DR Fyn hyrer ny chef

Anne Stolpe skifter Radioavisen ud med DR Fyn, hvor hun til foråret tiltræder som ny chef.

DR Fyn har fundet sin nye chef, og valget er faldet på Anne Stolpe. 

Det skriver DR. 

Anne Stolpe har de sidste tre år været redaktionsleder på Radioavisen, og hun har derudover bestredet redaktørstillinger på TV 2 Øst og TV 2 Bornholm. 

DR Fyn har siden september haft Morten Rønnelund ved roret som konstitueret chef, siden Peder Meisner forlod stillingen i forbindelse med DR's omfattende spareplan. 

Peder Meisner fungerer i dag som ledende distriktschef i DR Nyheder, Aktualitet og Distrikter, og han siger om Anne Stolpe, at hun har de helt rigtige forudsætninger for at skabe god regional journalistik på DR Fyn.

"En af de vigtigste opgaver i DR i de kommende år er at være med til at binde landet sammen gennem regional journalistik, der gør danskerne klogere på hinanden og de steder, vi bor. Anne Stolpe har alle de rigtige forudsætninger for at stå i spidsen for den opgave," siger Peder Meisner.

Anne Stolpe tiltræder 1. marts 2019.

Forrige artikel Erfaren direktør og tidl. S-ordfører skal lede Region Midtjylland Næste artikel H.M. Dronningen uddeler ridderkors