Eksperter bekymrede for ny klimaaftale om landbrugsjord

LANDBRUG: Vigtige hensyn risikerer at gå fløjten med den nye model for udtagning af landbrugsjord, mener eksperter.

Rød bloks nye aftale om udtag af landbrugsjord er ikke optimal.

Sådan er meldingen fra flere landinspektører, der i årevis har arbejdet med ændringer af arealanvendelsen og jordfordelingsprojekter i det åbne land.

En af dem er Karsten Willeberg-Nielsen, der har arbejdet som rådgiver i Collective Impact, som har gennemført flere projekter om multifunktionel jordfordeling, hvor mange forskellige hensyn tænkes sammen gennem lokalt baserede forhandlinger.

Han er bekymret for, at den nye model bliver så fokuseret på hurtig CO2-reduktion, at pengene ikke bliver brugt til en jordreform, hvor mange andre nyttige gevinster bliver tænkt med.

”Det kan godt være, at ordningen er det mest optimale få at nå en stor og hurtig CO2-reduktion. Men det er ikke sikkert, at det er smart, hvis man eksempelvis også vil have god natur, rekreative elementer eller bedre klimatilpasning,” siger Karsten Willeberg-Nielsen.

"Forklarligt, men ikke nødvendigvis fornuftigt"
Landinspektør Esben Munk Sørensen har som forsker og tidligere professor ved Aalborg Universitet forsket i arealprioritering og det åbne lands forvaltning i mange år. Og han er bekymret for, om man igen får skabt en ny enøjet ordning, som ikke sørger for at få alle lokale hensyn i spil.

”Det virker til, at det nu skal gå stærkt. Og det er forklarligt, men ikke nødvendigvis fornuftigt,” siger Esben Munk Sørensen.

Læs hele artiklen på Altinget Miljø, hvor du også får uddybet, hvorfor eksperterne mener, at kommuner og private aktører bør få mere at skulle have sagt i de konkrete sager. Desuden svarer ministeren på kritikken.

 

 

Forrige artikel Rød blok klar med plan for udtagning af klimabelastende landbrugsjord Rød blok klar med plan for udtagning af klimabelastende landbrugsjord Næste artikel Dagens overblik: Wammen kan få fordoblet sin Dagens overblik: Wammen kan få fordoblet sin "krigskasse"