#dkpol: Mette Frederiksen holdt en tale, der peger på, at hun bliver i dansk politik

Esben og Jakob er tilbage i studiet og de taler om afslutningdebatten, hvor Mette Frederiksen indrømmede egne fejl, da Store Bededag blev afskaffet, de taler om EP-valget og om ytringsfrihed.

 

Ugens emner i #dkpol:

  • Ytringsfrihedskonferencen i Norge (10:35): Jakob har været endnu et smut i Norge, denne gang til ytringsfrihedskonferencen WEXFO – World Expression Forum i Lillehammer, hvor han endte i en længere diskussion om ytringsfrihed med Gérard Biard, chefredaktør for Charlie Hebdo.
  • Folketingets afslutningsdebat (21:10): Mens Jakob har været i Norge, er Esben blevet i København, og har været til et maraton af en afslutningsdebat i Folketinget. Esben havde samlet de tre vigtigste pointer, udover Mette Frederiksens undskylning, til Jakob.

  • Tænketanken Europas Europakonference (43:32): Esben har ikke kun været til afslutningsdebat – han har også været til Tænketanken Europas Europakonference – stedet hvor nogle af de større europapolitiske signaler bliver givet, og stedet hvor man ved, at alle dem der skal lytte, de lytter med.

Næste uge bliver #dkpol endnu en gang sendt live fra den sidste EU-fredagsbar i Altingets gård, inden Europaparlimentsvalget.

 

Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på Altinget

Producer: Emma Klitnæs, podcastassistent

 

Forrige artikel Fejden om den liberale trone Fejden om den liberale trone Næste artikel Slutspurten for Danmarks EU-valgkamp begynder i Mariager Slutspurten for Danmarks EU-valgkamp begynder i Mariager