Eksperter: Bykongernes nedtur bremset

MAGT: Antallet af bykonger er faldet dramatisk i kølvandet på strukturreformen, men ved kommunalvalget til november vil den udvikling være bremset, vurderer kommunalforskere.

Hvis udviklingen i antallet af bykonger fortsætter ved det kommende kommunalvalg, vil det betyde en næsten decimering af kommuner, hvor et enkelt parti sidder på det absolutte flertal i byrådet.

Ifølge kommunalforsker ved Syddansk Universitet, Ulrik Kjær, kommer det dog næppe til at ske. For selvom antallet af bykonger er faldet dramatisk de sidste ti år, vurderer han, at udviklingen vil flade ud.

"Mit bedste bud er, at antallet vil stabilisere sig. Der er ikke noget, der tegner til, at der skulle komme færre kommuner med absolut flertal," siger Ulrik Kjær.

I dag sidder ni borgmestre på absolut flertal rundtomkring i de danske kommuner.

Reform og flere partier
Efter kommunalreformen i 1970 var 68 ud af landets dengang 275 kommuner regeret af en borgmester med et absolut flertal bag sig. Altså en fjerdedel af kommunerne. Den andel bestod frem til 2001, hvor nu 36 procent af borgmestrene kunne kalde sig bykonger.

Men herfra gik det stejlt ned ad bakke. Efter valget i 2009 var antallet af bykonger nede på ni.

Ulrik Kjær peger på to årsager til det dramatiske fald.

Først og fremmest forklarer han udvikingen med strukturreformen fra 2007. Her blev by- og landkommuner lagt sammen, og dermed faldt mange tidligere højborge - både socialdemokratiske og liberale.

En anden forklaring er, at partier som Enhedslisten og Dansk Folkeparti, som tidligere kun var til stede på Christiansborg, nu også stiller kandidater op i næsten alle kommuner.

Stabilisering
Begge forklaringer har dog haft noget nær deres fulde effekt allerede, vurderer Ulrik Kjær.

"De to primære forklaringer er slået igennem landet over, og selvom der sker en langsom udtynding af den klassiske arbejderbefolkning i de københavnske forstæder, er det ikke noget, der slår igennem fra det ene valg til det andet," siger han.

I Aarhus bekræfter forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, denne fremskrivning. Hvis der endelig sker en udvikling, vil der måske ligefrem kunne føjes et par nye bykonger til listen, vurderer han.

Det vil i så fald skyldes, at Venstre over hele landet står til fremgang, lyder kommunalforskerens analyse.

Artiklen fortsætter under grafen
<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/a/altinget.dk/spreadsheet/tq?key=0AhsiE1AeMLozdDZKekIwaHlzWFZZVlRDbmpFMVRtQ1E&transpose=1&headers=1&range=A1%3AL2&gid=0&pub=1","options":{"titleTextStyle":{"bold":true,"color":"#000","fontSize":"16"},"series":{"0":{}},"fontName":"Georgia","animation":{"duration":0},"pointSize":0,"backgroundColor":{"fill":"#FFFFFF"},"width":450,"hAxis":{"titleTextStyle":{"bold":true,"color":"#222","italic":false,"fontSize":"14"},"title":"Valg\u00e5r","useFormatFromData":true,"minValue":null,"textStyle":{"color":"#222","fontSize":"12"},"maxAlternations":1,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},"chartArea":{"height":"","width":"","left":"","top":""},"vAxes":[{"titleTextStyle":{"bold":true,"color":"#222","italic":false,"fontSize":"14"},"title":"Kommuner med absolut flertal (procentvis)","useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null}],"booleanRole":"certainty","title":"F\u00e6rre kommuner med absolut flertal","height":381,"domainAxis":{"direction":1},"legend":"none","useFirstColumnAsDomain":true,"tooltip":{},"isStacked":false},"state":{},"view":{},"isDefaultVisualization":true,"chartType":"AreaChart","chartName":"Diagram1"} </script>Kilde: "Den danske borgmester", 2005, samt Ulrik Kjær, professor, SDU

Bredt samarbejde
Skulle der være danskere, der frygter, at deres borgmester kan regere egenrådigt på baggrund af et absolut flertal efter valget den 19. november, er det dog ikke ensbetydende med, at det faktisk vil ske.

Sammen med Jørgen Elklit påviste Roger Buch i 2007, at 78 procent af borgmestrene efter valget i 2005 valgte at konstituere sig bredere end nødvendigt. Det vil sige, at man fordelte magten på flere partier end nødvendigt for at opnå det nødvendige flertal.

Det er et fænomen, som Erik Nielsen (S), borgmester i Rødovre gennem 20 år, kender til. Selvom Socialdemokraterne sidder på 11 ud af 19 mandater i byrådet, har de valgt at konstituere sig med SF's tre medlemmer.

Men selvom borgmesteren altså sidder på 14 ud af 19 mandater, træffes de fleste beslutninger i byrådet i enighed. I indeværende valgperiode er 805 af 839 beslutninger - 96 procent - stemt igennem af samtlige byrådets partier.

Hvad bruger du så dit flertal til?

"Er det ikke ligesom at have et våben, man ikke bruger? Nogle gange tænker jeg, det er ligesom Den Kolde Krig. Den ene part ved godt, at den anden part har et våben, som kan bruges. Og det afspejler også magtforholdet. Derfor vil oppositionen i byrådet også mene, at de ikke får så meget igennem, fordi der sidder et flertal på den anden side af forhandlingsbordet," siger Erik Nielsen.

Læs stort portræt af Rødovre-borgmester Erik Nielsen, og bliv klogere på fænomenet "bykonger" i månedsmagasinet Altinget | Politik. Det digitale magasin koster 32 kroner og kan købes her.

,

Forrige artikel Venstre vil have en nærhedskommissær Venstre vil have en nærhedskommissær Næste artikel Her er forslagene fra psykiatriudvalget Her er forslagene fra psykiatriudvalget