Ekspert: Lavere fartgrænser er en meget dyr måde at spare på olien
Lavere hastighedsgrænser på motorvejene er en dyr måde at nedbringe samfundets forbrug af olie, advarer professor, efter at røde partier har foreslået at sænke grænsen til 110 kilometer i timen. Alligevel kan tiltaget forsvares i lyset af den aktuelle krise, mener Klimarådets næstformand.
De tre støttepartiers forslag om at sænke fartgrænserne på motorvejene fra 130 til 110 kilometer i timen er en af de mest ineffektive måder at nedbringe danskernes forbrug af olie.
Det vurderer transportøkonom Mogens Fosgerau.
“Fartgrænsen er et af de dyreste steder at sætte ind,” siger han.
Idéen om en lavere fartgrænse på motorvejene kommer fra Enhedslisten, SF og Radikale Venstre, der har ladet sig inspirere af et anbefalingskatalog fra Det Internationale Energiagentur, der desuden blandt andet foreslår at indføre bilfrie søndage og mere hjemmearbejde.
Forslaget om lavere hastighedsgrænser var også en del af regeringens oversigt over forskellige klimapolitiske virkemidler i klimaprogrammet fra september sidste år, hvor det med en såkaldt skyggepris på over 26.000 kroner per ton sparet CO2 rangerede som det absolut dyreste forslag i bogen.
Og selvom støttepartierne nu argumenterer med, at hastighedsbegrænsningen ikke blot vil have en klimagevinst, men også vil være med til at sænke uafhængigheden af importeret olie fra Rusland, er prisen på forslaget den samme, vurderer Mogens Fosgerau.
“Selvom Putins invasion har givet samfundet en ekstra grund til at skære ned på forbruget, er prisen på de forskellige politiske håndtag den samme. Fartgrænsen er stadig det dyreste sted at sætte ind, selvom vores betalingsvillighed måske er blevet højere,” siger Mogens Fosgerau, der er professor ved Københavns Universitet.
Prisen kan hæves
Professorens pointe lyder desuden, at det vil være langt mere effektivt i forhold til ønsket om at nedbringe olieforbruget at skrue afgifterne på benzin- og diesel i vejret.
Det vil imidlertid gå hårdest ud over de fattigste danskere, der i forvejen er ramt af stigende energipriser, men det kan lovgiverne rette op på ved samtidig at skrue på bund- og befordringsfradraget, lyder det fra professoren.
Derfor bør politikerne overveje det kraftigt, inden de sænker hastighedsgrænserne, mener han.
“Hvis man alligevel gør det, kan det være fordi, at politikerne vurderer, at folk ikke rigtig har brug for at køre hurtigt. Måske føler de, at de ved bedre end folk selv, at lige præcis det her olieforbrug er unødvendigt. Det er egentlig en ret formynderisk tankegang,” siger Mogens Fosgerau.
Pengepungen er ramt
Skyggeprisen på over 26.000 kroner placerer hastighedsbegrænsningen som det absolut samfundsøkonomisk dyreste af alle virkemidler i regeringens klimaprogram.
Det er eksempelvis mere end ti gange dyrere at spare et ton CO2 ved at sænke fartgrænserne end ved at indføre et iblandingskrav på ti procent i brændstoffer til vejtransport.
Årsagen til de høje samfundsøkonomiske omkostninger ved at sænke fartgrænsen er især, at folk kommer langsommere frem og derfor skal bruge mere tid i deres biler, hvis fartgrænsen sænkes.
Det er altså især folks tid, det går ud over, hvis man sænker hastigheden, og det er værd at have med i overvejelserne i den aktuelle situation, hvor prisstigninger allerede har haft konsekvenser for forbrugerne.
Det mener forskningsleder ved Transportøkonomisk Institutt i Oslo og næstformand for Klimarådet, Niels Buus Kristensen.
“Hvis vi skal gøre noget på den korte bane, kan det her være et af de tiltag, der ikke rammer folk direkte på pengepungen, men rammer dem på deres tid i stedet. Det kan godt være, at man i den nuværende situation vil lave en lidt anden afvejning i de samfundsøkonomiske beregninger, end man normalt gør,” siger han.
Han understreger dog, at lavere hastighedsgrænser ikke bør ses som en langsigtet løsning i forhold til at nedbringe transportsektorens klimabelastning.
"CO2-effekten er ret begrænset, og fra et samfundsøkonomisk synspunkt bør det være en midlertidig løsning. Det der for alvor kan batte også på den lange bane er omstillingen til elbiler," siger han.
Folk sparer selv
Idéen om at sænke hastighedsgrænserne blev i weekenden hurtigt blevet mødt med skarp kritik fra flere ordførere i blå blok, der blandt andet påpegede, at danskerne naturligt selv vil lette foden fra speederen, når priserne på benzin- og diesel stiger som konsekvens af forsyningskrisen.
Det har de blå partier en pointe i, mener Mogens Fosgerau.
“Der er klokkeklar og tonstung evidens for, at prisen påvirker, hvor meget brændstof folk bruger. Vi ved det lige så klart, som at vand fryser til is, når det bliver koldt, og at det er solen, der lyser månen op. Folk tilpasser sig efter prisen ved at justere på, hvordan og hvor tit de kører,” siger han.
Ifølge klimaprogrammet kan der reduceres med 100.000 ton CO2 om året ved at sænke hastighedsgrænsen til 110 kilometer i timen.
Transportminister Trine Bramsen (S) har ifølge TV2 bedt Vejdirektoratet om at regne på effekten af at skrue hastighedsgrænserne ned.
Uroen ulmer i Amager Fælleds Venner. Nu skal foreningen finde ny formand
Vismænd dumper særlig bankskat til at finansiere Arne-pension
