Elberth: Kampen om vielsesringen

Danmark havnede torsdag aften på forsiden af Washington Posts netavis, der har 67 millioner månedlige net-læsere, og var blandt de mest læste i over et døgn. Historien om Danmark blev med Washington Post tweetet ud til fem millioner følgere.

Time.com fulgte efter med tweets ud til ni millioner følgere. Søndag ramte historien franske Liberation. De tweetede den trods alt kun ud til 1,2 millioner følgere. Oveni det fik vi tweets fra skuespiller Mia Farrow og redaktør Ezra Klein med lige omkring 728.000 følgere og 964.000 følgere.

Og derfra spredte artiklerne sig videre i retweets, til Facebook, på Reddit og i flere internetfora. Med andre ord: lille Danmark gik viralt, og blev diskuteret. Nogle vil kalde det hånet. Andre vil være tilfredse med udlægningen – afhængigt af politisk standpunkt.

På baggrund af historien om, at Danmark vil tage værdigenstande fra flygtninge. Kommentarerne under de internationale tweets og i debatfora drejede sig primært i samme retning: at det var at sammenligne med nazisme. Et Holocaust II. Altså bortset fra dem, der troede, det var en ”hoax”.

Skadeligt eller god publicity for hård linje?
Det er fuldkommen umuligt at afgøre, hvilken betydning den internationale rækkevidde har for Danmarks omdømme, for ingen ved, hvordan det sætter sig i narrativet om Danmark. Og om det omdømme er skadeligt, selvom flere kommunikationseksperter hævder, at det er (det kan lige nu kun være mavefornemmelse og gætværk, selvom det kan virke voldsomt at blive smidt rundt på nettet på den måde).

Og så er det bemærkelsesværdigt, at en del af modstanderne mod forslaget automatisk antager, at regeringen også burde synes, at det er skadeligt for Danmark, at Danmark får den omtale, som vi har fået. Men noget tyder faktisk på, at integrationsminister Inger Støjberg (V) er interesseret i spredningen og ikke bekymrer sig synderligt om udlægningen. Det er principper, der skal understreges. Koste hvad det vil.

Det gælder om at få det spredt
Inger Støjberg er ikke på Twitter. Det er hendes særlige rådgiver Mark Thorsen til gengæld. Og han var blandt de første til selv at gøre hele #dkpol opmærksom på, at Mia Farrow havde tweetet om Danmark og var gået i forargelsesmodus.

Når Thorsen tweeter det til #dkpol-listen, ved han, at han sætter kul på, at danske journalister ser, at vi er talk of ikke bare the town, men the world. Havde artiklen siddet forkert, havde Thorsen bidraget til at styre diskursen på plads. Det har vi set flere eksempler på.

Ser man på Inger Støjbergs kommentarer til, at Danmark er gået viralt, bekræfter det, at hun faktisk er meget godt tilfreds. Direkte adspurgt på TV 2 News – sendt 18. december klokken 12 - på spørgsmålet ”hvordan påvirker det dig, at den her historie nu ruller ud på amerikanske medier og sociale medier som den gør”, svarer Støjberg:

"Jamen, det her, det er vores politik, og når man har en politik, som man ønsker at føre, så gælder det om at få det spredt.”

Det må man sige, at det er blevet.

Ring eller ikke ring?
Det spørgsmål, der står tilbage nu, er om Støjberg også er interesseret i at bidrage til misforståelsen om, at dansk politi skal tage vielsesringe fra flygtninge, eller om hun bare først senere har opdaget, at kampen om ringen er lige så central for regeringen, som den har været i en gigantisk filmproduktion af næsten samme navn.

Først mandag aften er Mark Thorsen begyndt at gå i rette med blandt andet Henrik Qvortrup på Twitter for at pointere, at regeringen aldrig har foreslået, at vielsesringe skulle tages fra flygtninge. Og sent mandag aften er Støjberg for alvor gået i offensiven for at slå fast, at hun allerede tidligt har sagt, at vielsesringe ikke var omfattet.

Men faktum er bare, at vi har fået så mange forskellige meldinger om den sag, at det ikke kan tilskrives ”de onde medier” at blive ved at holde fast i, at der er uklarhed om netop det punkt.

Søren Pind slog flere gange i weekenden med tweets fast, at det ikke er regeringens politik at tage vielsesringe fra nogen, hvorefter især radikale løver smed screenshots fra lovforslaget i hovedet på ham af, at det kan bero på et skøn, hvis værdigenstanden – og dermed også ringen – overstiger en værdi på 3000 kroner.

Inden da sad Støjberg både på Ekstra Bladet-tv og i TV 2 News (lyt fra 1.53) og sagde, at det må bero på et skøn, og at det er politiet, der skal afgøre det. Sent mandag aften taler Politiforbundet stadig om, at de ikke kan være skønsmænd i den sag.

Martin Hansen rammer den lige på kornet, når han italesætter Mark Thorsens pludselige iver for at gå ind i hver eneste kamp om ringen sent mandag aften:

Altså hvis regeringen dybest set er interesseret i at aflive den misforståelse en gang for alle, hvorfor siger Støjberg så ikke bare, at det aldrig vil komme på tale at tage ringene fra flygtninge?

Svaret må være omfattet af storpolitik og et spørgsmål, som denne klummeskribent hverken har viden eller dokumentation nok til at spekulere i. Til gengæld forsøgte Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet at kaste lys over spørgsmålet om ringene ved at udsende en nyhed om lovforslaget, der vel er et bud på årets mest snørklede nyhed fra et ministerium, når pointeringen om ”wedding rings” sidder nede i et afsnit, der kan fejllæses, som om ringene netop er inkluderet.

Det er ikke specielt hensigtsmæssigt, hvis man er ude efter at få bekræftet eller afkræftet en antagelse – og det er netop problemet. Regeringen kommunikerer lige nu med risiko for misforståelser, og deres kommunikation stritter i alle retninger fra medie til medie:

Blame game på medierne
Midt i en mildest talt uklar kommunikation, presser regeringen citronen massivt ved at antyde flere steder på sociale medier – anført af Søren Pind – at det skulle være mediernes skyld, at misforståelsen omkring ringene er opstået. Følg lige selv hele denne tråd på Twitter, hvor Pind kalder det direkte uansvarligt fra medierne.

Fra Løkke hører vi, at man skal ”holde op med at sende et forkert billede af Danmark”.

Man må give regeringen, at det er et faktum, at ingen Venstre-folketingspolitiker har foreslået, at vielsesringe skal være blandt de effekter, man må tage fra flygtninge. Men regeringen har altså en Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti med på bagsmækken, der har udtalt, at han godt kunne se det rimelige i, at vielsesringe i nogle tilfælde også blev taget fra flygtningene, og det har sat sig i forståelsen hos dem, der skal modtage kommunikationen.

Og så har vi en opposition med Mette Frederiksen (S) i spidsen, der nu flere gange på sociale medier har kørt ”Det bliver aldrig vores politik, selvom det kan være andres”-tricket, hvor de slår fast på sociale medier, at det i hvert fald aldrig bliver deres politik at tage vielsesringe fra flygtninge (den skabelon vækker minder om S-kampagnen under valgkampen med ”Nogen vil have, at det skal koste penge at gå til lægen”. Hvis ingen reelt har intentioner om at tage ringene fra flygtninge, er det et risikabelt kampagnetrick at slå fast, at man i hvert fald ikke vil støtte det).

Imens smider blandt andet Ida Auken (R) billeder på Instagram under hashtagget #ikkeimitnavn, hvor hun italesætter, at ingen skal tage hendes vielsesring. Det får Pinds tweets til at hvile på en bund af kviksand, mens han udråber medierne som skurkene, og det begynder at irritere en række journalister og meningsdannere på nettet, alt imens Pind udviser synlig irritation over ring-problematikken.

Men det er bare ærgerligt – eller heldigt hvis man gerne vil have spredt sin politik rigtig meget – at misforståelsen er opstået og endnu ikke slået ordentligt ned. Men det er altså regeringens skyld/fortjeneste. Og det ender, hvor det hele starter. Med Støjbergs ord: ”For mig er det her helt principielt”.

Og det skal slås fast og spredes så vidt muligt. Hvad det så end er.

--
Benjamin Rud Elberth er digital chef i Geelmuyden Kiese og fast politisk digital ekspert på TV 2. Han er tidligere digital chef for Socialdemokraterne og har rådgivet en lang række ministre, partier og politikere. Hver tirsdag skriver han klummen "Borgen digitalt" på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

debat@altinget.dk