Erhvervsskoler får millionregning for nye prøver

OPTAGELSESPRØVER: Tusinder af unge skal snart til optagelsesprøve for at komme ind på erhvervsuddannelsen. Skolerne raser over, at de skal betale regningen – og frygter, det går ud over undervisningen.

Som et led i erhvervsskolereformen skal tusinder af unge om nogle uger til optagelsesprøve for at komme ind på landets erhvervsskoler. Håbet er, at de dermed kan leve op til de nye, politisk fastsatte krav om mindst at opnå karakteren 2 i fagene matematik og dansk.

Men nu viser det sig, at det er landets erhvervsskoler selv, der skal betale de cirka 10 mio. kr. for at afholde prøver for de tusinder af elever, der forventes at gå op som en følge af politikernes beslutninger.

Det finder erhvervsskolerne stærkt kritisabelt.

”Jeg kan bare konstatere, at vi endnu engang oplever at få pålagt en ny opgave, uden at der følger midler med. Og kernen i det er, at vi kun kan hente pengene et sted – nemlig fra undervisningen,” siger direktøren for Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov.

Af et svar fra undervisningsminister Christine Antorini (S) fremgår det, at der ikke er afsat penge til afviklingen af de mange optagelsesprøver.

Det begrunder hun med, at skolerne allerede i dag er forpligtet til at vurdere elevernes faglige potentiale, når de påbegynder en erhvervsuddannelse.

Men den begrundelse afviser Lars Kunov:

”Der er jo tale om en ny opgave. Vi plejer ikke at holde optagelsesprøver i sommerferien."

Læs hele artiklen på Altinget: uddannelse (kræver abonnement). Tegn et gratis prøveabonnement her.

 

 

 

,

Forrige artikel Danmark sender overvågningsfly til Middelhavet Danmark sender overvågningsfly til Middelhavet Næste artikel EU vil bekæmpe menneskesmuglere i Middelhavet EU vil bekæmpe menneskesmuglere i Middelhavet