Økonomerne skyder den ned, og regeringen går til modangreb, men Ellemanns boligkonto kan blive hans gennembrud

Med sit forslag om en boligopsparingskonto understøttet af en skatterabat løfter Venstre boligpolitikken ind i centrum af den valgkamp, der kun mangler sin officielle udskrivelse.

Det er på én gang boligpolitik, valgkamp og en bredere markering af Venstre som et borgerligt parti og som blå bloks ideologiske kraftcenter. Ligesom det er et forsøg på at ’borgerliggøre’ de yngre vælgergrupper – særligt i de store byer.

Venstre vil meget gerne trække konfliktlinjen skarpt op i forhold til Socialdemokratiet og centrum-venstre, og man skal ikke læse mange reaktioner fra boligminister Christian Rabjerg Madsen, der mener, at planerne får alle ”alarmklokker til at bimle og bamle”, før man kan udlede, at det er lykkedes.

Det umiddelbare problem for Venstre og Ellemann-Jensen er, at forslaget også kritiseres af tænketanksøkonomerne i Cepos og Kraka. Det rejser spørgsmålet om, hvor mange fronter Venstre kan kæmpe på én gang og stadig vinde debatten.

På jagt i storbyen

Venstre præsenterede mandag formiddag et samlet boligudspil, hvor kronjuvelen er en konstruktion, der skal give førstegangskøbere mulighed for at oprette en særlig boligopsparingskonto med et skattefradrag på 20 procent af op til 50.000 kroner om året.

Det er utvivlsomt en kærkommen hjælpende hånd til unge par i byerne, for hvem de senere års prisstigninger på fast ejendom har gjort det til en uoverskuelig opgave at rejse penge til at komme ind på boligmarkedet.

Forslaget er åbenlyst tiltænkt de yngre, ressourcestærke vælgergrupper – ikke mindst i og omkring de store byer, hvor dyre boliger er et særligt presserende problem. Det er vælgergrupper, Venstre har særligt blik for, og forslaget lægger sig i slipstrømmen på partiets tilslutning til øremærket fædrebarsel og de store klimapolitiske initiativer.

De unge storbyvælgere er samtidig en vælgergruppe, som Socialdemokratiet under Mette Frederiksen har tabt i tusindvis af, mens partiet har været på stemmejagt i provinsen. 

Det har allerede givet sig udslag i, at Socialdemokratiet ved kommunalvalget gik markant tilbage i universitetsbyer som København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Mindre velbeskrevet har det siden været, at Socialdemokratiet også i de tidligere bastioner på Vestegnen i kommunerne som Herlev, Ballerup og Hvidovre tabte markante stemmeandele. 

Det er kommuner, hvor huspriserne stadig er indenfor rækkevidde for nye medlemmer af middelklassen, der vil have hus og have, og derfor kan Venstres nye udspil komme til at gøre ondt på Socialdemokratiet i kredse, der ellers er historisk kerneland.

Blandet modtagelse 

Mens det nye udspil virker designet til at trække unge storbyvælgere til, har det den svaghed, at det ikke nødvendigvis stiller Jakob Ellemann-Jensen stærkere i de kredse, hvor hans format som det naturlige bud på en borgerlig statsminister stadig er på prøve.

Her vil man orientere sig efter vurderinger af udspillet fra eksempelvis de henholdsvis uafhængige og liberale stemmer i Kraka og Cepos, der allerede har udtalt sig skeptisk overfor udspillet.    

Skattefradrag til førstegangskøbere:
- Boligpriser stiger og udhuler effekten
- Hvis 50.000 bruger fradrag: Mange af dem ville have købt bolig alligevel
- Pris: 1 mia, som man ikke kan bruge på andre ting i #dkøko, fx sundhed ell. skattelettelserhttps://t.co/hrVwggFFGw

— Ulrik Beck (@UlrikBeck) August 8, 2022

I Politiken lyder det desuden fra en ekspert fra Videnscenteret Bolius, at det er begrænset, hvor stor en effekt et skattefradrag på 100.000 kroner over fem år reelt vil have for førstegangskøberne i de store byer, hvor en lille lejlighed ofte koster over tre millioner kroner.

Omvendt vil forslaget alt andet lige sætte yderligere pres på boligmarkedet, og det vil føre til stigende priser, vurderer eksperten Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videnscenter i Berlingske.

Samme vurdering lyder fra Cepos-økonomen Mads Lundby Hansen, der desuden anklager udspillet for at komplicere skattesystemet. Han så hellere en generel skattelettelse.

Samtidig er det også et forslag, der har som en implicit præmis, at den kun fungerer i en økonomi med lav inflation. Det forbedrer ikke førstegangskøberes købekraft at spare op, hvis priserne stiger mere end forrentningen på en opsparing.

Valgkampen er åben

Målet for Venstre er at forvandle flere borgere til hus- og dermed kapitalejere, og forslaget rækker tilbage til de tanker De Konservatives chefideolog Poul Møller i begyndelsen af 1960'erne gjorde sig om det, han kaldte ”folkekapitalisme", hvor netop det at flere ejede deres egen bolig var helt centralt. Fik en "andel i samfundets kapital, og ikke blot i dets forbrug," som Møller skrev.

Idéen var dengang – og er i dag – at privat ejendom og opsparing ikke kun, og måske ikke først og fremmest, er samfundsøkonomisk fordelagtigt, men frembringer myndige, frie og borgere, der svarer enhver sit og tager mere del og ansvar i deres nærmiljø. Og stemmer borgerligt, selvfølgelig, for det handler også om for Venstre at udvide sin noget slunkne vælgebase. 

Med andre ord er det forslag, der samtænker fordelings- og værdipolitik på borgerlige præmisser.

Dermed skal forlaget også bidrage til at iscenesætte Ellemann som det borgerlige Danmarks leder, og her slås han stadig med betydelige problemer.

Blot 36 procent af de borgerlige vælgere foretrækker ham ifølge Epinions seneste meningsmåling som statsminister, mens 53 procent hellere så en anden. Ligesom 25 procent af de borgerlige vælgere er ham decideret negativt stemt.

Også af den grund kan Ellemann og Venstre ikke nøjes med kampen med Socialdemokratiet og venstrefløjen. Kritikken fra økonomerne – især fra borgerligt-liberale Cepos – bliver Ellemann nødt til at have et svar på, hvis forslaget for alvor skal få vinger. Både hvad angår effekten af forslaget og dets værdipolitiske dimensioner. 

Lykkes det, kan han omvendt bruge det til at opnå en bredere appel, hvor Venstre kan få vælgere, der ikke tænker på sig selv som ærkeborgerlige, i tale. For eksempel nogle af alle dem, der overraskende stemte på Tommy Ahlers ved folketingsvalget i 2019.  

Uanset hvad, har Venstre åbnet en valgkamp, der ellers virkede til at blive både hård, emnefattig og personfikseret, med et forslag, der både er stærkt idépolitisk og handler om hverdagens vilkår. 

es@altinget.dk, daniel@altinget.dk