Ellemann får bestyrelsespost i endnu en statslig fond

Jakob Ellemann-Jensen, Tommy Ahlers, Birgitte Qvist-Sørensen og Flemming Voetman er de fire nye medlemmer af Investeringsfonden for Udviklingslandes (IFU) bestyrelse. Med de nye medlemmer udvides bestyrelsen også fra otte til ti medlemmer. 

En minister, en vicestatsminister og en generalsekretær.

Det er de forhenværende titler på tre af de i alt fire nye medlemmer af Investeringsfonden for Udviklingslandes (IFU) nye bestyrelse.

De fire nye medlemmer tæller nemlig:

  1. Jakob Ellemann-Jensen, forhenværende vicestatsminister og Venstre-formand, 
  2. Tommy Ahlers, tidligere uddannelses- og forskningsminister,
  3. Birgitte Qvist-Sørensen, nyligt afgåede generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp, 
  4. Flemming Voetman, vicedirektør i Velux

{{toplink}}

Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse

Medlemmerne er udpeget af minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S), og tiltræder 1. september 2024, efter den tredje årige periode for den nuværende bestyrelse udløber 31. august. Med de nye medlemmer udvides bestyrelsen også fra otte til ti medlemmer. 

Selvom der tilføjes nye kræfter til bestyrelsen, forsætter bestyrelsestoppen på deres poster i den næste periode. Altså forsætter administrerende direktør i Nykredit, Michael Rasmussen, som bestyrelsesformand, og Anette Eberhard forbliver også på næstformandsposten.

IFU er Danmarks udviklingsfinansieringsinstitution. IFU tilbyder forskellige former for risikokapital og lån, der skal fremme en bæredygtig privat sektor i udviklingslande.

IFU har siden 1967 foretaget mere end 1.300 investeringer i mere end 100 udviklingslande og har i dag en aktiv portefølje på 166 projekter i Afrika, Asien, Latinamerika og Europa.

19. august udpegede erhvervsministeren Jakob Ellemann-Jensen til bestyrelsen hos Danmarks Eksport- og Investeringsfond (Eifo).

{{toplink}}

Forrige artikel Efter direktørexit: Søs Marie Serup vil trække sig fra Folkemødets bestyrelse Efter direktørexit: Søs Marie Serup vil trække sig fra Folkemødets bestyrelse Næste artikel Fyring var ulovlig: Tidligere forsvarschef vender tilbage til JP-fond Fyring var ulovlig: Tidligere forsvarschef vender tilbage til JP-fond