Ekspert: Lilleholt får svært ved at bremse ekstraregninger
LEX HERNING: Et lovindgreb, som skal forhindre ansøgninger i at blive godkendt af Energitilsynet, risikerer at ende i ekspropriation, advarer advokat med speciale i forsyningsret. Lilleholt opfordrer selskaber til selv at trække ansøgningerne.
Et hastesamråd. En dobbeltmoralsk forsyningsminister. Og en stærkt efterspurgt invitation til politiske forhandlinger.
Den sidste strofe ser ikke ud til at være sunget i balladen om EGJ Varmes 454 millioner kroner store ekstraregning til 19.000 midtjyske fjernvarmekunder.
Fredag kaldte Jens Joel (S) Lars Christian Lilleholt (V) i hastesamråd om sagen. Et samråd, der finder sted 5. april, og som tager afsæt i det forhold, at Lilleholt som næstformand for Fjernvarme Fyn i 2015 selv bad om forrentning af selskabets indskudskapital.
”Det er dybt hyklerisk, at han står så sent som i sidste uge og håner fjernvarmeselskaberne for at have indsendt ansøgninger, når det nu viser sig, at en af ansøgningerne kommer fra ham selv. Det er jo nærmest komisk, hvis ikke det var så alvorligt,” sagde Jens Joel til Ekstra Bladet.
Først samråd, så forhandlinger
Dagen efter slaget foran de åbne samrådsmikrofoner mødes partierne så til de første reelle forhandlinger om den løsning, som skal forhindre fjernvarmeselskaberne i at trække eksorbitante summer op af forbrugernes lommer.
En praksis, som partierne på tværs af det politiske farvespektrum har været enige om at fordømme. Og som man derfor må formode burde være relativt let at finde politisk vilje til at ændre.
Problematisk at bremse ansøgninger
Men én ting er politik. Noget andet er jura. Og hvad det juridiske manøvrerum angår, er senioradvokat hos Horten René Frisdahl Jensen knap så optimistisk på politikernes vegne.
”Ministeren har så vidt jeg har forstået flere gange udtrykt, at han vil ændre reglerne, så det også bremser de 57 ansøgninger, der venter på at blive behandlet hos Energitilsynet. Det vil efter min mening være problematisk,” siger han.
Advokaten, der har speciale i forsyningsret, hæfter sig ved, at ansøgningerne om forrentning af indskudskapitalen efter hans oplysninger vedrører en periode, der allerede er gået, og hvor de gældende regler har været i kraft.
Da EGJ Varme i 2012 fik endelig tilladelse til at opkræve 282 millioner kroner fra de midtjyske kunder, var der således tale om et akkumuleret tilgodehavende, som strakte sig fra 2003-2010. Og i den aktuelle afgørelse om opkrævning af yderligere 172 millioner kroner, er beløbet opsparet fra 2011-2017.
”At bremse for de ansøgninger, som er indleveret, vil efter min vurdering være at lovgive med tilbagevirkende kraft. Det gør vi normalt kun helt undtagelsesvis i Danmark. Desuden må det overvejes, om et sådan indgreb, som fratager selskabernes ejere en gevinst, som de har ret til efter den gældende lovgivning, vil kunne have ekspropriativ karakter,” vurderer han.
Hvilket hul i loven?
Noget kunne også tyde på, at Lilleholt er ved at indse, at det bliver sværere end som så at afvise de 57 ansøgninger, der aktuelt venter hos Energitilsynet. Ministeren har således de seneste dage ændret retorikken, så han nu opfordrer fjernvarmeselskaberne til selv at trække ansøgningerne.
Men den nye tilgang giver ikke megen mening set ud fra et juridisk synspunkt, forklarer René Frisdahl Jensen.
”Jeg undrer mig over, at politikerne omtaler muligheden for at forrente ejernes indskudskapital som et hul i loven, som man nu vil forsøge at lukke. Mulighed for at få godkendt en forrentning af indskudskapitalen fremgår udtrykkeligt af lovgivningen (varmeforsyningslovens og afskrivningsbekendtgørelsen), og har gjort det i mange år. Og det er efter min mening almindelig kendt blandt dem, der beskæftiger sig med varmeforsyningssektoren, at bestemmelserne kan bruges til at opnå en forrentning, som kan trækkes ud til ejerne af selskaberne,” siger han.
Ingen grund til overraskelse
Han forstår derfor heller ikke politikernes store overraskelse over, at denne praksis finder sted.
”Det er lidt overraskende for mig, at Energitilsynets afgørelse kommer bag på politikerne. Det er naturligvis fair nok, at man fra politisk hold nu siger, at man vil lukke muligheden ned, men nogen stor overraskelse kan det ikke have været.”
”Jeg ved godt, at det er populært at sige, at det er strengt og groft over for forbrugerne. Og det er et forståeligt politisk valg, at man vil lukke muligheden ned. Men man skal bare huske på, at Energitilsynets afgørelse blot er en udmøntning af den lovgivning, som politikerne selv har vedtaget.”
Kirsten Brosbøl om verdensmål: Det haster med klima og natur
Manu Sareen i spidsen for kampen mod stress
