Er briterne inde eller ude? Din guide til brexit-meningsmålingerne

BRUXELLES: Nogle frygter den potentielt monumentale økonomiske og politiske hovedpine, som et britisk exit fra EU kan påføre Unionen. Andre hepper på, at briterne skal hive den første sten ud af fundamentet under EU-klubhuset.

Fælles for alle dem, der føler, at de har aktier i afstemningen om britisk EU-medlemskab 23. juni, er, at de ivrigt griber til meningsmålinger for at få en pejling om, hvilken vej vælgervindene blæser.

Tidligere på ugen tog nej-siden i den britiske EU-debat føringen, hvilket sendte chokbølger gennem det politiske establishment, som ellers har set en ret konsekvent lille fordel til ja-siden.

Bookmakerne hos Betfair, der har penge i klemme, var dog hurtige til at udpege målingen som en enlig svale, blandt andet fordi den blev gennemført på en forlænget weekend, hvilket giver notorisk upræcise resultater, fordi mange briter slet ikke er hjemme til at svare på målingerne. 

Men hvordan skal vi læse målingerne, og hvad ser eksperterne selv efter, når de bliver bombarderet med tal? Det har vi bedt lektor ved Trinity College i Oxford Stephen Fisher, der kører valgsitet Elections etc, og ph.d.-studerende Martin Vinæs Larsen, der forsker i vælgeradfærd og meningsmålinger ved Københavns Universitet, om at udlægge.

Jo tættere på, jo mere præcist 
Som vi nærmer os valgdagen 23. juni, bliver målingerne generelt mere pålidelige i forhold til det endelige resultat. Med to uger til afstemningen er det altså nu, resultaterne for alvor begynder at tælle. ”Vælgernes opmærksomhed fungerer sådan, at de fleste først begynder at tune ind, når man nærmer sig valgdagen, og derfor er de bevægelser, vi ser nu, ret interessante,” siger Martin Vinæs Larsen fra KU. For at gardere sig mod at lægge for meget i enkelte målinger, der kan ramme skævt, opfordrer han også kraftigt til at bruge vægtede gennemsnit – de såkaldte polls of polls – for at luge ud i usikkerhederne.

 

 

Det vægtede snit hos What UK Thinks ser på gennemsnittet for de seks sidste målinger. 

 

Er målingen lavet på telefon eller internet?
Der har været en markant forskel mellem resultaterne, alt efter om folk er blevet spurgt over telefonen, eller om de har været en del af de internetpaneler, som mange institutter benytter sig af. ”Online-målingerne har været side ved side for leave og remain, mens telefonmålingerne har vist et ret behageligt forspring til remain. Sandheden er nok et sted imellem,” lyder dommen fra Stephen Fisher fra Oxford University.

 

Hvad kan historien lære os?
Et kodeord i valgforskerkredse, som er vigtigt at kende, er den såkaldte status quo-bias, der ofte ses i folkeafstemninger. ”Folk vil generelt stemme på det, de allerede har. De bliver mindre risikovillige, jo tættere de kommer på at skulle at sætte deres kryds. Så særligt hvis det ser tæt ud, vil mange ikke turde stemme nej alligevel, fordi de ikke kan overskue konsekvenserne,” siger Martin Vinæs Larsen. Ser man på udviklingen historisk, har det vist sig, at den tendens er så stor i britiske folkeafstemninger, at det overgår det, som målingerne kan opfange, påpeger Stephen Fisher. ”Mellem den sidste meningsmåling og den faktiske afstemning går status quo-siden op med halvandet procentpoint. Derfor kan man forvente, at remain-siden kommer til at klare sig bedre, end det fremgår af målingerne,” siger Oxford-lektoren.

 

Mavefornemmelsen vinder til sidst
Fra de danske folkeafstemninger lyder lærdommen, at som valgkampen skrider frem, vil vælgernes egen grundlæggende overbevisninger i stadig højere grad trumfe det, de politikere, de stemmer på, mener. ”Jo tættere vi kommer på dagen, jo mindre vigtig bliver folks tilknytning til deres parti, og jo mere går de efter deres egne holdninger. Så det kan være, at noget af den bevægelse, vi ser lige nu, er EU-skeptiske konservative, der begynder at lytte mere til deres grundlæggende EU-holdning i stedet for deres parti. Og det kan trække i en nej-rækning,” siger Martin Vinæs.

 

Tror vi overhovedet på britiske meningsmålinger?
En af de store tabere ved sidste års britiske parlamentsvalg var meningsmålingsbureauerne, som helt til den sidste exit-poll på valgaftenen formåede eklatant at fejllæse den britiske folkestemning. Den risiko har historisk set været endnu større i folkeafstemninger end ved almindelige valg i Storbritannien, påpeger Stephen Fisher. ”De fleste gange har resultatet været uden for meningsmålingernes spændvidde, så man skal ikke blive overrasket, hvis remain gør det bedre, end alle målingerne antager. Og det gælder sådan set også for leave, selv om det er mindre sandsynligt,” siger Stephen Fisher, der selv opererer med et usikkerhedsinterval på 12 procentpoint i begge retninger i sine vægtede gennemsnit. Martin Vinæs Larsen peger på, at de britiske meningsmålingsinstitutter ikke er vant til at måle på folkeafstemninger, som der er relativt få af i Storbritannien, hvilket kan give problemer i forhold til den vægtning, de lægger ned over deres målinger. ”Vi skal regne med, at usikkerheden er større,” siger han.

 

Er det bedre at se mod bookmakerne?
Nogle har ikke fidus til meningsmålinger, men stoler mere på dem, der tør satse penge på resultatet. Hos bookmakerne Betfair sætter de sandsynligheden for et ja til små 75 procent. Skiftet mod et nej i nogle målinger på det seneste har dog fået oddsene til at falde. For en uge siden kunne man have fået sine penge fem gange igen for et nej til fortsat medlemskab. Nu får man kun 3,75 pr. ene pund, man spiller for. Det er dog betydeligt mere end de odds 1,32, der gives for at spille på ja-siden. Ifølge Martin Vinæs Larsen vidner det om, at Betfair tror på en stærk remain-slutspurt. Han gør klart, at bookmakerne generelt har været ret præcise i deres forudsigelser, så derfor er det ikke en helt dum idé at se til dem for at få en pejling. ”Lige nu siger bettingmarkederne og meningsmålingerne nogenlunde det samme. Nemlig at det ser tæt ud, men at hvis man skal gætte på noget, så skal man gætte på remain,” siger Martin Vinæs Larsen.

 

 Danske Polipredict viser her udviklingen i Betfairs forudsigelser siden starten af marts.

 

Hvad kommer debatten til at handle om?
Der er to store spørgsmål i valgkampen, der dominerer alt. For dem, der støtter et ja, handler det om de økonomiske konsekvenser af at forlade EU-skuden. For dem, der vil ud, handler det om at kontrollere indvandringen til Storbritannien. Hvilken dagsorden, der kommer til at dominere de sidste 14 dage, kan derfor få stor betydning særligt blandt tvivlerne, lyder dommen fra begge forskere. Men Stephen Fisher påpeger, at på trods af dommedagsforudsigelser for den britiske økonomi fra snart sagt alle kanter, hvis briterne kapper båndene til EU, så har ja-siden svært ved at komme igennem med sit budskab. ”Vælgerne tror ikke rigtig på, at økonomien vil lide under en exit. Under 40 procent tror, at Storbritannien vil klare sig dårligere, og kun omkring 20 procent tror, at de personligt vil få dårligere økonomi, hvis vi forlader EU. Så det ser ud til, at argumenterne om indvandringen fra leave-siden bliver troet i langt højere grad end de økonomiske argumenter fra remain,” siger Stephen Fisher.

 

Hvor mange møder faktisk op?
Valg-deltagelsen er en af de helt store jokere i spillet, fordi der er forskel på, hvor opsatte vælgerne på de to sider er på at få stemt. ”Flere af leave-støtterne siger, at de vil stemme, end remain-støtterne,” siger Stephen Fisher. Den britiske Valgkommission meldte onsdag ud, at de forudser et solidt vælgerfremmøde på over 80 procent. Det er en del højere end ved valg til det nationale parlament, hvor kun 66 procent af vælgerne sidste år dukkede op ved urnerne - og tættere på det, man så ved den skotske uafhængighedsafstemning i 2014, hvor 85 procent af vælgerne gik i stemmeboksen. Om de får ret eller ej, kan være udslagsgivende for briternes skæbne i EU-samarbejdet.

 

 

rikke@altinget.dk