som ikke brænder," siger hun og understreger, at der i de nuværende globaliseringsforhandlinger er fokus på erhvervsskolerne.
De sammenligner æbler og pærer
Christine Antorini, uddannelsesordfører for Socialdemokraterne, mener, at det er ærgerligt, hvis uddannelsesinstitutionerne begynder at blive sure på hinanden.
"Der er brug for det modsatte, nemlig at de står sammen i forhold til den stadig strammere økonomi, de alle bliver udsat for. Desuden kan man ikke ikke sammenligne de to situationer. Erhvervsskolerne har været selvejende i mange år, mens gymnasierne lige er blevet det. Derfor sammenligner man æbler og pærer, hvis de skulle være fuldstændig ens nu. De har to forskellige historier i forhold til selveje. Og uanset gymnasiernes økonomi, kan erhvervsskolerne godt bevise en stram økonomi, og det er vi flere, der vil se på i de nuværende globaliseringsforhandlinger," siger Christine Antorini.
Flere penge til erhvervsskolerne
SF's uddannelsesordfører, Nanna Westerby, mener, at erhvervsskolernes økonomi er rigtigt stort problem.
"Vi vil gerne sætte flere penge af til erhvervsskolerne og sætte særligt ind på voksenkontakten. Det skal ikke være mentorordninger, men der må ikke være lærerfri timer og der skal være lavere klassekvotienter. Men diskussionen må ikke blive intern kamp mellem ungdomsuddannelserne," siger Nanna Westerby, der lige som de andre politikere vil bruge forhandlingerne om globaliseringsmidlerne til at sætte penge af til erhvervsskolerne.
Regeringen vil sylte landdistriktspenge
Embedsmændene bestemmer for meget
