Dødsfald: Fhv. kommunaldirektør og handelsattaché Mogens Poulsen (89)

Forhenværende kommunaldirektør i Københavns Kommune Mogens Poulsen er død, 89 år gammel. 

Mogens Poulsen havde en lang karriere, der bragte ham forbi en lang række af offentlige myndigheder. 

Det skriver Politiken. 

Efter uddannelsen som cand.jur, startede han sin karriere som sagførerfuldmægtig, inden han blev ansat som sekretær i Handelsministeriet. Siden blev han både handelsattaché for Udenrigsministeriet i New York og kommunaldirektør i Københavns Kommunes Rådhus- og Ejendomsforvaltning, hvor han sad på direktørposten mellem 1973 og 1998. 

Mogens Poulsen bestred derudover en række tillidshverv for blandt andre Københavns Social-Filantropiske Boligselskab, Alm. Brand af 1792 og Københavns Grundejerforening. 

Han blev tildelt ridderkorset i 1978. 

Forrige artikel Bornholmer er ny formand for Euroregion Baltic Næste artikel Esben Lunde Larsen fører an i mellemøstligt eksportfremstød