Eksperter efter Pandora Papers: Skatteundvigelse kan spænde ben for verdensmålene
Skatteundvigelse bør stoppes, hvis vi vil nå verdensmålene. Sådan lyder vurderingen fra flere eksperter efter den omfattende Pandora Papers-afsløring.
Jordans Kong Abdullah II, Tjekkiets premierminister, Andrej Babiš og den tidligere britiske premierminister Tony Blair. Det er ikke hvem som helst, det gigantiske Pandora Papers-læk har afsløret med formuer i skattely.
Det er heller ikke nødvendigvis ulovligt, når eksempelvis Blair-parret sparer op mod tre millioner kroner i skat ved at købe ejendom gennem et selskab på De Britiske Jomfruøer. Eller når Kenyas præsident, Uhuru Kenyatta, og hans familie skjuler en formue på knap 200 millioner dollar.
Men de mange eksempler på skatteunddragelse tegner ikke godt for håbet om at nå verdensmålene i 2030.
”Det er helt åbenlyst en trussel mod verdensmålene,” siger Lars Koch, skattelyekspert og politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke.
”Det er penge, der skulle gå til uddannelse, sundhed, grøn omstilling og genopretning efter coronakrisen. Det er denne skyggeverdens primære effekt på verdensmålsdagsordenen,” siger Lars Koch.
Han bakkes op af ph.d.-studerende Saila Stausholm, der forsker i politisk økonomi og skat på Copenhagen Business School.
"Skattely koster skattekroner, verdensmål koster skattekroner. Det er klart, at det ene undergraver det andet," lyder det i et skriftligt svar.
Skat og verdensmål
Foruden manglende penge til at finansiere det arbejde, der i sidste ende skal få de mange verdensmålsindikatorer til at bonne positivt ud, optræder skat – eller mangel på samme – flere gange blandt verdensmålenes 169 delmål.
”Det hører under verdensmålene, at man skal begrænse skatteundvigelse,” siger Thomas Damsgaard Tørsløv, økonom i tænketanken Kraka og Ph.D med speciale i selskabers skatteundvigelse.
Blandt andet lyder det første delmål under verdensmål nummer 17 således: Styrk udviklingslandenes evne til at indsamle egne skatteindtægter.
”Her er bekæmpelsen af skattely vigtigt – og endnu vigtigere for udviklingslandene, der er cirka dobbelt så afhængige af selskabsskatten som andre lande,” siger Thomas Damsgaard Tørsløv.
I en fælles erklæring opfordrede OECD, Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og FN i 2018 lande til at styrke deres skattesystemer for at skaffe penge til at opnå verdensmålene.
Global selskabsskat og Bahamas
Et blandt flere mulige våben mod skatteunddragelse er den globale minimumsskat på multinationale virksomheder, som finansminister Janet Yellen i foråret erklærede USA’s støtte til.
”Det vil fange meget at få en bund under selskabsskatten, fordi fidusen ved at flytte pengene til Bahamas eller et andet skattely vil forsvinde,” siger Thomas Damsgaard Tørsløv.
Groft sagt vil det betyde, at man i det land, hvor en virksomhed har hovedsæde, kan beskatte al profit som blev underbeskattet i udlandet.
”De skal altid have et konsolideret regnskab for hele virksomheden, uanset hvor de ellers opererer. Det er aktionærerne interesseret i, og derfor ved vi, at de store selskabers erklærede profit på verdensplan er retvisende,” siger Thomas Damsgaard Tørsløv.
”Hvis de så kun har betalt tre procent skat andre steder, så kan man eksempelvis opkræve resten i Danmark,” siger han.
Det kan virksomheder gøre
En anden løsning er at få virksomheder til at offentliggøre såkaldte land-for-land rapporter, altså rapportere økonomiske aktiviteter for hvert enkelt land. Det er danske virksomheder som Mærsk, Ørsted og Salling Group er begyndt at gøre af egen kraft.
”Det er rigtigt vigtigt, at de er blevet internationale forløbere,” siger Lars Koch fra Mellemfolkeligt Samvirke.
”Det gør, at man kan se, om der er en sammenhæng mellem, hvor de har deres aktiviteter, og hvor de betaler deres skatter,” siger han.
Det kan Danmark gøre
En tredje løsning er at gøre netop det, det føromtalte delmål 17.1 foreskriver, altså at give udviklingslandenes pendant til skattefar større muskler.
”I Tanzania sidder der måske to mennesker og skal holde styr på de selskaber, der opererer i landet, hvor vi i Danmark har 100 mennesker til samme opgave. Så de har simpelthen ikke kapaciteten til at finde det her pengestrømme,” forklarer Thomas Damsgaard Tørsløv.
Han understreger, at alle løsninger bør tages i brug, og at de ikke skal betragtes som alternativer. Desuden gør det hverken fra eller til for undvigelse af personskat, pointerer han.
”Der handler det om at få landene til at hoste op med oplysningerne – altså informationsdeling,” siger Thomas Damsgaard Tørsløv. Han tilføjer, at der faktisk er sket store fremskridt inden for det seneste årti. Blandt har Schweiz været langt mere lukket, end det er i dag.
Han bakkes op af Niels Johannesen, professor med speciale i skattely ved Københavns Universitet.
”Over de sidste fem år har man rullet noget ud, der hidtil har været alle eksperters vådeste drøm: Automatisk informationsudveksling på tværs af rigtig mange lande. Hvis du i dag åbner en konto i Schweiz, vil Skat få besked om det næste år,” siger han.
Det vil dog ikke nødvendigvis gøre noget ved den slags offshorehandler, som Pandora Papers har afsløret, siger han.
”De kendte historier handler mest om ejendomme, hvor der ikke er udveksling af oplysninger. Så hvis du køber en villa i Sydfrankrig gennem et selskab i Panama, så er der ikke noget, der sikrer, at Skat får besked,” siger Niels Johannesen.
Han er overordnet enig i, at skatteundvigelse gør det sværere at nå verdensmålene – spørgsmålet er I hvor høj grad.
”Det er jo rigtigt, at det giver mindre skatteprovenu. Spørgsmålet er, hvor meget der er at hente,” siger Niels Johannesen.
Prøv quizzen: Hvor godt har du fulgt med?
Fire ud af ti kommunalpolitikere føler sig stresset af deres politiske arbejde
