Dødsfald: Fhv. direktør Ole Kopp Christensen (73)

Tidligere direktør i Fødevaredirektoratet Ole Kopp Christensen er død. Han blev 73 år gammel.

Forhenværende direktør i Fødevaredirektoratet, cand.jur, Ole Kopp Christensen er fredag 11. august død i en alder af 73 år.

Det fremgår af en dødsannonce i Politiken.

Ole Kopp Christensen var direktør i Fødevaredirektoratet fra 1997 til 2000, hvor han i kølvandet på et underskud på 100 milloner kroner i direktoratet blev afskediget af den daværende fødevareminister, Ritt Bjerregaard (S).

Inden han blev direktør for Fødevaredirektoratet, var han direktør i Levnedsmiddelstyrelsen, hvor han blev ansat i 1989. Derudover har han blandt andet i en periode været ansat som kommitteret i henholdsvis Sundhedsstyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriets Departement.

Bisættelsen finder sted fra Helleruplund Kirke fredag 18. august 2017.

Forrige artikel Dødsfald: Fhv. rektor for Københavns Universitet Thor A. Bak (88) Næste artikel Tidligere DF-formand melder sig ind i Nye Borgerlige