Dødsfald: Tidligere folketingsmedlem for Kristeligt Folkeparti Inge Krogh (102)

Tidligere politiker Inge Krogh er død i en alder af 102 år. Hun var folketingsmedlem for Kristeligt Folkeparti fra 1973 til 1984.

Forhenværende folketingsmedlem Inge Krogh er gået bort 102 år gammel.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Inge Krogh blev valgt i Fyns Amtskreds for Kristeligt Folkeparti og sad i Folketinget fra 4. december 1973 til valget 10. januar 1984.

Politisk gjorde hun sig bemærket som abortmodstander og gik blandt andet til valg på ønsket om at hjælpe kvinder i pornoindustrien og på et forbud mod børnepornografi, skriver Kristeligt Dagblad.

Inge Krogh blev født i 1920 i Odense, hvor hun i 1939 blev student fra Sct. Knuds Gymnasium. Hun blev kandidat i medicin fra Københavns Universitet i 1949 og uddannede sig siden til speciallæge i intern medicin og i psykiatri og blev senere overlæge ved Forsorgscentret for Fyns Amt i Nyborg og praktiserende læge i Horsens, hvor hun boede til sin død.

Inge Krogh var i løbet af sin politiske karriere blandt andet næstformand i kommissionen til bekæmpelse af alkoholmisbrug fra 1981, medlem af Justitsministeriets ægteskabsudvalg og medlem af Kristeligt Folkepartis hovedbestyrelse fra 1971 til 1979 og af partiets forretningsudvalg fra 1973 til 75. I 1981 blev hun tildelt Larsen-Ledet Prisen for arbejde i afholdssagen.

{{toplink}}

Forrige artikel Tidligere særlig rådgiver får grøn chefstilling i 7-Eleven Tidligere særlig rådgiver får grøn chefstilling i 7-Eleven Næste artikel Dan Jørgensen har udvalgt nye medlemmer af Udviklingspolitisk Råd Dan Jørgensen har udvalgt nye medlemmer af Udviklingspolitisk Råd