Dødsfald: Fhv. direktør for Energistyrelsen Hans R. von Bülow (92)

Fhv. direktør for Energistyrelsen, cand.polit. Hans R. von Bülow, Charlottenlund, er død, 92 år gammel.

Hans R. von Bülow blev født i Schweiz, var student fra Holte Gymansium og blev i 1952 cand.polit. fra Københavns Universitet.

I en årrække arbejdede han i Socialministeriet og var på studieophold på Harvard Universitet i USA, før han hjemme igen fik job i Atomenergikommissionen, fra 1965 som chef for dens sekretariat, skriver Politiken.

I 1976 blev Hans R. von Bülow direktør for Energistyrelsen, og de sidste fire år op til pensioneringen i 1992 var han kommitteret i Energiministeriet.

Hans R. von Bülow beklædte en lang række tillidsposter inden for sit faglige felt, bl.a. formandsposterne i OECD/Enea’s komité vedr. atomenergiens rolle i Vesteuropa, i Nordisk Atomsamarbejdsgruppe og i EU’s rådgivende komité vedr. fusionsforskning.

Forrige artikel Dødsfald: Fhv. direktør i KFK Henning Anker Petersen (93) Næste artikel Kommunalpolitiker forlader byråd efter voldsdom