Er Mette Frederiksen ved at ændre kurs i sagen om syrien-børn? Fem detaljer kan tyde på det
Regeringens holdning i sagen om danske børn i syriske fangelejre er uændret, sagde statsministeren tirsdag. Men hun tog samtidig små skridt i en ny retning.
En del tilhængere af at hente de danske børn hjem fra syriske fangelejre nåede at skrue forventningerne højt op tirsdag eftermiddag.
Flere medier berettede nemlig, at selveste statsministeren sammen med flere topministre skulle være i fuld gang med at holde krisemøder med lederne af støttepartierne Radikale, SF og Enhedslisten om det penible spørgsmål om de 19 strandede børn.
Det blev beskrevet, at Mette Frederiksen (S) kæmpede for at redde udenrigsminister Jeppe Kofods taburet i sagen. Og at hun måske endda lagde an til at bøje sig for partiernes krav om at tage børnene til Danmark.
"Kovending" kaldte BT det.
Kort efter, at disse historier baseret på anonyme kilder kom ud, varslede Mette Frederiksen pludselig, at hun ville udtale sig om sagen til pressen efter et møde med Udenrigspolitisk Nævn tirsdag eftermiddag.
Og så var de gule breaking bjælker formentlig klar på flere nyhedsredaktioner: Var det nu, regeringen ville gå ud og bøje sig for det pres, støttepartier og andre aktører har lagt gennem mere end et år, og som er taget voldsomt til i den seneste uge? Ville Frederiksen bløde op og lade børnene komme til Danmark?
Stor var skuffelsen derfor, da Mette Frederiksen ved det korte, uformelle pressemøde tre gange brugte vendingen: "Regeringens holdning er den samme".
Hun forklarede, at regeringen mener det, den hele tiden har gjort, og at der intet nyt er under solen.
Men genser man pressemødet 11-12 gange, finder man alligevel tegn på bevægelse.
Altinget har gjort det, så du slipper. Her er fem detaljer, der er værd at lægge mærke til:
1. Nedtoner kursændring
Statsministeren nåede at ryste på hovedet, trække på skuldrene, fnysegrine og næsten rulle med øjnene flere gange i løbet af det korte møde med pressen. Hun gav udtryk for, at det nærmest var lidt fjollet, at journalisterne overhovedet var mødt op.
“Jeg kan godt se, at I er mødt mange på arbejde”, sagde Frederiksen og smilede med løftede øjenbryn. Men regeringens holdning er fuldstændig uforandret, lod hun forstå, og ja, der har været møder med partierne - “det er der jo ofte i Folketinget”.
Intet at se her.
2. Hjælpen fylder mere
Noget af det første, Mette Frederiksen nævnte i sin korte udtalelse tirsdag var, at regeringen "hele tiden har sagt, den gerne vil hjælpe børnene".
I regeringens hidtidige udtalelser om sagen har hjælp til børnene dog ikke fyldt meget.
I spørgetimen med statsministeren 16. marts indledte Frederiksen eksempelvis et svar med denne pointe: "Det er ikke mig eller nogen her i Folketinget, der har bedt forældrene om at vende Danmark ryggen. Det er forældrene".
Og Rasmus Stoklund fastslog i et interview med Politiken lørdag: "Vi kommer ikke til at hente de her børn hjem, fordi deres forældre følger med".
At regeringen vil hjælpe børnene er et nyt hovedbudskab.
3. Åbner for forandring
Mette Frederiksen kastede samtidig en redningskrans ud til sig selv, som hun kan få brug for, hvis regeringen ender med at tage børnene hjem.
Hun begyndte pludselig at tale om, at de ydre omstændigheder er under forandring.
“Vi har hele tiden sagt, at der kan være humanitære forhold, der tilsiger, at vi skal hjælpe de børn. Og det er klart, at jo længere tid der går, jo værre kan de humanitære forhold omkring børnene blive," sagde hun.
En forklaring, der senere kan blive belejlig at vende tilbage til.
4. Vil gøre noget aktivt
Både statsministeren selv og udlændingeordfører Rasmus Stoklund har tidligere nødtvungent åbnet for, at man i helt særlige undtagelsestilfælde kan gå med til at tage børn hjem, hvis det kan ske uden deres forældre.
Tirsdag sagde Mette Frederiksen, at regeringen nu selv aktivt vil undersøge, hvad man kan gøre.
"Vi vil gerne se på, om vi kan hjælpe børnene," sagde hun og fortalte, at regeringen taler med støttepartierne om, "hvordan det så præcist skal foregå, og hvad vi præcist kan gøre".
5. Fra afvisning til "ikke et ønske"
Regeringen har hidtil pure afvist at hjemtage børnenes mødre.
"Det er lige festligt nok, at fremmedkrigere skal tilbage til Danmark," har statsministeren sagt, og udlændingeordfører Rasmus Stoklund har kaldt de seks danske kvinder i fangelejrene "terrorister", som ikke skal til Danmark.
Men tirsdag udtrykte Mette Frederiksen sig mindre bastant.
"Vi har ikke et ønske om at hjælpe forældrene," sagde hun.
Spørgsmålet er, hvor længe regeringen kan fortsætte med at få opfyldt alle sine ønsker.
Alt i alt sagde Frederiksen tirsdag langt fra, at børnene er på vej hjem. Kovendingen udeblev. Men måske lægger statsministeren an til en anden type vending.
Kovendingen er den kluntede måde at vende en sejlbåd på, hvor man drejer forstavnen væk fra vindens retning, indtil sejlet pludselig og voldsomt slår over i den anden side.
Den mere elegante, men sværere metode, er stagvendingen, hvor man drejer bådens forstavn op mod vindens retning, så man på et tidspunkt peger direkte mod vinden og fortsætter med at dreje, indtil man igen får nok vind i sejlene. En vending, der vækker mindre opsigt.
Britt Bagers farvel er elendig timing for Ellemann
Sygeplejersker styrer mod umulig konflikt, hvor gevinsten højst er endnu et honninghjerte
