Endnu en advarsel trækkes tilbage efter minksagen

Selvom Fødevareministeriet tidligere vurderede, at kontorchef Paolo Drostby var blandt de ansvarshavende nøglepersoner i den ulovlige håndtering af minksagen i 2020, trækker Fødevareministeriet sin advarsel tilbage.

Den fjerde advarsel trækkes nu tilbage i forbindelse med minksagen, oplyser Fødevareministeriet til Jyllands-Posten.

Først blev Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsens advarsel trukket tilbage.

Efterfølgende slap to topchefer i Justitsministeriet, henholdsvis departementschefen Johan Legarth og afdelingschefen Anne-Mette Lyhne Jensen.

Nu trækker Fødevareministeriet sin advarsel til kontorchef Paolo Drostby tilbage.

Serietilbagetrækningen kommer på baggrund af en undersøgelse af rigspolitichef Thorkild Fogde, som blev frifundet for ansvar i en særlig tjenstlig undersøgelse i februar.

Fødevareministeriet gav i sommeren 2022 Paolo Drostby, Tejs Binderup og Hanne Larsen en advarsel for at have haft en væsentlig rolle i den ulovlige beslutning om at aflive samtlige mink i Danmark. 

Det blev afgjort, at han var blandt en af nøglemedarbejderne i Fødevareministeriets håndtering af minksagen i 2020. Her vurderede flere topembedsmænd i Statsministeriet, at Fødevareministeriet på daværende tidspunkt var opmærksom på, at der manglede lovhjemmel for at aflive alle danske mink.

Men denne advarsel trækker Fødevareministeriet nu tilbage.

"Fødevareministeriet kan oplyse, at forhørsledelsens beretning har givet anledning til, at ministeriet har tilbagekaldt den advarsel, som en kontorchef i ministeriet blev tildelt på baggrund af Minkkommissionens beretning," skriver Fødevareministeriet til Ritzau via Berlingske.

Fødevareministeriet afviser at begrunde annulleringen af Drostbys advarsel yderligere.

Tejs Binderup og Hanne Larsens advarsler står dog stadig tilbage. Derudover står stadig to advarsler til embedsmænd i Rigspolitiet

Forrige artikel Jon Stephensen tager selvbetalt orlov fra Folketinget efter grænseoverskridende beskeder Jon Stephensen tager selvbetalt orlov fra Folketinget efter grænseoverskridende beskeder Næste artikel Her er Jon Stephensens afløser: Lean Milo skal i Folketinget Her er Jon Stephensens afløser: Lean Milo skal i Folketinget