Efter flere års utilfredshed: S mister to byrådsmedlemmer i Herning

Utilfredshed med budgetterne får to socialdemokrater i Herning til at melde sig ud af partiet. 

To byrådsmedlemmer i Herning Kommune, Lone Nielsen og Anne Marie Christensen, har valgt at melde sig ud af Socialdemokratiet. 

Det skriver Danske Kommuner.

Begge byrådsmedlemmer forklarer beslutningen med flere års utilfredshed. 

"Hovedårsagen er det underbudgetterede handicap- og psykiatriområde. Det er uanstændigt, hvordan vi behandler de folk, mens vi har råd til masser af prestigeprojekter. Det er jo en utilfredshed, der har ophobet sig gennem flere år. Jeg kan simpelt hen ikke se mig selv i det budget, der er lavet for Herning Kommune," siger Anne Marie Christensen  til TV Midtvest.

Udmeldinger reducerer den socialdemokratiske gruppe i Herning til tre medlemmer. 

Lone Nielsen og Anne Marie Christensen fortsætter som løsgængere i byrådet. 

Forrige artikel Afløser for Khader fundet i Østjylland Næste artikel Digital Hub Denmark får første administrerende direktør