Dagbog fra Ukraine: Vi skylder folk som Sergey at vågne op til krigens virkelighed
Vi skal ikke slække på støtten til Ukraine, som nationalkonservative kræfter i Europa og Danmark foreslår. Vi bør i stedet skrue op for støtten og indse, at ukrainerne kæmper en eksistentiel krig mod en overmagt, som har nærmest uudtømmelige menneskelige ressourcer, skriver Mads Strange (LA) og Magnus Barsøe (S).
Dette er del 1 af 2 dagbogsindlæg, som EP-kandidaterne Mads Strange (LA) og Magnus Barsøe (S) skriver fra deres rejse til Ukraine.
Danmark og Europa bør overveje at skrue ned på støtten til Ukraine.
Sådan lyder meldingen fra nationalkonservative kræfter rundt om i Europa. Også i Danmark begynder Nye Borgerliges Martin Henriksen og DF’s Anders Vistisen at trække på det og blive lange i spyttet, når det kommer til at hjælpe Ukraine.
Vi er to kandidater til Europa-Parlamentet, som er uenige i mangt og meget, men vi er rørende enige om en ting: Vi er dybt uenige i Martin Henriksen og Anders Vistisens hændervridende defaitisme. Ukraines frihedskamp er vores frihedskamp.
Vi skal ikke ryste på hånden, men fortsætte støtten til Ukraine, så længe krigen varer. I stedet for at skrue ned, bør vi skrue op, for lader vi Putin vinde, står verden overfor en brutal verdensorden, hvor diktatorer frit kan invadere naboer og krænke suveræne stater.
Det vil være komplet uacceptabelt.
Hvordan hjælper vi bedst Ukraine?
Vi mener dog også, at vi i Danmark og Europa skal blive skarpere på et afgørende spørgsmål: Hvordan hjælper vi bedst vores ukrainske venner til at vinde krigen mod Rusland, som har varet siden 2014?
Vi er derfor taget til Ukraine for at forstå situationen på slagmarken og tale med de ukrainere, det hele handler om. Turen er arrangeret af organisationen Frihed for Ukraine, som samler penge ind fra private donorer til at købe eksempelvis vinteruniformer, støvler og medicinsk udstyr.
Vi startede turen, da vi lørdag morgen kørte fra Danmark i en godt fyldt Skoda Octavia. Vi tog en overnatning i Polen og krydsede grænsen til Ukraine søndag, hvorefter vi kørte de knap 700 kilometer til hovedstaden Kyiv.
Der er mange indtryk, mennesker og tanker, vi gerne vil fortælle om, men der er særligt en, som har efterladt et stort indtryk: Soldaten Sergey.
Vi talte med Sergey i Kiev søndag aften.
Billedet på Ukraines kamp
Sergey er på mange måder selve billedet på Ukraines årelange kamp for overlevelse mod Rusland. Sergey var historielærer i sit civile liv, men Putins angreb sugede ham ind i en krig, han ikke selv valgte.
Sergey var på Uafhængighedspladsen i Kyiv i 2014, hvor en stor folkelig modstand rejste sig mod landets præsident Janukovitj, der i stedet for at søge mod Europa og EU, valgte at styrke båndet til Putin.
Janukovitj flygtede til Rusland, og Putin svarede igen ved at annektere Krim og sende tropper ind i det østlige Ukraine.
Sergey har været i krig med Rusland siden. Han er veteran fra slaget om lufthavnen i Donetsk i det østlige Ukraine i 2014, og han deltog i det afgørende slag ved Hostomel lige nord for Kyiv i februar 2022. Det var i Hostomel, at ukrainerne bremsede russernes kampvogne og slog deres fremstød mod Kyiv tilbage.
”Jeg har mistet flere af mine bedste venner i krigen”, fortalte Sergey os uden at gå mere i detaljer.
Sergey gav os samtidig et simpelt svar, som går igen, når vi snakker med andre ukrainere om krigen, og hvad den grundlæggende handler om:
”Vi ukrainere vil bare gerne leve et helt normalt liv med vores familier, børn og kærester. Det er alt, hvad vi vil. Og Rusland har frarøvet os den mulighed”.
{{toplink}}
Vi skal vågne op til krigens virkelighed
Det er vigtigt at slå fast: Krigen i Ukraine handler ikke om EU-medlemskab. Den handler ikke om Nato. Den handler ikke om Vesten, der har overtrådt en eller anden imaginær grænse.
Krigen handler om et selvstændigt land med et suverænt folk, der selvfølgelig skal have lov til at bestemme deres fremtid selv. Krigen er en brutal overfaldskrig, som ville stoppe i morgen, hvis Putin trak sine kampvogne tilbage.
Vi snakkede længe med Sergey og lagde mærke til en anden ting, der går igen blandt ukrainerne: De kalder ikke invasionen i februar for ”starten af krigen”, som vi ofte siger i Danmark.
Invasionen i 2022 var blot begyndelsen på ”the full-scale war” – altså en eskalering af en allerede eksisterende krig. Krigen startede i april 2014, da russiske styrker sammen med lokale prorussiske militser angreb Krim og Ukraines østlige Donbass-region.
Når krigen engang er forbi, skal Ukraine finde en måde at leve sammen med naboen Rusland, siger Sergey, men man skal ikke have nogen illusioner om Ruslands politiske dna: Ruslands stormagtsdrømme er ikke et isoleret Putin-problem.
Rusland har dyrket drømmen om et storrussisk imperium i århundreder. Først under zaren og senere under Stalin. Som Sergey sagde: ”Vi er i tredje år af en ti år lang krig, som blot er en del af 300 år lang konflikt”.
Hvad betyder alt dette for os danskere og europæere? Jo, vi skal indse, at krigen formentlig varer længere, end vi troede. Og vi skal forstå, at ukrainerne kæmper en eksistentiel krig mod en overmagt, som har nærmest uudtømmelige menneskelige ressourcer.
Vi skylder folk som Sergey at vågne op til krigens virkelighed og levere de våben og penge, som det ukrainske folk og landets soldater har brug for.
Naser Khader: Selvfølgelig får vi sat navn og ansigt på døde israelere, mens ofrene i Gaza reduceres til tal
Rektor: Tesfayes felttog mod skærme kan skabe digitale gule veste
